Johannes, biskop, Guds tjeneres tjener, hilser sine elskede sønner abbeden år og det menige konvent i Løgumkloster af cistercienserordenen i Ribe stift med den apostoliske velsignelse.

Når man beder os om, hvad der er ret og rigtigt, kræver både fornuft og billighed, at vi i kraft af vort embede drager omhyggelig omsorg for, at det virkeliggøres på behørig måde. Derfor, elskede sønner i herren, imødekommer vi gerne Eders berettigede begæringer og tager Eders personer og klostret, hvor I lever et liv i Guds tjeneste, med alt det gods, som I for tiden med rette besidder, og i fremtiden med Guds hjælp på rette måde kan erhverve, under St. Peters og vor beskyttelse. Og særlig stadfæsterN vi med apostolisk myndighed for Eder og gennem Eder for samme kloster tiender, jorder, huse, lader, borge, hytter, enge, skove, søer, kær, møller og andet Eder tilhørende gods, som I med rette og rimelighed har det, og vi bekræfter det med dette brevs værn, dog med forbehold af det almindelige kirkemødes begrænsningN med hensyn til fornævnte tiender. Intet menneske må det være tilladt at bryde dette vort beskyttelses- og stadfæstelsesbrev eller i ubesindig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 22. november i vort pontifikats fjerde år.