Til vor elskede Søn Henrik Fridach, ogsaa kaldet Fredaugh, Kannik i Roskilde, vor Hilsen.

I velvillig Betragtning af det rosende Vidnesbyrd, som forebringes os om din fortjenstfulde Retskaffenhed, har vi anset dig for værdig til, at vi gavmildt udstrækker vor apostoliske Højre mod dig. I Betragtning af dine omtalte Fortjenester vil vi derfor vise dig en særlig Naade og overdrager dig med apostolisk Myndighed et Kanonikat ved Kirken i Roskilde med fuld kanonisk Ret og giver dig det ved Provision, og vi forbeholder vor apostoliske Besættelsesret et Præbende, om der er et saadant ledigt for Tiden i denne Kirke i Roskilde, eller naar der bliver et ledigt, og som du personlig eller ved en dertil lovlig beskikket Befuldmægtiget inden en Maaned, efter at du eller samme Befuldmægtigede har faaet sikker Kundskab om, at det er ledigt, vil modtage, til Overdragelse til dig efter denne Modtagelse med al Ret og Tilbehør, og vi forbyder strengt vor ærværdige Broder Biskop (Jens) og vore elskede Sønner Kapitlet i Roskilde og den eller dem, som har Ret til Overdragelse af Præbender ved denne Kirke, Provision dermed eller al anden Raadighed derover i Fællesskab eller enkeltvis, at de ikke imens, ogsaa inden denne Modtagelse, paa nogensomhelst Maade, undtagen naar de har faaet sikkert at vide, at du eller den ovenanførte Befuldmægtigede ikke vil tage imod det, vover at raade over det, og vi erklærer det for dødt og magtesløst at være, om nogen med nogen Myndighed med eller uden Viden herom skulde forsøge at handle anderledes hermed, uanset alle Vedtægter og Sædvaner i samme Kirke om et vist Antal Kanniker eller om hvadsomhelst andet, der strider herimod, selvom de er bestyrkede ved Ed, det apostoliske Sædes Stadfæstelse og al anden Sikkerhed, eller uanset om nogen i Kraft af nogen Myndighed er blevet anerkendt som Kanniker i denne Kirke eller virker derfor, eller om nogen med Hensyn til Provisioner, de skal have paa Kanonikater og Præbender ved denne Kirke, opnaar særlige eller paa kirkelige Embeder i hine Egne almindelige Breve fra dette Sæde eller dets Legater selv om man i Kraft af disse er skredet til Forbud, Reservation og Afgørelse, eller gaaet frem paa nogen anden Maade, thi det er vor Vilje, at du i Opnaaelse af dette Præbende skal gaa forud for alle disse undtagen for dem, som i Kraft af vor Myndighed er anerkendte som Kanniker i Kirken eller har faaet Ventebrev paa Præbender der, dog at der ikke herved skal tilføjes dem Skade med Hensyn til Opnaaelse af andre Præbender og kirkelige Beneficier; uanset videre om samme Biskop og Kapitlet eller nogen anden i Fællesskab eller enkeltvis af dette Sæde har faaet Bevilling paa, at de ikke skal være bundne til Anerkendelse eller Provision af nogen eller kunne tvinges dertil, og at ingen, naar det gælder Kanonikater og Præbender ved denne Kirke og andre gejstlige Embeder, som de i Fællesskab eller enkeltvis har Ret til at overdrage, give ved Provision eller har nogen anden Raadighed over, skal kunne provideres dermed ved apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt, nøjagtigt og Ord til andet omtaler denne Bevilling; og uanset enhver anden Begunstigelse fra dette Sæde, almindelig eller speciel, hvilken Ordlyd den end har, som paa nogen Maade, selv om den ikke er omtalt eller fuldstændig optaget i dette Brev, kan hindre eller blot sinke Virkningen af denne vor Naadesbevisning, og af hvis fulde Ordlyd der bør ske særlig Omtale i vort Brev; uanset endelig om du ikke er til Stede for at aflægge den sædvanlige Ed paa at ville overholde denne Kirkes Bestemmelser og Sædvaner, naar den blot i din Fraværelse aflægges af en egnet Befuldmægtiget, og du selv, naar du personlig kommer til Kirken, gentager den, eller at du, efter hvad du siger, af det apostoliske Sæde har faaet Kanonikater i Lund og i Werden i Køln StiftN med Ventebreve paa Præbender. Ingen maa vove at bryde dette vort Forbuds-, Overdragelses-, Provisions-, Forbeholdelses-, Forbuds- og Bestemmelsesbrev. Men hvis nogen vover at prøve derpaa, skal han vide, at han derved paadrager sig Guds den almægtiges og hans hellige Apostles Peters' og Paulus' Vrede. Givet i Avignon 3. September i det 11. Aar.