© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In ghodis namen amen. ♦ We Gherard van der gnade ghodis greue to HolI sten vnde to Stormeren bekennit des vnde betughit dat in desseme openen breue dat we ghedeghedinggit hebben van vses leuen omes weghene koning Woldemers af ene sid vnde van vses leuen omes weghene van Mekelenborch af andere sid alse hirna screuen steyt. ♦ Vse om van Mekelenborch vnde sine man vnde helpere scolen to lande theen vnde varen van Denemarken vnde scal degher vnde al sceden wesen van helpe vnde van denste Cristoffers de konig was vnde en scal nicht mer theen helpen noch denen vp vsen leuen om koning Woldemere vnde vp vs vnde vse helpere ♦ Vnde vse om van Mekelenborch scal ok nicht mer steden dat ienich man vthe sinen landen vth sinen sloten vnde vthe sinen hauenen the, ride vare oder seghele vp vses omes scaden koning Woldemeres vnde vsen vnde des menen rikes vnde vser helpere vnde vse om van Mekelenborch scal is ok seluen nicht den. ♦ Des scal vse om koning Woldemer vseme ome van Mekelenborch gheuen dre dusint mark lodeghis siluers ♦ Der scal he bereden dusint mark lodeghis siluers nu to sunte Michelis daghe dusint mark darna to sunte Mertins daghe vnde de lesten dusint mark to winachten. ♦ De mach he bereden mit wanne mit wasse vnde mit werke ♦ Den dok Ghentisch scal he eme gheuen vor verdehalue mark lodich den Ordenborgiscen vor dre mark lodich ♦ Dat was vnde dat werk dat scal he nemen alse twe ratman spreken dat lik si · ♦ Darbouene scal vse om koning Woldemer vseme ome van Mekelenborch lenen dre dusint mark coppergheldis vnde twintich last haringgheldis vnde darto Ghezøre alse het vore hadde. ♦ Vortmer wat vse om koning Woldemer eme mer vordels don scal vmme desse ding vnde vmme twe dusint mark siluers dar he vp sprikt de he scolde had hebben vp dat land to Vemeren van des Darzes weghene dat heuit he vp vs laten ♦ Wat we darvmme spreken twischen hir vnde sunte Michelis daghe dar scal vs ane noghen vmme daghe vmme beredingge vnde vmme alle ding. ♦ Vortmer wanne Cristoffer vsen om van Mekelenborch van sik wisit wert it en sone so scal vse om koning Woldemer vseme ome van Mekelenborch vnde [sinen] eruen lenen dat land to Rostoke vnde dar eneme we [......] bouen sine erfnamen dar scolen se vses omes truwe man van wesen vnde truweliken [denen ♦ Dar]|vore scal vse om van Mekelenborch vseme ome koning Waldemere vnde deme rike [v]nde vs denen mit viftich mannen vp orsen wanne vnde wor is eme vnde vs nod is ♦ Vnde wanne vse om de koning dit denst hebben wil so scal het eme ver weken vore to wetende don vnde wil he se hebben ouer de see so scal he se laten vpnemen to Warnemunde vnde scal en sceppen kost vnde scepe. ♦ Vortmer scole we vseme ome van Mekelenborch denen vnde he vs wedder alse malk den anderen lef heuit vnde alse het von [vs] wil wedder hebben. ♦ Mer we ne scolen vseme ome van Mekelenborch nicht denen vppe hertoghen Warslaue vnde vppe de stat tome Sunde vppe hertoghen Otten vnde sinen sone Barnim vppe de van Wenden vppe vsen om van Sassen iuncheren Alberte vnde vp vse vedderen beyde greuen Johanne vnde greuen Aleue ♦ Desse neme we dar vth. ♦ Vortmer de land vnde slote Mone vnde Valstere de scal man losen vor vertyen dusint mark lodeghis siluers wil de van Wenden in desser sone wessen ♦ Wil he nicht so scal men vses omes del van Mekelenborch losen vor seuen dusent mark lodich vnde den scaden vnde de kost de se darvp rekint wat vs darvmme lik dunket vnde wat we darvmme spreken dar scal en ane noghen. ♦ Hir enbouen wat her Luzowe her Johan van Plesse her Otte Valkenberch Henneke Wedele vnde hern Reymers sone van Malin bewisen noghen in eren openen breuen des en nichte ghulden is dat scal koning Woldemer en ghelde ♦ Vnde ok hern Hinrike Barnekowe vnde anderen sinen mannen scal he ghelden also uele als it lopt vppe ses hundert mark siluers. ♦ Wppe dat dat vorbenomede ding stede vnde vast bliue so hebbe we oseme ome in truwen lauit vnde vse ingheseghel hengit to desseme breue. ♦ Desse bref is ghescreuen vnde gheuen vppe Bochoe in sunte Margreten daghe na ghodis bord dusint iar drehundert iar im deme sesvndetwintichsten iare.
I Guds Navn amen. Vi Gerhard, af Guds Naade Greve af Holsten og af Stormarn, erkender og gør vitterligt med dette aabne Brev, at vi har mæglet en Overenskomst paa vor kære Fætter Valdemars Vegne paa den ene Side og paa vor kære Fætter af Mecklenburgs Vegne paa den anden Side, saaledes som herefter skrevet staar: Vor Fætter af Mecklenburg og hans Mænd og Hjælpere skal drage og fare hjem fra Danmark og skal helt og fuldt være løst fra Hjælp og Tjeneste hos Kristoffer, som var Konge, og skal ikke mere drage, hjælpe eller tjene mod vor kære Fætter Kong Valdemar og mod os og vore Hjælpere. Og vor Fætter af Mecklenburg skal ej heller mere tilstede, at nogen drager, rider eller sejler fra hans Lande, fra hans Borge og fra hans Havne for at volde vor Fætter Kong Valdemar eller os eller Riget eller vore Hjælpere Skade, og vor Fætter af Mecklenburg skal ej heller selv gøre det. Til Gengæld skal vor Fætter Kong Valdemar give vor Fætter af Mecklenburg 3000 Mark lødigt Sølv. Af dem skal han svare 1000 Mark lødigt Sølv nu til Mikkelsdag, 1000 Mark derefter til Mortensdag og de sidste 1000 Mark til Jul. Dem kan han betale med Klæde, med Voks og med Graaværk; et Stykke Tøj fra Gent skal han give ham for halvfjerde Mark lødigt Sølv og et Stykke fra Aardenburg for tre Mark lødigt Sølv. Vokset og Graaværket skal han tage, som to Raadmænd siger, at det er rimeligt. Desuden skal vor Fætter Kong Valdemar laane vor Fætter af Mecklenburg 3000 Mark Kobberpenge og 20 Læster Sildeafgift og dertil lade ham faa Gedser, som han havde det tidligere. Fremdeles, hvad vor Fætter Kong Valdemar yderligere skal tilstede ham af Fordele for disse Tings Skyld og for de 2000 Mark Sølv, som han gør Krav paa at faa for Darss paa Landet Femern, det har han overladt til vor Afgørelse. Hvad vi afsiger desangaaende fra nu og til Mikkelsdag, dermed skal vi være tilfredse med Hensyn til Terminer, Betaling og alle Ting. Fremdeles, eftersom Kristoffer viser vor Fætter af Mecklenburg fra sig, hvis der bliver sluttet Fred, saa skal vor Fætter Kong Valdemar forlene vor Fætter af Mecklenburg og hans Arvinger med Landet Rostock og der ... foruden hans Arvtagere. Til Gengæld skal de være vor Fætters tro Mænd og tjene trofast. Til Gengæld skal vor Fætter af Mecklenburg med 50 Mænd paa Stridsheste tjene vor Fætter Kong Valdemar og Riget og os, hvornaar og hvor han eller vi trænger dertil. Og naar vor Fætter Kongen vil have denne Tjeneste, saa skal han lade ham det vide 4 Uger forinden, og vil han have dem over Havet, saa skal han lade dem modtage i Warnemünde og skal skaffe dem Kost og Skibe. Fremdeles skal vi tjene vor Fætter af Mecklenburg og han os til Gengæld, som enhver har den anden kær, og som han vil have det af os til Gengæld. Men vi skal ikke tjene vor Fætter af Mecklenburg mod Hertug Vartislav og mod Stralsund, mod Hertug Otto og hans Søn Barnim, mod Fyrsten af Venden, mod vor Fætter af Sachsen Junker Albrecht og mod vore Fætre baade Grev Johan og Grev Adolf; disse undtager vi. Fremdeles skal man indløse Landene og Borgene Møn og Falster for 14,000 Mark lødigt Sølv, hvis Fyrsten af Venden vil være med i dette Forlig. Hvis han ikke vil det, saa skal man indløse vor Fætter af Mecklenburgs Andel for 7000 Mark lødigt Sølv, og hvad Tab og Omkostning de beregner derpaa, da skal de lade sig nøje med det, som synes os rimeligt og som vi dømmer derom. Ud over dette skal Kong Valdemar betale det, om hvilket Hr. Lützow, Hr. Johan af Plessen, Hr. Otto Falkenberg, Johan Wedel og Hr. Reimars Søn fra Mallin i deres aabne Breve kan bevise, at det ikke er blevet dem betalt. Og han skal ogsaa betale Hr. Henrik Barnekow og sine andre Mænd et Beløb af indtil 600 Mark Sølv. For at ovennævnte Ting kan forblive stadig og staa ved Magt og Gyldighed, har vi paa vor Tro afgivet Løfte til vor Fætter og hængt vort Segl under dette Brev. Dette Brev er skrevet og givet paa Bogø Aar 1326 efter Guds Byrd paa St. Margretes Dag.
Datering: S. Margrete dag er i Danmark altid 20. juli, men da brevet er udstedt af en Holstener, er dateringen 13. juli ikke udelukket, selvom brevet er udstedt paa den danske konges vegne og i Danmark.