Kristoffer, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Estland, til alle, der ser dette Brev og hører det læse, evindelig Hilsen med Gud.

Vi gør vitterligt for alle, at den meget kyndige Herre Hr. Berthold Greve af Henneberg som Stedfortræder for de stormægtige Fyrster Herrerne Ludvig, af Guds Naade romersk Konge og til alle Tider Rigets Forøger, og Markgreve Ludvig af Brandenburg, førstefødte Søn af samme Hr. Ludvig, romersk Konge, for hvilken Markgreve af Brandenburg samme Hr. Berthold Greve af Henneberg er Formynder og Forsvarer, idet der er givet og meddelt Fuldmagt i denne Sag til samme Greve af fornævnte Fyrster Herrerne Ludvig, romersk Konge, og hans Søn Ludvig, Markgreve af Brandenburg, og den fornemme Mand Hr. Henrik, Fyrste af Mecklenburg, paa egne Vegne ved aabent Brev fra begge ParterN har aftalt at forelægge os som Voldgiftsdommer deres Strid om Fogderierne Liebenwalde, Stolpe og Jagow med Borge, Fortifikationer, Stæder, Byer, Landsbyer, Mænd, Retskredse, Gejstlige, Rettigheder og alt, hvad der iøvrigt hører til dem, idet de overdrog os fuld og hel Myndighed til at forsone Fyrsterne Hr. Ludvig, romersk Konge, og hans Søn Ludvig, Markgreve af Brandenburg, med Henrik, den fornævnte Fyrste af Mecklenburg, med Hensyn til samme Fogderier og alt, hvad der hører til dem, ved Dom eller Forlig, saaledes at begge Parter vil godkende og anerkende, hvad vi maatte handle og udføre ved Dom eller Forlig imellem dem i fornævnte Sag, saaledes som det indeholdes udførligere i deres derom affattede aabne Breve. Vi Kong Kristoffer har i lang Tid med største Omhu forsøgt at bringe et venskabeligt Forlig i Stand mellem samme Fyrster Herrerne Ludvig, romersk Konge, og Markgrev Ludvig af Brandenburg og Henrik, Fyrste af Mecklenburg. Da vi ikke kunde gennemføre og ende dette, har vi ikke forkyndt og bekendtgjort noget venskabeligt Forlig imellem dem, men idet vi har faaet velovervejede Raad af Fyrster, Grever, Baroner, Riddere og Vasaller, saavel vore egne som andre, der er til Stede, og derved er blevet fyldigere underrettet, og da samme Hr. Henrik af Mecklenburg trods flere Paamindelser og Krav fra vor Side om at afgive en Erklæring, som kunde paavise os hans Ret, hvis han havde nogen, til fornævnte Fogderier og deres Tilbehør, hvilket samme Hr. Henrik til Mecklenburg hverken personligt eller ved Befuldmægtiget har sørget for at gøre, har vi mellem ofte nævnte Parter om samme Fogderier og alle deres Tilbehør afsagt en Dom og afsiger den paa følgende Maade: Efterdi fornævnte Fyrste af Mecklenburg hverken ved aabent Brev fra nævnte Fyrster Herrerne Ludvig, romersk Konge, til hvem nævnte Fogderier med hele Markgrevskabet Brandenburg efter de Herrer Markgreverne af Brandenburgs Død lovligt er hjemfaldet, eller fra Ludvig, den nuværende Markgreve af Brandenburg, hvilken Hr. Ludvig, Markgreve af Brandenburg, og hans Børn samme Herre den romerske Konge har overdraget fornævnte Fogderier tillige med hele Markgrevskabet at besidde med Rette til evig Tid, eller ved andre lovlige Dokumenter kan godtgøre, at ovenanførte Fogderier som Pant eller ved nogen anden retmæssig Adkomst har været eller er betroet eller paa nogen Maade overdraget og tildelt ham af samme Fyrster Herrerne Ludvig, romersk Konge, og hans Søn Markgreve Ludvig, saa skal samme Hr. Henrik af Mecklenburg give fornævnte Fogderier tillige med deres Borge og Fortifikationer, Byer, Landsbyer, Mænd, Gejstlige, Retskredse, Ejendomme, Rettigheder, Jurisdiktionsbeføjelser, Lenseder, Skatter, Toldindtægter og alle andre Ting, som hører til dem, under hvilke Betegnelser de end kan opregnes, tilbage til samme Hr. Ludvig, Markgreve af Brandenburg, og afstaa i samme fra alt, hvad nævnte Hr. Henrik af Mecklenburg har oppebaaret og uretmæssigt modtaget fra dem, og at fornævnte Hr. Markgreven af Brandenburg kan have, besidde og efter sit Forgodtbefindende frit bruge de nævnte Fogderier med alle deres ovenanførte Tilliggender, saaledes som Hr. Valdemar, fordums Markgreve af Brandenburg, frit har haft dem i sin Besiddelse. Dette syntes og synes de fornævnte Fyrster, Grever, Baroner, Riddere og Vasaller og os retfærdigt og stemmende med Fornuft. Til Vidnesbyrd om dette har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev.

Handlet og givet i Vordingborg i Aaret efter Guds Byrd 1324 paa Apostlen og Evangelisten Johannes Dag.