Til vor elskede søn Jens, udvalgt som biskop af Roskilde.

Det hyrdeembede, som vi, skønt uværdige, af det høje har fået betroet, nøder os med stadig omsorg til bekymrede at tænke på alle jordens kirker med henblik på deres frelsebringende og lykkelige opretholdelse og styrelse, så vidt det tilstedes os af det høje, men navnlig påhviler omsorgen os for de kirker, som vi ser udsat for embedsledighedens farer, så at der ved vor forudseende virksomhed kan sættes egnede mænd i spidsen for dem, som ved og kan både forestå og bistå dem. Da nu for ikke længe siden kirken i Roskilde ved salig biskop Oluf af Roskildes død blev berøvet sin hyrdes trøst, sammenkaldte vore elskede sønner (Skjælm) provst og kapitlet ved samme kirke alle, som vilde, burde og uden vanskelighed kunde være til stede, og efter at have fastsat dagen for valget, som skik er, kom de sammen, og efter at have påkaldt den helligånds nåde vedtog de i dette valg at gå frem gennem valgmændN og overdrog enstemmigt Dig, dekan, kantoren Jens, Guido fra Halland, Jens Henriksen og Peder Frodesen, kanniker ved fornævnte kirke, ved denne lejlighed uindskrænket myndighed – dog kun for et vist tidsrum – til at udpege en hyrde blandt Eder selv eller blandt andre af fornævnte kirkes skød for samme kirke, dog kun ved kanonisk valgN, hvorpå Du og de øvrige valgmænd, Dine kolleger, efter at have modtaget denne fuldmagt trak Eder tilbage, og efter at I indbyrdes omhyggeligt havde overvejet dette spørgsmål, kastede samme kolleger omsider i enighed deres stemmer på Dig, en præsteviet mand, der tilmed var i besiddelse af boglig viden, rosværdig ved Din vandel og livsførelse, forudseende i det åndelige og omsigtsfuld i det timelige, hvorefter nævnte Jens Henriksen på egne og fornævnte kollegers vegne og efter fuldmagt af de samme fornævnte og fornævnte kapitel valgte Dig til biskop af Roskilde indenfor samme frist og højtideligt bekendtgjorde dette valg for nævnte kapitel. Kapitlet bifaldt i enighed samme valg, hvorpå fornævnte kapitel ved samme kantor lod fornævnte valg bekendtgøre for gejstligheden og menigheden i Roskilde, og siden gav Du, opfordret dertil af fornævnte kapitel, Dit samtykke til dette valg. Derpå begav såvel Du som visse dertil egnede af samme kapitel særligt udpegede befuldmægtigede Eder til kirken i Lund, stedets ærkebispesæde, for at opnå bekræftelse af samme valg. Men eftersom Du og de nævnte befuldmægtigede ikke fandt nogen ved samme lundekirke, som af vor ærværdige broder Esger, ærkebiskop af Lund, der da opholdt sig ved det apostoliske sæde, og hvem bekræftelsen af dette valg tilkom, havde fået myndighed til at bekræfte valget, så begav Du og nævnte befuldmægtigede Eder til fornævnte sæde og ansøgte os personligt om at ville stadfæste valget, efter at vi havde fået forelagt beslutningen derom, idet de lovbestemte tidsfrister i enhver henseende var overholdt. Vi har derfor ladet fremgangsmåden ved fornævnte valg og Dine personlige fortjenester omhyggeligt undersøge i vore brødres nær værelse tillige med samme befuldmægtigede, og eftersom vi har fundet, at dette valg af Dig er foretaget på kanonisk vis, og Du er en egnet person, stadfæster vi det efter vore fornævnte brødres råd med vor apostoliske myndighed, sætter Dig i spidsen for denne Roskilde kirke som dens biskop og hyrde og overdrager Dig sjælesorgen og den fulde forvaltning af den i såvel åndelige som timelige anliggender i fuld fortrøstning til, at nævnte Roskilde kirke, når herren leder Dine handlinger, under Din lykkelige ledelse vil gå frem i medgang og ære. Måtte Du derfor påtage Dig den fornævnte ledelses byrder i lydighed og bestræbe Dig på at vise Dig omsorgsfuld og tro, når det gælder at øge samme roskildekirkes ære og skaffe den fremgang, idet Du i ord og gerning belærer herrens hjord, som i den kirke er betroet Din beskyttelse, således at Du deraf foruden den guddommelige gengældelses løn af os og samme sæde må høste velsignelse og nåde i stedse stigende målN. Givet i Avignon den 19. marts i vort (pontifikats) sjette år.