© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Ad futuram rei memoriam. ♦ Sincere deuotionis. quam ad nos. et Romanam ecclesiam. dilectus filius nobilis uir Iohannes. comes Holtzetie. gerere dinoscitur promeretur. affectus. ut petitionibus suis. illis presertim que animarum salutem sapiunt. quantum cum deo possumus. ad exauditionis gratiam admi<t>tamus. ♦ Oblate siquidem nobis pro parte dicti comitis petitionis series continebat. quod prid<em> magnificus uir Christoforus. rex. Datie. frater suus. prelatorum et personarum ecclesiasticorum. notorius persecutor. qui dudum propter suam tyrampnidem de regno Datie eiectus fuerat. ac eodem regno. diuino ut creditur. iudicio diucius. permanserat destitutus. postquam nuper in regnum predictum extitit introductus. uenerabilem fratrem nostrum Tuchonem. episcopum Burglanensem. personaliter. cepit ipsumque carceri mancipauit. propter quod uigore cuiusdam antiqui statuti. per prelatos dicti regni editi. et auctoritate apostolica. ex certa scientia. confirmati. quo cauetur ut quandocunque et quotienscunque aliquis episcopus. uel archiepiscopus per regem Datie caperetur. dictum regnum ipso facto interdicto ecclesiastico. subiaceret. in toto regno predicto diuina organa sunt suspensa. ♦ Quare. idem comes nobis humiliter supplicauit. ut cum ipse sit dicto regi contrarius. et in nullo faueat. uel adhereat eidem. dictusque comes multas terras/ insulas et loca infra regnum ipsum tam uigore feudali. quam in pignore habeat que dicto regi non obediunt. nec ipse rex possessionem habet. eorum quorum etiam incole sine culpa existunt. nec prebuerunt causam aliquam huiusmodi interdicti. quod etiam inibi sicut in aliis regni prefati partibus inuiolabiliter. obseruatur. prouidere super hiis. de oportuno remedio misericorditer. dignaremur. ♦ Nos igitur. qui cunctorum zelamur fidelium animarum. salutem. attendentes quod cum hiis qui culpabiles non existunt. gratiosius est agendum. prefati etiam comitis. deuotis supplicationibus. inclinati. interdictum huiusmodi. statuto non obstante predicto. in terris insulis et locis predictis non obedientibus dicto regi. detinenti prefatum. episcopum captiuum. quamdiu prefati eorum incole. regi non obedient antedicto. usque ad nostrum beneplacitum suspendimus de gratia speciali. uolentes quod interim. in ecclesiis et locis ecclesiasticis terrarum. insularum et locorum huiusmodi resumantur organa diuinorum. ita tamen quod si prefati incole. durante captiuitate huiusmodi episcopi antedicti. ad dicti Christofori. regis obedientiam in aliquo se conuertant. eo ipso. terre. insule. et loca predicta. prefato interdicto subiaceant sicut prius. ac huiusmodi organa protinus sicut antea sint suspensa. ♦ Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam) nostre suspensionis et uoluntatis infringere (uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum.) ♦ Datum Auinione .vi. nonas maii anno xvi.
2 admi(t)tamus] admictamus Aa.
3 prid(em)] pridie Aa.
25 non obedientibus] gentaget to gange i Aal.
1-2 Nulli ergo (omnino .…. paginam) nostre] Nulli ergo etcetera nostre Aa.
2-5 infringere (uel EA incursurum)] infringere etcetera Aa.
5 xvi)] Aa, xv Aa1.
Til Erindring for Fremtiden. Den Følelse af oprigtig Hengivenhed, som vor kære Søn, den velbyrdige Mand Grev Johan af Holsten nærer for os og Romerkirken, fortjener at vi, saavidt det med Gud er os muligt, naadigt bønhører hans Ansøgninger og især de, som drejer sig om Sjæles Frelse. Nu indeholder en Ansøgning, som fra nævnte Greves Side er forelagt os, at hans Broder den stormægtige Herre Kong Kristoffer af Danmark, en aabenbar Forfølger af Prælater og Gejstlige, som i sin Tid blev forjaget fra Kongeriget Danmark paa Grund af sit Tyranni og formentlig ved Herrens Dom i længere Tid var berøvet samme Rige, efter at han for nylig var blevet indført i førnævnte Kongerige, personligt tog vor ærværdige Broder Biskop Tyge af Børglum til Fange og kastede ham i Fængsel, hvorfor Gudstjenesten blev suspenderet i hele Riget paa Grund af en gammel Vedtægt af Rigets Prælater, som efter sikker Viden blev stadfæstet med apostolisk Myndighed, hvorved det bestemtes, at naarsomhelst og saa ofte som en Biskop eller Ærkebiskop fængsledes af Danmarks Konge, skulde omtalte Rige med det samme være underkastet Interdikt. Derfor har samme Greve ydmygt bønfaldet os om, at vi barmhjertigt vil værdiges at sørge for et passende Middel i den Sag, eftersom Greven selv er Modstander af nævnte Konge og ikke begunstiger eller støtter ham paa noget Punkt, og samme Greve har mange Lande, Øer og Omraader som Len eller Pant indenfor samme Rige, som ikke adlyder nævnte Konge, og heller ikke er Kongen selv i Besiddelse af dem, og deres Indbyggere er ogsaa uden Skyld og har ikke paa nogen Maade foranlediget dette Interdikt, som dog ogsaa dér ligesom i Kongerigets andre Egne ubrydeligt overholdes. I vor Nidkærhed for alle Troendes Sjæle og i Betragtning af, at der bør handles naadigt med dem, som ikke er skyldige, har vi derfor imødekommet omtalte Greves fromme Bønner, og af særlig Naade suspenderer vi, for saa lang Tid det vil passe os, uanset omtalte Vedtægt dette Interdikt i førnævnte Lande, Øer og Omraader, der ikke adlyder nævnte Konge, som holder førnævnte Biskop fangen, saalænge deres omtalte Indbyggere ikke adlyder førnævnte Konge, og det er vor Vilje, at Gudstjenesten i Mellemtiden skal genoptages i disse Landes, Øers og Omraaders Kirker og kirkelige Steder, dog saaledes at, hvis førnævnte Indbyggere paa noget Punkt viser Lydighed mod nævnte Kong Kristoffer, mens Bispens omtalte Fangenskab varer, skal med det samme omtalte Lande, Øer og Omraader underkastes førnævnte Interdikt ligesom tidligere, og Gudstjenesten skal omgaaende afbrydes ligesom før. Intet Menneske maa bryde dette vort Suspensions- og Viljesbrev eller handle derimod i ubesindig Voven. Hvis nogen forsøger det, skal han vide, at han vil paadrage sig Gud den Almægtiges og hans Apostle St. Peters og Paulus' Harme. Givet i Avignon 2. Maj i vort 16. Aar.
Afskriften i Regesta Vaticana har aarstallet 1331 (anno xv), skønt brevet, som P. A. Munch bemærker, er indført i Regestsamlingen sammen med brevet fra 1332, cf. Det norske Folks Hist. 2. Afd. I 120. At 1332 er det rette aarstal fremgaar af Regesta Auinionensis, som har anno xvi.