forrige næste

Wy Heinrik van der gnaden godes herre t{ve} Mekelnburg t{ue} Stargarde vnd tu Rodstok bechennin vnd betugin openbar in dissin brifin/ dat wy mit vsem liuen {oe}m dem edeln manne greuin B. van Henninberg de en vormunder es des achbern forsten margreuin Lod. van Brand. hebbin gededinget eine gantze sune twischin dem margreuin vnd vs; vmme aller leye schelunge di twischin vs in beyden syden gewesin is/ als hir na gescreuin is/ ♦ Tu dem erstin male vmme die drie vogdye Lyuenwolde/ Stolp/ vnd Jagowe/y vnd vmbe dat wy vordert vppe die vogdyedre/y dat wy dar an gelegt hebben scal vse herre konig Kristofer van Denmarken gantze macht hebben van vser beyder wegene minne vnd rechtes/ also swat he twischen vs in beyden siden sprickt na vser beyder rede; an minne oder an rechte dat scole wye an beyden siden stede holden/ ♦ Hir vpp hebben enttruwen gelouet dem van Henninberg vnd vs/ disse stede Nien Angermunde/y Templin. Cedenik. Vorstemverder/ Saazburg vnd Jagowe vnd disse man/ her Grifeke her H. van Stegelitz/ her H. van Sydowe/ her Diderik van Turnowe. her Diderik van Wilmansdorp/ her Beteke van Holtztendorp/ her H. Scadebak. Her Henning van Gloyen. her Ryprecht van Berlin. her Heinrik van Swechte. her Lud. van Nowen/ vnd her Eckebrecht vnd der manne mere/ di in den drien vogdeien gesetin sint/ ♦ Also bescheidenlich were dat de margreue des nicht en helde dat de konig spreke/ sø scolen de vorbenomende slote/ lant vnd man/ in den drien vogdeien by vs bliuen/ went in di tid dat si de margreue mit minne van vns bringe; ♦ Were ok dat we des nicht enholden/ dat vse herre de konig spreke/ so scolden de seluen man land vnd slote/ in den drien vogedien bey dem margreuen bliuen/ ♦ Hir bynnen di wyle de konig dit nicht entscheiden heft/ so scal de margreue beholden wat he in sinin weren heft/ in den dren voygdeien vnde wy sullin ok beholden dat wy dar an in vsen weren hebbin ♦ Dar an scal vser neyn den anderen beweren/ ♦ Vmbe Leuenwolde by namin ist also geteidinget dat de margreue scal behalden vnbeworn dat hus vnde de stat mit allin dem dat dar t{ue} h{oe}rt/ di man auer in dem lande di noch by vns sint/ scolen bliuen by vs mit erem gude also vor. ♦ Dar scal die margreuin nicht ane bewerren noch nie mant van siner wegen/ ♦ Ginget af van des koniges wegene van Denmarchin dat he dit nicht enscheidde als hir vorbeschreuen is/ so scaldet stan vpp de man vnde stede in dessen vorgenomden dren vogdien/ dar it vor vpp stand/ vmme di lant stede vnd man di margreue Wold. gesatt heft hern Droysiken von Krochern/ vnd hern Redeken van Ryddern mit alle dem dat dar to horet/ vnd vmbe dat dat wy dar vpp vordern ist gelaten beyden siden vpp de man vnd di stede in den seluin landen/ di scolen den margreuen vnd vs entscheiden in minne oder in rechte/ vnd scolen by vs bliuen also lange wanne si vns entscheiden na vser beyderrede/ ♦ Datscolen si entscheiden wenne de van Henninberg vnd wye van deme konige van Denemarken weder komm binnen dren weken dar na wie scullin vt allin dissin vorbenomeden landen nicht nemen mer/ wenne de rechten plege/ vnd scolen se by rechte laten/ ♦ Vser nen scal dem andern neger buwen/ ♦ Vangene de nicht beredt hebbin/ vnd dingnusse de nicht beredt is/ di scolen dac hebben/ vnd bestan tu negisten twelften/ vnd wat de konig darumb spreke/ dat scal an beiden syden also bliuen/ ♦ Schude ienich pandunge vmme dingnisse an ieniger syde dat scal man weder d{ue}n/ ane were binnin ener mant dat na dat man is gemant/ ♦ <Vo>rt<mer> bole hertoge Rud. van Sachsin/ vnd vse {oe}m hertoge Otte · vnd hertoge Wartizlaw van Stetin scolin ok ere ding laten/ vpp den k{oe}nig van Denmark/ vnde scolen dat vorwissen mit lande vnd mit luden als wye gedan hebbin/ ♦ Wolden si des nicht d{ue}n/ so scole wi mit in vnbeworren sin/ ♦ Tu einer betugunge disser deydinge hebbe wy dissin brief geuen besegelt. et cetera. anno domini. mo. ccco. xxiiiito, des nehestin vritages na Mich.

6 B.=Berthold.

7 Lod.=Lodwik.

— Brand.=Brandeburg.

8 vs] herefter underprikket: tu dem ersten male.

17 H.=Heinrik.

— H.=Heinrik.

19 H.=Heinrik.

20 Lud.=Ludwik.

5 Wold.=Woldemer.

18 <Vo>rt<mer>] Aa1 wert.

19 Rud.=Rudolf.

24 Mich.=Michaelis.

Vi Henrik, af Guds Naade Herre af Mecklenborg, af Stargard og af Rostock, erkender og gør vitterligt med dette Brev, at vi med vor kære Onkel, den ædle Mand Grev Berthold af Henneberg, som er Formynder for den agtværdige Fyrste Markgreve Ludvig af Brandenburg, har afsluttet et fuldt Forlig mellem Markgreven og os angaaende al Uoverensstemmelse, som har raadet mellem os paa begge Sider, og som herefter skrevet staar. For det første om de tre Fogderier Liebenwalde, Stolpe og Jagow og angaaende vore Fordringer med Hensyn til de tre Fogderier, hvad vi har anvendt der, skal vor Herre Kong Kristoffer af Danmark paa vore begges Vegne have fuld Magt til at afgøre efter Minde og Ret, saaledes at det, som han efter Ret eller Minde dømmer til begge Sider, efter at vi begge har talt, det skal vi paa begge Sider stedse overholde. Stæderne Nien-Angermünde, Templin, Zehdenick, Fürstenwerder, Saazburg og Jagow og følgende Mænd Herr Grifeke, Herr Henrik af Stegelitz, Herr Henrik af Sidow, Herr Didrik af Turnow, Herr Didrik af Wilmannsdorf, Herr Beteke af Holtzendorf, Herr Henrik Schadebek, Herr Johan af Gloien, Herr Richbert af Berlin, Herr Henrik af Schwechten, Herr Ludvig af Nauen og Herr Eckbert og flere af de Mænd, som er bosatte i de tre Fogderier, har paa deres Tro afgivet Løfte herom til Greven af Henneberg og til os. Hvis det bliver aabenlyst, at Markgreven ikke holder det, som Kongen dømmer, saa skal de førnævnte Borge, Lande og Mænd i de tre Fogderier forblive hos os, indtil Markgreven i Mindelighed faar dem af os. Men sker det, at vi ikke overholder det, som vor Herre Kongen dømmer, saa skal de samme Mænd, Lande og Borge i de tre Fogderier forblive hos Markgreven. Saa længe som Kongen nu ikke har truffet Afgørelsen, saa skal Markgreven beholde, hvad han har i sit Værge i de tre Fogderier, og vi skal ogsaa beholde det, som vi har i vort Værge. Deri skal ingen af os hindre den anden. Om Liebenwalde er særligt aftalt følgende, at Markgreven uhindret skal beholde Borgen og Staden med alt, hvad dertil hører; men de Mænd i Landet, som nu er os underlagt, skal forblive under os med deres Ejendele som før. Deri skal Markgreven ikke lægge Hindringer i Vejen, ej heller nogen paa hans Vegne. Er Kongen af Danmark Skyld i, at dette ikke kommer i Stand derved, at han ikke afgør dette, som det er skrevet her i det foregaaende, saa skal det med Hensyn til Mænd og Stæder i disse førnævnte tre Fogderier forblive bestaaende, som det var forud. Om de Lande, Stæder og Mænd, som Markgrev Valdemar har pantsat til Herr Droiseke af Kröcher og Herr Redeke af Redern med alt, hvad dertil hører, og hvad vi kræver deraf, er Afgørelsen paa begge Sider overladt til Mændene og Stæderne i de samme Lande. De skal med Minde eller Ret træffe Afgørelse mellem Markgreven og os, og alt skal forblive hos os, indtil de træffer Afgørelsen mellem os efter vore begges Tale. Det skal de afgøre inden tre Uger, efter at Greven af Henneberg og vi er kommet tilbage fra Kongen af Danmark. Vi skal af alle disse førnævnte Lande ikke tage mere end den retmæssige Afgift og skal lade dem forblive ved deres Ret. Ingen af os skal bygge Borge nærmere ved den anden. Fanger, som ikke har betalt Løsepenge, og Dingnisse, som ikke er bleven betalt, skal have Udsættelse og blive staaende til næste Hellig tre Kongers Dag, og hvad Kongen dømmer derom, det skal forblive saaledes paa begge Sider. Sker der nogen Pantsættelse for Dingnisse paa nogen Side, der skal man erstatte inden een Maaned, efter at man har faaet Paamindelse derom. Fremdeles skal vor Frænde Hertug Rudolf af Sachsen og vor Onkel Hertug Otto og Hertug Vartislav af Stettin ogsaa overlade deres Sager til Kongen af Danmarks Afgørelse og skal stille Sikkerhed for det med Land og Folk, lige som vi har gjort. Hvis de ikke vil gøre det, skal vi intet have at gøre med dem. Til Vidnesbyrd om dette Forlig har vi givet dette Brev forseglet osv. i det Herrens Aar 1324 første Fredag efter Mikkelsdag.