Esger af Guds nåde biskop i Århus, Jens Duus ærkedegn, Jakob kantor, og hele kapitlet ved samme kirke til alle, der ser dette brev, (ønsket om) at varetage de timelige goder så viseligt, at de kan fortjene lykkeligt at nå frem til de evige goder.

Hastigt som røgen svinder menneskets korte dage, og dets åremål løber ilsomt og forsvinder som en skyggeN. Den, hvis tanke er klog og forsynligt skuer ind i fremtiden, bør derfor, medens legemets kraft endnu er usvækket, og der endnu er tid til rådighed, og når hans timelige gods gør det muligt for ham, bruge samme gods så klogt og skabe husvalelse for sin sjæl så betids, at han, efter sit livs aften, når han er blottet for alt det fornævnte, ikke til evig tid skal begræde, at han har taget fejl. Med øjet og tanken klogt rettet på dette har den gode mand herr BroderN, vor elskede kannik, der endnu ejer sundhed i henseende til sine beslutninger og sit legeme, fattet det ønske og den hensigt at ombytte nogle besiddelser, som hidtil har tjent til hans legemes behov, og som lægger en tung byrde af bekymring og møje på ham, med en forøget dyrkelse af Guds navn, med en prydelse af guds hus, med sin sjæls frelse og med den evigt varende hvile, og på grundlag af disse sine besiddelser at skabe en kannikepræbende til rådighed for en kannik, i vor St. Clemens kirke i Århus til Guds pris og til evig ihukommelse af ham selv, idet han ydmygt og indtrængende ansøger os om at yde dette hans fromme og nyttige forsæt vor tilslutning, velvilje og billigelse.

Vi, som arbejder i herrens vingårdN og bærer dagens byrde og hede, giver ham derfor vort samtykke, for at der ved vor hjælp kan holdes en værdigere og større gudstjeneste, og vi kan få en frelsebringende medarbejder og en mere frugtbringende lettelse i vort arbejde, og yder ham i denne sag vor glade billigelse, for at hans fromme forsæt kan blive virkeliggjort og føres ud i livet i vor ovennævnte kirke; og herr Johannes af Wesenberg, kannik i Reval, som med rette bør prises for sine sæder og sin lærdom, og som samme herr Broder har præsenteret os til samme kannikepræbende, optager vi med glæde, og vi tager ham til os som kannik og broder med al den ret, med hvilken en kannik plejer at optages og bør optages, idet vi tildeler ham en stol i koret, en plads ved bordet og en stemme i kapitlet, idet vi fremdeles under og tilstår samme herr Broder, at han, hvergang kannikepræbenden i hans levedage måtte blive ledig, skal have og besidde fuld ret til at præsentere egnede personer til samme. For at dette kanonikat og denne præbende kan bestå i vor oftnævnte kirke efter denne regel evindelig, og for at samme herr Broder ikke skal blive berøvet sin præsentationsret, sålænge han lever, har vi ladet vore segl hænge under dette brev til klart vidnesbyrd herom og til større sikkerhed. Forhandlet og givet i det herrens år 1321 på den søndag, da man synger Quasi modo geniti.