Til samme ærkebiskop indtil 'hilsen'N.

Du har i sin tid i vor nærværelse forklaret, at Du, da Du for at udføre både Dine egne og lundekirkens forretninger ved det apostoliske sæde på nyttig måde nødvendigvis måtte påtage Dig svære udgiftsbyrder, ydmygt bad os om, at vi vilde værdiges at give Dig tilladelse til at optage et lån på indtil tusinde guldfloriner under visse betingelser og former, uden hvilke Du ikke mener at kunne finde kreditorer. Idet vi bøjede os for Dine bønner, gav vi Dig tilladelse til at optage et sådant lån på indtil tusinde guldfloriner ved vort brev i bestemt formN, således som samme brev udførligt indeholder, og Du har senere optaget dette lån på samme sum af tusinde guldfloriner i overensstemmelse med samme brev. Da det imidlertid vides, at du må opholde Dig så længe ved nævnte sæde for at ordne disse forretninger, at Du nødvendigvis ikke længere er i stand til at afholde Dine udgifter, og således både af denne grund og på grund af tvingende udgifter, som Du må påtage Dig både for Dig selv og for vor elskede søn magister Bernardus de Montvalent, vor kapellan, ærkedegn af Sologne i Bourges kirke, det apostoliske sædes nuntius til de danske lande, hvortil vi sender ham for at ordne visse vanskelige sager i Din kirke, desuden nødvendigvis må bære svære byrder, til hvilke udgiftsbyrder Du ikke har kræfter, da Du er berøvet alt Din kirkes gods, har Du atter ydmygt anmodet os om derfor at give Dig tilladelse til at optage et nyt lån på indtil fem hundrede guldfloriner på nedenanførte måde og under nedenanførte form, uden hvilke Du ikke mener at kunne finde kreditorer.

Idet vi bøjer os for Dine bønner, tilstår vi Dig derfor i kraft af dette brev fuldmagt til at optage lån på indtil den fornævnte sum af fem hundrede guldfloriner i Din og fornævnte kirkes navn og til at forpligte Dig selv, Dine efterfølgere, kirken og Dit og samme efterfølgeres og kirkens gods, løst og fast, nu og i fremtiden indtil en sådan sum overfor kreditorerne, idet enhver form for åger udelukkes, og til at give afkald på vor forgængers, salig ihukommelse, Bonifacius 8.s bestemmelser, hvorved det forbydes, at nogen stævnes for retten uden for sin stad og sit stiftN, og – ved anden bestemmelse – at en anklaget fra et fremmed stift kaldes for retten mere end en dagsrejse udenfor sit stift, eller at der her procederes mod hamN, såvel som på bestemmelsen om de to dagsrejser, givet på generalkoncilietN og på alle andre bestemmelser af vore forgængere herom samt til at give afkald på genindsættelse i den tidligere retstilstandN og alle breve og bevillinger fra pavestolen nu og i fremtiden og al støtte fra kanonisk og borgerlig retN og på aftale om dommere og værneting, hvis der herom skulde blive erhvervet pavebrev i kreditorernes navn, samt på alle andre indsigelser, hvorved Du og Dine nævnte efterfølgere kan værne Eder mod samme kreditorer.

Ydermere vil og tilstår vi i overensstemmelse med Dit forlangende til os – at Du og Dine nævnte efterfølgere er pligtige at betale kreditorerne disse penge af kirkens gods og til at godtgøre tab, udgifter og renterN, hvis pengene ikke bliver betalt til de fastsatte terminer, og at der ikke af hensyn til nogen kanonisk eller verdslig bestemmelse eller noget privilegium eller nogen bevilling fra det apostoliske sæde, som fuldstændigt, udtrykkeligt og ord til andet skulde omtales i vort brev, og hvorved Du og fornævnte efterfølgere yderligere kunde værne Eder, påhviler Dig nogen forpligtelse til at bevise overfor kreditorerne, at nævnte pengesum vil blive anvendt til den omtalte kirkes gavn, men en erklæring fra Dig alene i dokumenterne om et lån af denne størrelse skal uomstødeligt anses for tilstrækkeligt og fuldgyldigt bevis.

Men for at renteågerensN afgrund ikke skal åbne sig, er det vor hensigt og vilje, at Du, de nævnte efterfølgere og Din fornævnte lundekirke på ingen måde i kraft af dette brev ved nogen svigagtighed eller forslagenheds list eller spidsfindig udlægning af ordlyden skal kunne forpligte Dit, dens eller deres gods til nogen ågerrente, idet vi bestemmer at samme breve, indrømmelser, kautioner, anerkendelser eller løfter, som er foretaget i kraft af det eller ved dets bemyndigelse eller i forbindelse med det med forpligtelse til ågerrente for øje, for døde og magtesløse at være og uden nogen som helst værdi, idet de dog, hvis der ikke foreligger nogen antydning af åger i det ovennævnte anliggende, skal stå ved magt og ikke kunne anfægtes svigagtigt på nogen måde under påberåbelse af åger. Men vi vil, at Du skal træffe sådanne forholdsregler i denne sag, at fornævnte kirke og dens gods ikke bebyrdes med en betalingsforpligtelse udover et år for betalingen af denne sum i anledning af denne bevilling, hvis det lykkes Dig at forpligte den for nævnte sums størrelse. Givet i Avignon den 13. november i vort (pontifikats) femte år.