Kristoffer, af Guds nåde de danskes og venders konge, til alle, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.

Fyrsternes handlinger, som er ret og rimeligt udført efter deres ridderes og vasallers modne rådgivning, fortjener at blive bestyrket med autentiske breve og vidners underskrift, for at de kan stå ved magt til evig tid. Derfor skal alle nulevende og tilkommende vide, at vi med vor gode vilje og med vor elskede søn Eriks fulde samtykke samt på vore kloge mænds modne råd af særlig nåde tilstår alle borgere i staden Greifswald, vore elskede rådmænd og samme stads borgerskab, hvem vi er særligt bevågne fremfor andre på grund af de mange velgerninger og tjenester, de ofte har ladet os og vore blive til del, fuld frihed til at komme, besøge og lægge til i alle åbne havne i vort rige Danmark med deres skibe, deres øvrige ting og allehånde varer og til, hvor det måtte behage dem at opholde sig mere i vort fornævnte rige, at sælge deres ting eller bytte dem med andre. Og de således købte ting, af hvad art de end måtte være, vil de frit kunne udføre, dog at sådan indførsel og udførsel af deres ting skal ske med vore tilstedeværende fogeders viden, og hvis der af os bliver kundgjort et almindeligt udførselsforbud, skal de overholde det sammen med vore undersåtter, idet vi også erklærer dem for fri og undtagne at være for ethvert krav om og afpresning af told af alt deres gods og alle deres varer i hele vort rige eller vort fornævnte riges egne. Ydermere giver og tilstår vi samme rådmænd og borgere i Greifswald fri myndighed til at vælge og indsætte en foged af deres landsmænd på skanørmarkederne i sildetiden og til sammesteds at indehave deres boder, som på folkemålet kaldes fed, med al den sædvane, ret og frihed, med hvilken Lübecks borgere hidtil har haft deres, og sammesteds vil de kunne opholde sig med deres varer, fri for tiltale af nogen af vore fogeder. Vi har også tilstået samme, at de, hvis nogen af de nævnte borgere i Greifswald nogetsteds i vort fornævnte rige Danmark skulde lide skibbrud, – hvad Gud forbyde, – frit skal kunne beholde deres gods, så længe som og forsåvidt som de kan redde det selv eller ved deres egnes hjælp, hvad enten godset ligger i havet eller på strandbredden, idet vi ønsker, at ingen af vore fogeder eller deres officialer nogetsteds i vort fornævnte rige skal vove eller driste sig til at forulempe dem imod alt det forudskildrede. Fremdeles skal de nævnte borgere af Greifswald, som ønsker at forlade almindelige havne i vort fornævnte rige, vise deres breve til vore fogeder og bekræfte med ed, hvis sådant bliver forlangt, at de ikke medfører fremmed gods, hvorefter de uden nogen hindring eller opsættelse fra vor fogeds side vil kunne sejle bort. Fremdeles fritager vi borgerne i Greifswald frem for andre for køb af gravsted, hvilket på folkemålet hedder ertkop eller ertwin N. Vi forbyder strengt under trusel om vor nådes fortabelse, at nogen, af hvad stilling eller stand han end måtte være, drister sig til på nogen måde at forulempe borgerne af Greifswald i denne nåde, der er vist dem af os, eller at forurolige dem i nogen henseende, såfremt han vil undgå vor kongelige hævn. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Vordingborg i det herrens år 1320 tirsdagen før den hellige biskop Dionysius' dagN i vor nærværelse.