Vi Henrik, af Guds Naade Herre af Mecklenborg, af Stargard og af Rostock, erkender og gør vitterligt med dette Brev, at vi med vor kære Onkel, den ædle Mand Grev Berthold af Henneberg, som er Formynder for den agtværdige Fyrste Markgreve Ludvig af Brandenburg, har afsluttet et fuldt Forlig mellem Markgreven og os angaaende al Uoverensstemmelse, som har raadet mellem os paa begge Sider, og som herefter skrevet staar. For det første om de tre Fogderier Liebenwalde, Stolpe og Jagow og angaaende vore Fordringer med Hensyn til de tre Fogderier, hvad vi har anvendt der, skal vor Herre Kong Kristoffer af Danmark paa vore begges Vegne have fuld Magt til at afgøre efter Minde og Ret, saaledes at det, som han efter Ret eller Minde dømmer til begge Sider, efter at vi begge har talt, det skal vi paa begge Sider stedse overholde. Stæderne Nien-Angermünde, Templin, Zehdenick, Fürstenwerder, Saazburg og Jagow og følgende Mænd Herr Grifeke, Herr Henrik af Stegelitz, Herr Henrik af Sidow, Herr Didrik af Turnow, Herr Didrik af Wilmannsdorf, Herr Beteke af Holtzendorf, Herr Henrik Schadebek, Herr Johan af Gloien, Herr Richbert af Berlin, Herr Henrik af Schwechten, Herr Ludvig af Nauen og Herr Eckbert og flere af de Mænd, som er bosatte i de tre Fogderier, har paa deres Tro afgivet Løfte herom til Greven af Henneberg og til os. Hvis det bliver aabenlyst, at Markgreven ikke holder det, som Kongen dømmer, saa skal de førnævnte Borge, Lande og Mænd i de tre Fogderier forblive hos os, indtil Markgreven i Mindelighed faar dem af os. Men sker det, at vi ikke overholder det, som vor Herre Kongen dømmer, saa skal de samme Mænd, Lande og Borge i de tre Fogderier forblive hos Markgreven. Saa længe som Kongen nu ikke har truffet Afgørelsen, saa skal Markgreven beholde, hvad han har i sit Værge i de tre Fogderier, og vi skal ogsaa beholde det, som vi har i vort Værge. Deri skal ingen af os hindre den anden. Om Liebenwalde er særligt aftalt følgende, at Markgreven uhindret skal beholde Borgen og Staden med alt, hvad dertil hører; men de Mænd i Landet, som nu er os underlagt, skal forblive under os med deres Ejendele som før. Deri skal Markgreven ikke lægge Hindringer i Vejen, ej heller nogen paa hans Vegne. Er Kongen af Danmark Skyld i, at dette ikke kommer i Stand derved, at han ikke afgør dette, som det er skrevet her i det foregaaende, saa skal det med Hensyn til Mænd og Stæder i disse førnævnte tre Fogderier forblive bestaaende, som det var forud. Om de Lande, Stæder og Mænd, som Markgrev Valdemar har pantsat til Herr Droiseke af Kröcher og Herr Redeke af Redern med alt, hvad dertil hører, og hvad vi kræver deraf, er Afgørelsen paa begge Sider overladt til Mændene og Stæderne i de samme Lande. De skal med Minde eller Ret træffe Afgørelse mellem Markgreven og os, og alt skal forblive hos os, indtil de træffer Afgørelsen mellem os efter vore begges Tale. Det skal de afgøre inden tre Uger, efter at Greven af Henneberg og vi er kommet tilbage fra Kongen af Danmark. Vi skal af alle disse førnævnte Lande ikke tage mere end den retmæssige Afgift og skal lade dem forblive ved deres Ret. Ingen af os skal bygge Borge nærmere ved den anden. Fanger, som ikke har betalt Løsepenge, og DingnisseN, som ikke er bleven betalt, skal have Udsættelse og blive staaende til næste Hellig tre Kongers Dag, og hvad Kongen dømmer derom, det skal forblive saaledes paa begge Sider. Sker der nogen Pantsættelse for Dingnisse paa nogen Side, der skal man erstatte inden een Maaned, efter at man har faaet Paamindelse derom. Fremdeles skal vor Frænde Hertug Rudolf af Sachsen og vor Onkel Hertug Otto og Hertug Vartislav af Stettin ogsaa overlade deres Sager til Kongen af Danmarks Afgørelse og skal stille Sikkerhed for det med Land og Folk, lige som vi har gjort. Hvis de ikke vil gøre det, skal vi intet have at gøre med dem. Til Vidnesbyrd om dette Forlig har vi givet dette Brev forseglet osv. i det Herrens Aar 1324 første Fredag efter Mikkelsdag.