forrige næste

Text efter a.

Tucho miseratione diuina ecclesiæ Vibergensis electus confirmatus uniuersis per suam diocesin constitutis salutem in domino sempiternam. ♦ Quoniam possessiones omnes dilectorum nobis in Christo monachorum de Vitescola Cisterciensis ordinis nostræ diocesis quas ipsi propriis manibus aut sumptibus excolunt a solutione decimarum frugum et animalium siue aliis reditibus ad ius parochialium ecclesiarum spectantibus per priuilegia sedis apostolicæ totaliter sunt exemptæ, prout etiam in literis uenerabilis patris domini Nicolai bonæ memoriæ quondam episcopi Vibergensis datis eisdem monachis continetur expressius tenore præsentium hoc ipsum ratificamus et confirmamus, non obstante si iidem monachi processu temporis propter defectum personarum in mansionibus suis, quas conuersi prius regere solebant uillicos aut procuratores alios quoscunque seculares instituere appellantur prohibentes districtius hiis qui sacerdotum parochialium in quorum parochiis dicti mona<c>hi bona mansionum possident ipsos super dictis solutionibus impetant uel molestant prout suspensionem officii et beneficii duxerunt euitandam. ♦ Datum Vibergi, anno domini mcccxx tertio, tertia dominica aduentus domini.

15 Vitescola] Viteschola e.

25 mona<c>hi] monahi a, monachi e. f.

27 duxerunt] duxerint e. f.

18: cf. 1206. 21. januar (Bul.Dan. nr. 55); 1224, 9. november (Bull. Dan. nr. 192).

19: cf. 1263. 21. maj (Dipl. Dan. 2. r. I 292 nr. 382).

Tyge, af Guds Naade udvalgt og stadfæstet Biskop af Viborg, til alle i hans Stift evindelig Hilsen med Gud.

Efterdi alle Ejendomme, som tilhører vore i Kristus elskede Munke i Vitskøl af Cistercienserordenen i vort Stift, og som de dyrker ved eget Arbejde eller for egen Regning, i Kraft af Pavestolens Privilegier er fuldstændigt fritagne for Tiendebetaling af Afgrøde og Kvæg og for andre Afgifter, som er Sognekirkernes Ret, hvilket ogsaa udtrykkeligt fremgaar af det Brev, som den ærværdige Fader Hr. Niels, god Ihukommelse, fordums Biskop af Viborg, har udstedt til Munkene, godkender og stadfæster vi dette udtrykkeligt ved nærværende Brev, uanset at Munkene i Tidens Løb paa Grund af Mangel paa Folk i de Gaarde, som deres Lægbrødre tidligere plejede at styre, siges at have indsat verdslige Bryder eller andre Forvaltere, af hvad Art de end maatte være, idet vi strengt forbyder, at nogen af Sognepræsterne, i hvis Sogne de nævnte Munke har nogen af Gaardenes Ejendom liggende, opkræver de nævnte Afgifter eller forulemper dem, saafremt de ønsker at undgaa Suspension fra Embede og Indtægter. Givet i Viborg i det Herrens Aar 1323 tredie Søndag i Advent.