© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Iohannes episcopus seruus seruorum dei. ad perpetuam rei memoriam. ♦ Dudum exponente nobis uenerabili fratre nostro Iohanne archiepiscopo Bremensi/ quod licet dilecti fili .. abbas et conuentus monasterii sancti Dionysii in Francia ordinis sancti Benedicti Parisiensis diocesis euidenti utilitate dicti monasterii/ tunc grauium debitorum oneribus pregrauati/ diligenter attenta/ habitaque super hoc diligenti unanimi et concordi tractatu eidem Iohanni tunc a regimine Lundensis ecclesie cui prefuerat auctoritate apostolica absoluto/ nec dum ad regimen ecclesie Bremensis promoto uendidissent/ et concessissent pensionem annuam quadringentarum librarum Parisiensium bone monete percipiendam leuandam/ et habendam in dicto monasterio per eundem Iohannem singulis annis/ quamdiu uitam duceret in humanis. certis ad hoc terminis constitutis pro certa quantitate pecunie quam ab eodem Iohanne receperant et habuerant in pecunia numerata/ et eandem totaliter conuerterant necessitate debitorum ipsorum urgente in euidentem utilitatem monasterii memorati/ promittentes bona fide sub certa pena dictam pensionem annuatim prefato Iohanni usque ad ipsius uite exitum absque difficultate soluere annis et terminis supradictis/ ac se et successorum eorum et bona mobilia et immobilia dicti monasterii presentia et futura/ et specialiter domum eorum de Trapis/ cum ipsius redditibus/ iuribus/ et pertinentiis uniuersis eidem Iohanni super hoc specialiter obligando prout in patentibus litteris inde confectis et eorum singulis munimentis dicebat plenius et seriosius contineri/ nichilominus tamen dicti abbas et conuentus contra uenditionem/ concessionem/ promissionem et obligationem huiusmodi uenire temere presumentes/ eidem archiepiscopo de pensione predicta satisfacere recusabant. nos uenerabili fratri nostro. Iohanni episcopo Curiensi tunc canonico Constanciensi capellano nostro et nostri palatii >causarum> auditori una cum quibusdam aliis collegis suis nostris dedimus litteris in mandatis ut ipsi uel duo aut unus eorum per se uel per alium seu alios eosdem abbatem et conuentum ex parte nostra inducerent attencius et monerent/ ut de pensione predicta pro preterito tempore/ quo in solutione ipsius defecerant infra triginta dierum spacium post monitionem eorum quos eis pro peremptorio termino assignarent/ necnon pro tunc instanti/ et futuro tempore iuxta dictarum litterarum super contractu huiusmodi confectarum tenorem satisfacerent ut tenebantur archiepiscopo memorato/s alioquin eos ad id per censuram ecclesiasticam appellatione postposita ducerent compellendos. ♦ Cumque postmodum per eundem Iohannem canonicum uigore dictarum litterarum nostrarum contra eosdem abbatem et conuentum facti fuissent super hoc auctoritate apostolica nonnulli processus et sententie excommunicationis suspensionis et interdicti late propter que inter archiepiscopum ex parte una/ et abbatem et conuentum predictos ex altera/ orta erat materia questionis iidem abbas et conuentus asserentes dictum contractum uenditionis propter conditiones et pacta in eodem contractu habita in fraudem usurarum fuisse conceptum/ ac exinde se et dictum monasterium in solutione pensionis seu redditus huiusmodi fore grauatos et dampnificatos non modicum atque lesos/ ad nostram presentiam super hiis recur<r>entes nobis humiliter supplicarunt/ ut alicui ex fratribus nostris sancte Romane ecclesie cardinalibus causam huiusmodi de plano sine strepitu et figura iudicii audiendam et celeriter terminandam committere dignaremur quodque processus et sententie facti et late per dictum Iohannem canonicum contra eos reuocarentur et annullarentur. ♦ Nos igitur huiusmodi supplicationibus inclinati/ bone memorie Raynaldo episcopo Ostiensi commisimus oraculo uiue uocis/ quod tam super negocio principali quam super processibus supradictis partibus ipsis faceret iusticie complementum/ coram quo procuratoribus dictarum partium in iudicio comparentibus/ et in causa huiusmodi oblatis hine inde libellis/ ac pro parte ipsorum abbatis et conuentus petito per ipsum Ostiensem episcopum pronuntiari et declarari predictum contractum fuisse et esse usurarium atque nullum/ et supradictam uenditionem et concessionem pensionis predicte nullam et inualidam/ et eos siqui essent cassari/ ac etiam irritari/ ipsumque archiepiscopum compelli ad restituendum eisdem abbati et conuentui/ ac monasterio/ quicquid perceperat occasione dicti contractus saltem ultra sortem et summam quantitatis predicte pecunie uidelicet duorum milium et quadringentarum librarum dicte monete Parisiensis ac cessare et desistere ab exactione et petitione pensionis eiusdem et molestatione predictis/ et sibi inponi silentium super eis necnon decerni sententias et processus predictos fuisse et esse nullos/ ac siqui erant indebitos et iniustos/ eosque cassari/ tolli/ et etiam reuocari/ petito etiam econtra pro parte ipsius archiepiscopi dictos abbatem et conuentum condempnari ad dandum et soluendum sibi quadringentas et quindecim pro pena et interesse/ et pro nonnullis expensis in dicta causa factis triginta libras eiusdem monete super eisdem quoque libellis lite legitime contestata/ ac de calumpnia et ueritate dicenda hinc inde corporaliter prestitis iuramentis et nonnullis positionibus factis et formatis articulis et ad positiones easdem quibusdam responsionibus subsecutis/ et nonnullis etiam factis et habitis inter dictas partes coram eodem Ostiensi episcopo rite processibus/ necnon factis tam uerbotenus quam in scriptis nonnullis allegationibus hinc et inde/ idem episcopus uiam fuit uniuerse carnis ingressus. ♦ Nosque postmodum uenerabili fratri nostro Vitali episcopo Albanensi commisimus dictam causam resumendam in statu in quo remanserat coram dicto Ostiensi episcopo/ et etiam audiendam/ coram quo episcopo Albanensi procuratoribus partium predictarum in iudicio comparentibus/ et factis ac habitis nonnullis rite processibus coram eo. nos huiusmodi negocium ad nos duximus totaliter reuocandum/ ♦ Auditis igitur in consistorio utriusque partis allegationibus/ ac contractu predicto per nos audito uiso diligenter inspecto/ ac plenius intellecto certis ex causis rationabilibus/ que ad id nostrum animum induxerunt de fratrum nostrorum consilio auctoritate apostolica tenore presentium uolumus/ ordinamus/ et etiam prohibemus/ ne de cetero idem archiepiscopus redditum seu pensionem predictos petat seu exigat ab abbate et conuentu predictis/ nec eos super hoc/ et petitis per ipsum in suo libello predicto molestare presumat/ quodque ipsi abbas et conuentus super repetenda pecunia quam asserebant fore extortam ultra sortem ab eis per archiepiscopum memoratum ipsum nullatenus molestent seu etiam inquietent. ♦ Nos enim predictos processus et sententias contra eosdem abbatem et conuentum per prefatum Iohannem canonicum ut premittitur factos et etiam promulgatos exnunc auctoritate predicta cassamus/ irritamus/ et etiam annullamus/ ac omnio iuribus uacuamus/ ac nichilominus eundem abbatem et singulas personas ipsius conuentus a predictis sententiis eadem auctoritate absoluimus ad cautelam. ♦ Nulli (ergo omnino hominum liceat hanc paginam) nostre uoluntatis/ ordinationis/ prohibitionis cassationis/ irritationis/ anullationis/ uacuationis/ et absolutionis infringere (uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum). ♦ Datum Auinione. viii. kalendas iulii anno decimo.
14 uendidissent] rettet fra uendissent i Aa.
32 <causarum>] mgl. i Aa.
2 per] tilføjet o.l. i Aa.
8 tenorem] herefter overstreget confecti i Aa.
19 recur<r>entes] recurentes Aa.
1 compelli] herefter overstreget compelli i Aa.
9 ipsius) herefter overstreget episcopi i Aa.
13 corporaliter] herefter overstreget pos i Aa.
20 statu in] in tilføjet o. l. i Aa.
25 causis] herefter overstreget rationibus i Aa.
1 sortem] herefter overstreget per i Aa.
8 nulli ... incursurum] nulli etcetera nostre uoluntatis/ ordinationis/ prohibitionis cassationis/ irritationis, anullationis, uacuationis et absolutionis infringere etcetera Aa.
Johannes, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, til evig Ihukommelse.
I sin Tid forklarede vor ærværdige Broder Ærkebiskop Jens af Bremen overfor os, at vore elskede Sønner .., Abbed, og Brødresamfundet i S. Denis Kloster i Frankrig af St. Benedikts Orden i Paris' Stift i Betragtning af den aabenbare Nytte for det nævnte Kloster, som dengang var tynget af svær Gæld, og efter omhyggelig, enstemmig og samdrægtig Forhandling om dette har solgt og tilstaaet samme Jens, der dengang efter pavelig Bemyndigelse var fritaget for Styrelsen af Lundekirken, som han havde ledet, og endnu ikke var sat i Spidsen for Bremen Kirke, en aarlig Livrente paa 400 Pariserpund i god Mønt at oppebære, hæve og nyde i det nævnte Kloster hvert Aar af samme Jens, saalænge han levede, til bestemte Terminer for en nøjere fastsat Pengesum, som de modtog og fik af samme Jens i rede Penge, og hele denne Sum anvendte de til det nævnte Klosters aabenbare Nytte til Betaling af de paatrængende Gældsposter, idet de under en vis Straf paa deres Tro lovede, at de uden nogen Vanskelighed aarligt vilde betale fornævnte Jens den nævnte Livrente indtil hans Dages Ende i de ovennævnte Aar og Terminer, og idet de i den Anledning forpligtede sig selv, deres Efterfølgere og det nævnte Klosters rørlige og urørlige Gods nu og i Fremtiden og i Særdeleshed deres Kloster i Trapis med alle dets Indtægter, Rettigheder og Tilliggende overfor samme Jens, saaledes som det ifølge hans Udsagn skal indeholdes udførligt og omstændeligt i deres aabne og af hver enkelt beseglede Brev om denne Sag. Idet den nævnte Abbed og Brødresamfundet dog paa Trods af dette dumdristigt vovede et krænke Salget, Tilstaaelsen, Løftet og Forpligtelsen, nægtede de at opfylde deres Forpligtelse overfor samme Ærkebiskop med Hensyn til den fornævnte Livrente, hvorfor vi med et Brev gav vor ærværdige Broder Johannes, Biskop af Chur, dengang Kannik i Konstanz, vor Kapellan, Dommer ved vor Paladsdomstol, sammen med andre af hans Kolleger det Hverv, at de alle eller to eller en af dem personligt eller gennem en eller flere andre paa vore Vegne skulde formaa og indtrængende opfordre samme Abbed og Brødresamfund til at erstatte den fornævnte Ærkebiskop den fornævnte Livrente for det Tidsrum, for hvilket Betalingen manglede, samt for den umiddelbart følgende Tid og for Fremtiden i Overensstemmelse med deres nævnte Kontraktbrev — hvilket var deres Pligt — inden 30 Dage efter Modtagelsen af deres Opfordring, hvilket de skulde ansætte som en peremptorisk Frist, og i modsat Fald skulde de tvinge dem dertil med Kirkens Straf under Udelukkelse af Appel. Og da der dernæst i Medfør af vort Brev med apostolisk Myndighed af samme Kannik Johannes var rejst nogle Processer og afsagt Banlysnings-, Suspensions- og Interdiktdomme mod samme Abbed og Brødresamfundet, af hvilken Grund der opkom Aarsag til Klage mellem Ærkebiskoppen som den ene Part og fornævnte Abbed og Brødresamfund som den anden, hævdede samme Abbed og Brødresamfund, at den nævnte Salgskontrakt, at dømme af Betingelserne og Aftalerne i Kontrakten, maatte være opsat med Aager som Øjemed, hvorved de og det nævnte Kloster ved Betalingen af denne Livrente eller Indtægt vilde blive tynget, skadet og forurettet i ikke ringe Grad, og de henvendte sig til os i denne Anledning og bønfaldt os ydmygt om, at vi vilde værdiges at overgive denne Sag til en af vore Brødre Kardinalerne ved den hellige romerske Kirke for at faa den undersøgt summarisk, uden Proces og Rettergang, og bragt til en hurtig Afslutning, og at vi skulde tilbagekalde og ophæve nævnte Kannik Johannes' Processer og Domme over dem. Idet vi bevilgede disse Bønner, paalagde vi mundtlig Biskop Raynaldus af Ostia — god Ihukommelse — at lade begge Parter vederfares Retfærdighed baade for Hovedsagens Vedkommende og med Hensyn til Processerne, og de nævnte Parters Befuldmægtigede mødte for hans Domstol, og efter at Indlæggene i Sagen var afgivet, idet Abbeden og Brødresamfundet forlangte, at Biskoppen af Ostia skulde udtale og erklære den fornævnte Kontrakt for at have været og at være aagerisk og ugyldig og ovennævnte Salg og Overdragelse af Livrenten for ugyldig og magtesløs og lade dem ophæve og sætte ud af Kraft, samt at Ærkebiskoppen skulde tvinges til at tilbagegive samme Abbed og Brødresamfund og Kloster alt, hvad han uberettiget havde modtaget i Forbindelse med nævnte Kontrakt og den fornævnte Pengesum, nemlig 2400 Pund af den nævnte Parisermønt, og standse og opgive Opkrævningen og Oppebørslen af samme Livrente og undlade at forulempe dem, og at der skulde paalægges ham Tavshed desangaaende, samt at det skulde erklæres, at de fornævnte Domme og Processer havde været og var ugyldige, og hvis de da forelaa, uberettigede og uretfærdige, og at de skulde sættes ud af Kraft, ophæves og tilbagekaldes, og idet det paa den anden Side af Ærkebiskoppen blev forlangt, at nævnte Abbed og Brødresamfund skulde dømmes til at give og betale ham 415 Pund parisisk Mønt som Bod og Rente og 30 Pund af samme Mønt for enkelte Udgifter i Forbindelse med nævnte Sag, og efter at Stridspunkterne var blevet lovligt fastslaaede paa Grundlag af Indlæggene, og begge Parter havde aflagt korporlig Chikaneed og Ed paa at ville tale Sandhed, og adskillige Erklæringer og Artikler var fremsat, og der var givet Svar paa Erklæringerne, samt efter at begge Parter adskillige Gange lovformeligt havde procederet Sagen for samme Biskop af Ostia, og begge havde fremsat adskillige mundtlige og skriftlige Paastande — gik samme Biskop al Kødets Gang. Derefter overdrog vi vor ærværdige Broder Biskop Vitalis af Albano at genoptage den nævnte Sag paa det Punkt, hvor den nævnte Biskop af Ostia havde forladt den, og ogsaa at holde Forhør, og de fornævnte Parters Befuldmægtigede mødte for Biskoppen af Albanos Domstol og procederede Sagen adskillige Gange for ham paa lovmæssig Maade, hvorefter vi besluttede helt at overtage Sagen. Efter at vi i Konsistorium har hørt begge Parters Paastande og har hørt, set og nøje undersøgt den fornævnte Kontrakt og forstaaet den grundigere, ønsker og bestemmer vi af visse Grunde, som har været afgørende for os, med vore Brødres Raad i Kraft af dette Brev med apostolisk Myndighed samt forbyder vi, at samme Ærkebiskop for Fremtiden ikke maa kræve og oppebære fornævnte Indtægt og Livrente af fornævnte Abbed og Brødresamfund, og at han ikke maa fordriste sig til at forulempe dem angaaende dette og Kravene i sit fornævnte Indlæg i Sagen, og at Abbeden og Brødresamfundet ingenlunde maa forulempe eller forurolige nævnte Ærkebiskop for at faa de Penge tilbage, som han efter deres Paastand skulde have tiltaget sig uden Ret. Thi med den fornævnte Myndighed ophæver vi nu de Processer og Domme, som fornævnte Kannik Johannes — som forudskikket — har ført og forkyndt mod Abbeden og Brødresamfundet, og erklærer dem for ugyldige og magtesløse og berøver dem al Retskraft samt løser til Forvaring Abbeden og hver enkelt Person i Brødresamfundet fra fornævnte Domme med den samme Myndighed. Intet Menneske maa bryde dette vort Viljes-, Bestemmelses-, Forbydelses-, Ophævelses-, Ugyldigheds-, Magtesløsheds-, Afkræftelses- og Frigørelsesbrev eller ubesindigt handle derimod. Hvis nogen fordrister sig til at gøre dette, vil han paadrage sig den almægtige Guds og hans Apostle Peters og Paulus' Vrede. Givet i Avignon den 23. Juni i det 10. Aar.