Til vor elskede søn Jakob Esbernsen, dekan ved lundekirken, hilsen o.s.v. Ved Din retskaffenheds fortjenester, ledes vi til gavmildt at vise Dig vor nåde. Da dekanatet, som afdøde Guido, lundekirkens sidste dekan, havde i samme kirke – og som han i sin tid indehavde samtidig med sognekirken i Slagelse på trods af vor bestemmelseN om samtidig besiddelse af digniteter, personater og andre kirkelige beneficier, som ikke kan besiddes uden lovgyldig dispensation, og som i visse tilfælde skal opgives af folk, som iøvrigt godt kan besidde dem i kraft af pavelig dispensation – vides at stå ledigt, og ingen andre end vi har kunnet råde over fornævnte dekanat, fordi vi i sin tid før denne ledighed særligt forbeholdt os og det apostoliske sæde rådigheden over alle digniteter, personater og øvrige kirkelige beneficier, der da blev ledige eller nedlagte i medfør af samme bestemmelse, og bestemte, at det fra da af var dødt og magtesløst, hvis nogen uanset hans bemyndigelse med eller uden viden herom skulde forsøge at handle anderledes heri, overdrager vi Dig med apostolisk myndighed det fornævnte ledige dekanat med alle rettigheder og tilbehør og giver dig provision derpå, da vi af hensyn til Dine fornævnte fortjenester ønsker at vise Din person en særlig nåde, idet vi bestemmer, at det – hvad det også er – skal være dødt og magtesløst, hvis nogen uanset hans bemyndigelse med eller uden viden herom hidtil muligvis har forsøgt eller i fremtiden måtte forsøge at handle anderledes, uanset alle samme kirkes bestemmelser og sædvaner, som strider herimod, selvom de er bestyrket med ed, pavelig stadfæstelse eller al anden bekræftelse, eller uanset om nogle angående provisioner med hensyn til digniteter og personater i samme kirke har erhvervet særligt eller med hensyn til kirkelige beneficier i hine egne almindeligt brev af det nævnte sæde eller dets legater, selvom man i kraft af disse breve er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller har forholdt sig på anden måde, da vi ønsker, at Du skal foretrækkes for alle disse ved erhvervelsen af det nævnte dekanat, men det må ikke blive dem til skade ved erhvervelsen af andre digniteter, personater og kirkelige beneficier –, og uanset om det af samme sæde er bevilget vor ærværdige broder (Esger), ærkebiskop af Lund, og vore elskede sønner kapitlet i Lund eller andre i fællesskab eller hver for sig, at de ikke er pligtige til anerkendelse eller provision af nogen og ikke kan tvinges dertil, og at der angående de digniteter og personater eller kirkelige beneficier, der ligger under deres overdragelse, provision eller anden rådighed i fællesskab eller hver for sig, ikke kan gives provision til nogen i kraft af et apostolisk brev, der ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler en sådan bevilling, og uanset enhver anden almindelig eller særlig bevilling fra fornævnte sæde, af hvad ordlyd den end måtte være, og hvorved, hvis den ikke er omtalt eller fuldstændigt optaget i nærværende brev, denne vor nådesbevisning på nogen måde kan hindres i sin virkning eller blot udsættes, og hvoraf og af hvis hele indhold, der i vort brev bør finde særlig omtale sted, og uanset at Du vides at besidde et kanonikat og en præbende i fornævnte kirke og sognekirken i Herrestad, Lunds stift, samt uanset om Du ikke personligt har været tilstede for at aflægge den sædvanlige ed på overholdelsen af bestemmelser og sædvaner i samme lundekirke med hensyn til dekanatet, når blot Du under Din fraværelse lader det ske ved en egnet befuldmægtiget, og når Du selv kommer til kirken, gør det i egen person. Det er vor vilje, at Du, når Du er kommet i fredelig besiddelse af det nævnte dekanat, skal være pligtig at give afkald på den fornævnte sognekirke, som vi da erklærer for vakant at være. Intet menneske må bryde dette vort overdragelses-, provisions-, bestemmelses- og viljesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 28. september 1320 i vort (pontifikats) femte år.