Omnibus presens scriptum cernentibus Iohannes dictus Sak Thidemannus Albus. Vreso et Enghelbertus Gramelowe aduocati in Valsterbode salutem et sinceram in domino karitatem. ♦ Uenerunt ad nostram presenciam. Herbordus Hamer et Hinricus de Brema naute cum sederemus in iudicio in Valsterbode querimoniam facientes. supra Hinricum Blake causam infrascriptam. que oriebatur primitus in Thorvn. sic quod ipsi conuenerant pariter Thorvn. ♦ Ibidem Hinricus Blake conuenit. xl lastas ad nauem predictorum Herbordi et Hinrici uersus Berghen uelificando. de qualibet lasta v. solidos grossorum Turonensium erogando et si ipse Hinricus Blake alias uel ulterius uellet uelificare ipse debet dare inter maius et minus. secundum quod alii naute recepissent. ♦ Tandem cum peruenisset ad portum Schaghen. quesiuerunt predicti duo naute a Hinrico Blake. ubi uellet pocius uelificare. qui statim elegit uersus Angliam. et nautis inter maius et minus deberet dare de qualibet lasta, ♦ Cum Angliam peruenissent. enauigatis bonis. quesiuerunt ab aliquibus nautis quantum recepissent de lasta ♦ Aliqui dicebant x solidos grossorum. sed idem Blake dedit ipsis plenarie ad v. solidos grossorum de qualibet lasta. ♦ Ipse enim dedit fructum pro xl. lastis et tamen xxxix. lastas habuit in naui et eciam superaddidit iii lagenas siliginis. ♦ Nunc predicti duo naute inculpauerunt Hinricum Blaken in nostra presencia alloquens ipsum cum perfecto testimonio quod ipsis non dederit inter maius et minus. secundum quod cum ipsis erat percondicionatum. ♦ Tunc accesserunt Ricquardus Schonenberch et Nicolaus Detmars qui spontanei admissi fuerunt ut dicerent quid ipsis esset notorium. ♦ Extunc unus ipsorum dixit. quod de qualibet lasta recepisset uersus Flandriam usque in Zwen v. solidos cum iiiior, denariis grossorum. et alter dixit quod uersus Scottiam recepisset vi solidos grossorum/ ♦ Ex quo testes in unum non concordauerunt. ♦ Extunc id testimonium iudicauimus non esse perfectum quod in uulgo sic potest dici de tuch wart nederuelleth ghedelit in cimiterio Toutonicorum in Valsterbode. ♦ Id redarguebat prolocutor predictorum duorum nautarum ♦ In cuius rei testimonium nostra sigilla presentibus sunt appensa ♦ Datum et actum Valsterbode anno domini mo ccco xxviio in die undecim milium uirginum.
26 cum] tilføjet o. l. i A.
Johan kaldet Sack, Tiedemann Witte, Friese og Engelbrecht Gramelow, Fogeder i Falsterbo, til alle, der ser dette Brev, Hilsen og oprigtig Kærlighed med Gud.
Skipperne Herbert Hamer og Henrik fra Bremen er kommet til os, mens vi sad til Doms i Falsterbo, for at klage over Henrik Blake for nedenanførte Sag, som først opstod i Torun, saaledes at Parterne havde truffet hinanden i Torun. Sammesteds traf Henrik Blake Aftale om 40 Læster at sejle paa fornævnte Herberts og Henriks Skib til Bergen og om at udbetale dem fem Ørtug Grot i Tourspenge for hver Læst, og hvis Henrik Blake vilde sejle andetstedshen eller længere, skulde han betale mellem højeste og laveste Fragt, efter som andre Skippere havde modtaget. Da de omsider var kommet til Skagens Havn, spurgte fornævnte to Skippere Henrik Blake, hvor han helst vilde sejle hen, og han valgte straks at sejle til England og skulde saa give Skipperne mellem højeste og laveste Fragt for hver Læst. Da de var kommet til England og Varerne var lossede, spurgte de nogle Skippere, hvor meget de havde faaet for hver Læst. Nogle sagde 10 Ørtug Grot, men samme Blake gav dem ialt henved fem Ørtug Grot for hver Læst. Thi han gav Løn for 40 Læster, og dog havde han 39 Læster paa Skibet og desuden tre Tønder Rug. Nu anklagede de to Skippere Henrik Blake for os, idet de med fyldestgørende Vidnesbyrd sagde ham paa, at han ikke havde givet dem imellem højeste og laveste Fragt, saaledes som det var aftalt med dem. Saa traadte Richard Schönenberg og Nikolaus Detmars frem, som ustævnede fik Foretræde, for at sige, hvad der var dem vitterligt. Saa sagde en af dem, at han for hver Læst til Flandern lige til Zwün havde faaet fem Ørtug og fire Penninge Grot, og den anden sagde, at han til Skotland havde faaet 5½ Ørtug Grot. Efter dette var Vidnerne ikke enige. Saa dømte vi, at det Vidnesbyrd ikke var fyldestgørende, hvilket paa Tysk kan siges saaledes: de tuch wart nederuelleth ghedelitz paa Tyskernes Kirkegaard i Falsterbo. Dette protesterede fornævnte to Skipperes Fortaler imod.
Til Vidnesbyrd om dette er vore Segl hængt under dette Brev. Givet og handlet i Falsterbo i det Herrens Aar 1327 paa de 11,000 Jomfruers Dag.