Omnibus presens scriptum cernentibus, fratres Petrus abbas Ringstadensis, Iohannes abbas Nestwetensis, Henricus prior de Andworthescogh. Iohannes Ulfstorp, magister Iohannes Iohannis canonici Roskildenses, Iohannes Uffæsun, Eskillus Krakæ, Iacobus Niclæssun, Petrus Karlsun, Olauus Flæming, Iohannes Martensun milites, domicellus Barnum, Saxo Pætersun, Iohannes Hasenbiærgh, Nicholaus Sweigh, Awo Niclæssun, Petrus Niclæssun, Ioon Niclæssun, Iacobus Karlssun, Ioseph Pætærsun, Yvarus Yversun, Nicholaus Druckæn, Bo Ienessun de Alsløf, Magnus Toddæ de Haslæ, Iohannes Skiælmsun, Iohannes Yversun, Olavus Niclæssun de Eskilstorp, Boecius Silæ, Godikinus Magnussun, Tuko Ympæ, salutem in domino sempiternam. ♦ Quoniam geste rei memoria propter uarios rerum euentus protinus elabitur, nisi litterarum testimonio confirmetur. cupientes igitur testimonium perhibere ueritati, tenore presentium constare uolumus uniuersis tam presentibus quam futuris, nos sub anno domini millesimo trecentesimo uicesimo octauo, feria quarta proxima post festum purificationis beate uirginis in placito generali Siælendie personaliter constitutos fuisse, uidisse et audiuisse, quod nobiles et discreti uiri, dominus Ingvarus Hiort, dominus Kanutus Niclæssun, dominus Nicholaus Tuvæsun de Hørby, dominus Iohannes Olæfsun de Thyufstoftæ, dominus Nicolaus Axlansun, dominus Petrus Grubbæ, Iohannes Duvæ, Nicholaus Mandorp, Nicholaus Ienæssun de Kwærkæby, Olauus Ienæssun de Pætærstorp, Matheus Taa de Krakæthorp, et Iohannes Magnussun, tunc rector placiti generalis, nominati in denominatione que inter dominum Ericum Waldemari de Suecia ex una parte, et sorores monasterii sancte Agnetis Roskildis ex alia parte uertebatur super bonis omnibus et singulis ubicunque locorum infra regni Dacie terminum sitis, dicto monasterio per inclitas domicellas Agnetem et Iuttam illustris principis domini Erici sancte recordationis regis Dacie filias rite et legaliter datis ac scotatis, uentilatis prius diligenter utriusque partis hinc inde causis et motiuis ac tandem clara et sincera ueri- tate comperta, ac per omnia debito iuris modo integraliter obseruato in medium placiti generalis Siælændie processerunt singuli librum accipientes et manu tenentes successiue iuramento affirmabant per nomen dei astruendo omnia bona et singula prefatas domicellas iure hereditario contingentia iuste donationis ac scotationis titulo esse sororum monasterii supradicti nec quemquam preter ipsas sorores aliquid iuris habere in eisdem. habitis super huiusmodi iuramento propter tempus feriatum uiri uenerabilis, domini Iohannis episcopi Roskildensis licentia et assensu. ♦ Ubi etiam tunc presens extitit nobilis uir dominus Andreas Pætærsun de Alnethorp ad uidendum et audiendum dicte denominationis processum et ad iuramentum ab eis exigendum per ipsum dominum Ericum Waldemari ex commissione puplica sibi in eodem placito generali facta specialiter constitutus ipsius domini Erici sepedicti plenam habens ac liberam in hac parte potestatem. ♦ Ne igitur aliqua dubitationis materia seu etiam calumpniose inuectionis iniuria super huiusmodi protestatione per nos facta in posterum per quoscunque ualeat suboriri, presentem paginam sigillorum nostrorum munimine duximus roborandam. ♦ Datum Ringstadis anno et die supradictis.
9 Uffæsun] Aa har her som overalt -sen.
13 Bo Ienesun de Alsløf] Bo Ienessen, de Alsløf, Aa.
Brødrene Peder, Abbed i Ringsted, Jens, Abbed i Næstved, og Henrik, Prior i Antvorskov, Roskildekannikerne Jens Ulstrup og Magister Jens Jensen, Ridderne Jens Uffesen, Eskil Krage, Jakob Nielsen, Peder Karlsen, Oluf Flemming og Jens Mortensen samt Junker Barnum, Sakse Pedersen, Jens Hasenberg, Niels Svej, Ove Nielsen, Peder Nielsen, Jon Nielsen, Jakob Karlsen, Josef Pedersen, Iver Iversen, Niels Drukken, Bo Jensen af Alslev, Mogens Todde af Haslev, Jens Skjælmsen, Jens Iversen, Oluf Nielsen af Eskilstrup, Bo Sile, Gødeke Mogensen og Tyge Ympe, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Eftersom Erindringen om en Handling ved de paafølgende Begivenheders Mangeartethed hastigt glider ud af Hukommelsen, hvis den ikke bekræftes ved Brevs Vidnesbyrd, vil vi, som ønsker at aflægge Vidnesbyrd for Sandheden, at det ved dette Brevs Ordlyd skal staa fast for alle Mænd, nulevende som kommende, at vi i det Herrens Aar 1328 Onsdagen næst efter Kyndelmisse personligt var tilstede paa Sjællands Landsting og der saa og hørte, at de velbyrdige og gode Mænd, Hr. Ingvar Hjort, Hr. Knud Nielsen, Hr. Niels Tuesen af Hørby, Hr. Jens Olufsen af Tystofte, Hr. Niels Akselsen, Hr. Peder Grubbe, Jens Due, Niels Manderup, Niels Jensen af Kværkeby, Oluf Jensen af Pederstrup, Mads Taa af Kragerup og Jens Mogensen, den daværende Landstingsdommer, udmeldte til Nævn i Sagen mellem Hr. Erik Valdemarsen fra Sverige paa den ene Side og Søstrene i Roskilde Agnete Kloster paa den anden om de Godser, alle og ethvert, beliggende hvorsomhelst indenfor Kongeriget Danmarks Grænser, som paa behørig og lovmæssig Maade var givet og skødet til nævnte Kloster af de berømmelige Frøkener Agnes og Jutta, Døtre af den berømmelige Fyrste, Danmarks Konge, Hr. Erik — salig Ihukommelse — efter at først begge Parters Paastande og Synspunkter fra alle Sider omhyggeligt var blevet behandlet og den klare og usminkede Sandhed omsider var kommet for Dagen under nøje Overholdelse af Rettens Norm paa ethvert Punkt, gik frem midt paa Sjællands Landsting, hvor hver enkelt efter Tur modtog Bogen og med Haanden paa den med Paakaldelse af Guds Navn under Ed forsikrede, at Godserne, alle og ethvert, som efter Arveretten tilkom førnævnte Frøkener, med retmæssig Gaves og Skødes Adkomst tilhørte Søstrene i ovennævnte Kloster, og at ingen undtagen Søstrene havde nogen Ret til det Gods; til denne Edsaflæggelse havde man paa Grund af Helgtiden indhentet den ærværdige Herre Biskop Jens af Roskildes Tilladelse og Samtykke. Ved samme Lejlighed var ogsaa den velbyrdige Mand, Hr. Anders Pedersen af Alnarp personligt tilstede for at se og høre det omtalte Nævns Forløb og for at kræve Ed af dem paa Hr. Erik Valdemarsens Vegne efter offentlig Bemyndigelse, givet ham paa samme Landsting, idet han havde oftenævnte Hr. Eriks Fuldmagt i denne Sag. For at ikke nogensomhelst i Fremtiden skal kunne rejse Tvivl eller svigagtig Anfægtelse i Anledning af denne af os afgivne Erklæring, har vi ladet dette Brev bekræfte med vore Segls Værn. Givet i Ringsted paa ovennævnte Aar og Dag.