Til vor elskede søn Vilhelm Jensen kaldet Friis, kannik i Roskilde. Det rosende vidnesbyrd, Du får for Dit levned og Din vandel og Din retskaffenheds fortjenester, som også siges at give Dig støtte, bevæger os til at vise Din person apostolisk gunst og være Dig nådig. Da vi i betragtning af Dine fornævnte fortjenester ønsker at vise Dig en særlig nåde, overdrager vi Dig derfor med apostolisk myndighed et kanonikat ved kirken i Roskilde med fuld kanonisk ret og en præbende, som ingen anden med rette kan gøre krav på, hvis nogen for tiden er ledig i denne kirke, med al deres ret og tilbehør, og vi giver Dig også provision derpå. Men hvis ingen sådan præbende er ledig for øjeblikket i ovennævnte kirke, forbeholder vi os med vor apostoliske myndighed at bortgive til Dig den første præbende, som herefter bliver ledig i samme kirke, og som på samme måde ingen anden har krav på, når den bliver ledig, med al ret og tilbehør, idet vi fra nu af erklærer det for ugyldigt og uden betydning, om der af nogensomhelst med hvilkensomhelst myndighed, med eller uden viden herom, skulde foretages noget på anden måde med hensyn hertil, uanset bestemmelsen om et vist antal kanniker og alle andre herimod stridende bestemmelser og sædvaner i denne kirke, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilkensomhelst anden bestyrkelse, eller om nogen med apostolisk eller hvilkensomhelst anden myndighed er anerkendte som kanniker i samme kirke eller anstrenger sig for at få anerkendelse eller med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater og præbender i denne kirke, har fået særligt eller angående gejstlige beneficier i de egne har fået almindeligt brev af os eller vore forgængere som romerske paver eller det apostoliske sædes legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservationer eller afgørelse eller er gået frem på nogensomhelst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at Du med hensyn til opnåelsen af denne præbende skal foretrækkes for alle disse undtagen for dem, der med vor myndighed har fået anerkendelse i denne kirke eller har ventebrev på præbender sammesteds, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre præbender og embeder; (vor overdragelse gælder) endvidere uanset om vor ærværdige broder biskop Oluf og vore elskede sønner kapitlet i Roskilde og hvilkesomhelst andre af dette sæde i fællesskab eller hver for sig, har fået bevilget, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen og ikke skal kunne tvinges dertil, og at på kanonikater og præbender ved denne kirke eller andre gejstlige embeder, hvortil de i fællesskab eller særskilt, har ret til overdragelse, provision eller rådighed på hvilkensomhelst anden måde, ingen skal kunne få provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler denne bevilling; endelig uanset hvilkensomhelst anden begunstigelse fra dette sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke er tydelig omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af denne nådesbevisning på nogensomhelst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (vor overdragelse gælder) også, hvis Du vides at sidde inde med sognekirken i Melby i Roskilde stift, eller hvis Du ikke er tilstede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirkes bestemmelser og regler, når Du blot i Din fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge eden, og når Du kommer til kirken, gør det i egen person. Ingen må bryde dette vort overdragelses-, provisions-, reservations- og bestemmelses- og viljesbrev eller i ubesindig forvovenhed gå imod det. Men hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 171. juni i vort (pontifikats) tredje årN.