Til vor elskede Søn Peder Turesen fra Danmark, Kannik i Ribe, vor Hilsen.

Det rosende Vidnesbyrd, du faar hos os for retskaffen Karakter og Vandel og anden fortjenstfuld Bravhed og Dygtighed, opfordrer og bevæger os til at udstrække vor Højre mod din Person med apostolisk Forsorg. Derfor vil vi i Betragtning af disse dine Fortjenester vise dig en særlig Naade og større Hæder i Kirken i Ribe, hvor du er Kannik, og vi forbeholder for vor apostoliske Bortgivelsesret en højere Dignitet, selv om den plejer at blive besat ved Valg, naar denne Dignitet blot ikke er næstbiskoppelig der ved Kirken, om der er en saadan ledig i denne Kirke for Tiden, eller naar den bliver ledig, og hvis du personlig eller ved din Befuldmægtigede, der er særlig beskikket dertil af dig, inden een Maaneds Forløb, efter at du eller denne Befuldmægtigede har hørt om Ledigheden, tager imod den, for at den efter denne Modtagelse kan blive overdraget til dig med al Ret og Tilbehør, og vi forbyder strengeligt vor ærværdige Broder (Jakob), Biskoppen, og vore elskede Sønner Kapitlet i Ribe eller den eller dem, som i Fællesskab eller enkeltvis har Ret til at overdrage, foretage Valg til, give Provision paa eller have al anden Raadighed over den Slags Digniteter, imens, ogsaa inden denne Modtagelse, paa nogen Maade at bestemme noget dermed, medmindre de først har faaet sikkert at vide, at du eller den ovennævnte Befuldmægtigede ikke vil tage imod den, og vi erklærer det fra nu af for dødt og magtesløst, om nogen i Kraft af nogen Myndighed med eller uden Viden herom skulde prøve paa at foretage sig noget hermed paa anden Maade, uanset alle mulige herimod stridende Bestemmelser og Sædvaner der ved Kirken, selv om de er bestyrkede ved Ed, apostolisk Stadfæstelse eller al anden Sikkerhed, eller om nogen med Hensyn til Provisioner, de skal have paa saadanne Digniteter der ved Kirken, har opnaaet særlige eller paa gejstlige Beneficier i hine Egne almindelige Breve af det apostoliske Sæde eller dets Legater, selv om man ved dem er skredet til Forbud, Forbehold og Afgørelse eller er gaaet frem paa nogen anden Maade, thi det er vor Vilje, at du i at opnaa denne Dignitet skal gaa forud for alle disse, men at de ikke herved skal lide noget Tab med Hensyn til at opnaa andre Digniteter og Embeder; eller om Biskoppen, Kapitlet eller alle mulige andre i Fællesskab eller enkeltvis har faaet bevilget af dette Sæde, at de ikke skal være bundne til Anerkendelse eller Provision af nogen og ikke kan tvinges dertil, og at ingen skal kunne provideres med Digniteter der ved Kirken eller andre gejstlige Embeder, som de i Fællesskab eller enkeltvis har Ret til at overdrage, foretage Valg til eller raade over paa nogen anden Maade, i Kraft af apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og Ord til andet omtaler denne Bevilling; uanset ogsaa enhver anden Bevilling af dette Sæde, af hvad Ordlyd den end er, almindelig eller speciel, hvorved, naar den ikke er tydelig omtalt eller fuldt optaget i nærværende Brev, Virkningen af denne vor Naadesbevisning kan fortabes eller blot sinkes paa nogen Maade, og af hvis fulde Ordlyd der bør ske særlig Omtale i vort Brev; uanset videre om du ikke er til Stede for at aflægge den sædvanlige Ed paa at ville overholde Bestemmelser og Sædvaner der ved Kirken som Følge af Opnaaelsen af denne Dignitet, naar du blot i din Fraværelse lader den blive aflagt af en egnet Befuldmægtiget og, naar du selv kommer til Kirken personlig, gentager den; endelig uanset at du i denne Kirke i Ribe vides at have Kanonikat og Præbende og Sognekirken i Hygum, som har SjælesorgN. Men det er vor Vilje, at, naar du i Kraft af denne Naadesbevisning har fredelig opnaaet denne Dignitet, skal du være forpligtet til fuldstændig at frasige dig den ovennævnte Sognekirke, som du, som anført, er i Besiddelse af, og som vi erklærer for ledig fra da af. Intet Menneske maa vove at bryde vort Forbeholds-, Forbuds-, Bestemmelses- og Viljes-Brev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen skulde vove at prøve derpaa, maa han vide, at han vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Peters og Paulus' Vrede. Givet i Avignon 16. September i det 11. Aar.