forrige næste

Dilecto filio .. preposito ecclesie Lundensis salutem. ♦ Offitii nostri debiD tum exigit/ ut cuique poscenti exhibeamus iustitie complementum/ ♦ Ex tenore siquidem petitionis dilecti filii Nicholai dicti Spink presbiteri Roskildensis diocesis nobis porrecte collegimus quod cum dudum felicis recordationis Clemens papa V predecessor noster clericis per uniuersum mundum decimas pro transmarino subsidio imposuerit in concilio Viennensi dilecti fin .. decanus et capitulum ecclesie Roskildensis necnon clerus Roskildensium ciuitatis et diocesis uolentes huiusmodi decimas soluere inter ceteros dilectum filium/ Iohannem Saumari canonicum Roskildensem rectorem ecclesie de Egeslef dicte diocesis Roskildensis huiusmodi decimarum collectorem fecerunt qui magnam quantitatem pecunie de huiusmodi decimis/ illo tempore recollegit quam soluere Romane ecclesie recusauit propter quod ipse excommunicatus auctoritate apostolica/ fructusque beneficiorum suorum et bona sua omnia arrestata fuerunt per dilectum filium Petrum Geruasii canonicum ecclesie sancti Auodii Aniciensis diocesis ad hoc auctoritate apostolica deputatum/ qui eciam eadem auctoritate deputauit prefatum Nicholaum/ ad recipiendum fructus ecclesie de Egeslef/ predicte pro eodem Petro et nomine ecclesie Romane prefate donec de pecunia collecta a dicto Iohanne ex dictis decimis/ foret ipsi Romane ecclesie plenarie satisfactum/ quodque ex eo quod dictus Nicholaus tanquam obedientie filius de fructibus prefate ecclesie de Egeslef/ se intromisit ut poterat et debebat/ idem Iohannes per dilectos filios .. abbatem monasterii in Alwing Arusiensis diocesis et magistrum Iohannem Rooth cantorem ecclesie Arusiensis uigore quarundam litterarum apostolicarum/ fecit ipsum ad iudicium euocari/ eumque de facto turbauit/ uexauit/ molestauit/ et excommunicari fecit/ et excom municatum publice nuntiari/ ipsumque nequiter/ diffamando litteris huiusmodi abutendo etiam in contemptum preiudicium/ et iniuriam apostolice sedis quamuis dicte littere apostolice prefatis abbati et cantori/ contra dictum Nicholaum nullam iurisdictionem tribuissent/ propter que idem Nicholaus maxima dampna labores subiit et expensas et effectus est quodammodo pauper et quod idem Nicholaus/ a prefatis sententiis et processibus dictorum abbatis et cantoris sicut nullis ad sedem appellauit eandem/ ♦ Quare prefatus Nicholaus nobis humiliter supplicauit/ ut cum ipse propter potentiam dictorum abbatis et cantoris et Iohannis ac malum statum illarum partium non speret infra ciuitatem seu diocesem Arusiensem se posse assequi contra eos iusticie complementum prouidere sibi super hiis de oportuno remedio misericorditer dignaremur ♦ Nos itaque qui sumus omnibus in exhibitione iusticie debitores uolentes eidem Nicholao in sua iustitia non deesse ipsius supplicationibus inclinati/ discretioni tue per apostolica scripta mandamus/ quatinus uocatis abbate et cantore et Iohanne predictis et aliis qui fuerint euocandi huiusmodi causam appellationis et negotii principalis/ ac iniuriarum sibi ut premittitur illatarum cum suis emergentibus dependentibus et annexis auctoritate nostra audias/ et debito fine decidas/ faciens quod decreueris per censuram ecclesiasticam firmiter obseruari/ ♦ Testes autem qui fuerint nominati/ si se gracia odio uel timore subtraxerint censura simili appellatione cessante compellas ueritati testimonium perhibere non obstantibus felicis recordationis Bonifacii pape VIII predecessoris nostri quibus cauetur ne aliquis extra suam ciuitatem et diocesin nisi in certis exceptis casibus et in illis ultra unam dietam a fine sue diocesis ad iuditium euocetur ac tam de duabus dietis in concilio generali dummodo per presentes aliquis ultra tres dietas/ extra suas ciuitatem et diocesin ad iudicium non trahatur/ quam aliis quibuscunque constitutionibus a predecessoribus nostris Romanis pontificibus editis que tue possent in hac parte iurisdictioni aut potestati eiusque libero exercicio quomodolibet obuiare seu si predictis abbati et cantori et Iohanni uel quibusuis aliis communiter uel diuisim a sede apostolica sit indultum quod excommunicari suspendi uel interdici seu extra uel ultra certa loca ad iudicium euocari non possint/ per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem et qualibet alia dicte sedis indulgentia generali uel speciali cuiuscunque tenoris existat/ per quam presentibus non expressam/ uel totaliter non insertam tue iurisdictionis explicatio in hac parte ualeat/ quomodolibet impediri/ et de qua cuiusque toto tenore habenda sit in nostris litteris mentio specialis ♦ Datum Auinione ii idus nouembris anno primo.

8 .. = Holmgero.

11 cum] tilf. o. l.

14 .. = Bondo.

19 recollegit] collegit med partiklen re tilf. o. l. i Aa.

22: cf. c. 11 in VIto de rescriptis 1 3.

25: cf. c. 28 X de rescriptis I 3.

Til vor kære søn provst Holger i Lund, hilsen.

Vor embedspligt kræver, at vi giver enhver, der forlanger det, rettens fyldestgørelse. Af ordlyden af en os overrakt ansøgning fra vor kære søn præsten Niels kaldet Spink i Roskilde stift har vi erfaret, at da i sin tid lykkelig ihukommelse pave Clemens 5. vor forgænger pålagde gejstligheden i hele verden tiende for at bringe hjælp over havet på konciliet i Vienne, ville vore kære sønner dekanen og kapitlet ved Roskilde kirke og gejstligheden i Roskilde stad og stift betale denne tiende, og blandt andre indsatte de vor kære søn Jens Sommesen, kannik i Roskilde og sognepræst ved kirken Eggeslev i nævnte Roskilde stift som indsamler af denne tiende, og han indsamlede dengang en stor sum penge af denne tiende, som han nægtede at betale romerkirken, fordi han var blevet bandlyst med apostolisk myndighed, og frugterne af hans embeder og alt hans gods blev belagt med arrest af vor kære søn Petrus Gervasii, kannik ved St. Euodius kirke i Le Puy stift, der med apostolisk myndighed var beskikket dertil, og som med samme myndighed beskikkede omtalte Niels til at modtage frugterne af førnævnte Eggeslev kirke for samme Petrus og i omtalte romerkirkes navn, indtil der var gjort romerkirken fuldt ud fyldest for de penge, nævnte Jens havde indsamlet af nævnte tiende, og da nævnte Niels som en lydig søn havde befattet sig med frugterne af omtalte Eggeslev kirke, således som han havde magt og pligt til, lod som følge heraf samme Jens ham stævne for retten af vore kære sønner abbeden i Alling i Århus stift og magister Jens Rød, kantor ved Århus kirke i kraft af visse pavebreve, og han pinte og plagede og fortrædigede ham, lod ham bandlyse og offentligt erklære for bandlyst, idet han skændigt bragte ham i vanry og misbrugte disse breve til foragt, skade og uret mod det apostoliske sæde, skønt nævnte apostoliske breve ikke gav omtalte abbed og kantor jurisdiktion over nævnte Niels. Derfor blev samme Niels ramt af de største tab, anstrengelser og udgifter og blev på en vis måde en fattig mand derved, og samme Niels appellerede nævnte abbeds og kantors omtalte dom som intetsigende til det apostoliske sæde. Derfor har omtalte Niels ydmygt bønfaldet os om barmhjertigt at værdiges at sørge for ham med passende midler i den sag, da han selv på grund af nævnte abbeds og kantors og Jens' magt og den uheldige situation i de egne ikke kunne håbe at opnå rettens fyldestgørelse mod dem indenfor Århus stad og stift. Vi, som skylder alle retfærdighed, vil derfor ikke svigte samme Niels i hans ret, men imødekommer hans bønner og pålægger dig, vor kloge søn, ved dette apostoliske brev med vor myndighed at stævne førnævnte abbed og kantor og Jens og andre, som stævnes bør, at påhøre appelsagen og hovedsagen og sagen om den uret, der som omtalt er begået imod ham, med alt hvad deraf dukker op, og er afhængigt og knyttet dertil, at afgøre sagen på skyldig måde og med kirkens straf lade Din afgørelse fast overholde. Men hvis de vidner, som udmeldes, undslår sig af gunst, had eller frygt, skal Du med samme straf og uden appel tvinge dem til at aflægge vidnesbyrd for sandheden uanset vor forgænger lykkelig ihukommelse pave Bonifacius 8.s konstitution, hvorved det forbydes at nogen stævnes for retten udenfor sin stad og sit stift undtagen i bestemte sager og i disse udover een dagsrejse fra sit stifts grænse, og uanset bestemmelsen om de to dagsrejser fra det økumeniske koncil, når blot ingen med dette brev drages for retten udover tre dagsrejser udenfor sin stad og stift, og uanset alle andre konstitutioner af vore forgængere de romerske paver, som på nogen måde kan modvirke Din jurisdiktion eller magtbeføjelse i denne sag og dens frie udøvelse, eller om førnævnte abbed og kantor og Jens eller nogen anden i fælleskab eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke kan bandlyses, suspenderes eller belægges med interdikt eller stævnes for retten udenfor eller udover bestemte steder ved apostolisk brev, som ikke fuldt ud og udtrykkeligt og ord for ord omtaler denne bevilling, og uanset enhver anden almindelig eller speciel bevilling, hvad ordlyd den så har, som, når den ikke udtrykkeligt og fuldstændigt er optaget i dette brev, på nogen måde kan forhindre udøvelsen af din jurisdiktion og af hvis hele ordlyd vort brev skulle have indeholdt særlig omtale. Givet i Avignon 12. november i vort 1. år.