1337

1337. 24. juni. Næstved 33

Grev Johan 3. af Holsten, herre af Lolland og Femern, tilstår indbyggerne i Sakskøbing samme rettigheder og friheder som borgerne i Roskilde og andre torvekøbinger på Sjælland og giver dem yderligere en række privilegier vedrørende fremmede købmænd, skyldnere, alles deltagelse i skattebyrderne, retten til deres græsgang, toldfrihed for borgerne i deres by og havn samt stadfæster de privilegier, de har fået af tidligere konger, og som borgerne i Roskilde ligeledes har.

A: tabt — Aa: RA. Danske Kancelli. Privilegier inds. 1648 f.1v (oversættelse) — Ab: RA. Langebeks dipl., afskr. af Langebek med påskr.: Ex originali membranaceo og med oplysning: Sigillet er borte, men lidsen, som det har hængt i, er endnu ved brevet og bestaaer af rødt, blaat, gult og grønt silke — Ac: Ibid. afskr. »af originalen paa pergament i Saxkiöbing byes arkiv communiceret af hr. byfoged Colding 1781, copieret af B. Sandvig,« med oplysning, at seglet mgl., og at der bagpå læses: Lest paa Laalandzfarzlandzting den 17. ianuarii anno 1621 till fornøyellse — Ad: Kgl.Bibl. Kall 4^o 426, afskr. af Thorkelin.

Tryk: Suhm XII 400; Danm. Gl. Købstadlovg. III 394 nr. 3 — Reg. Dan. nr. 2151; Rep. nr. 1788. Dipl. Dan. 2. rk. XII nr. 33; DRB. II:12 nr. 33 (i oversættelse).

Text efter Ab.

Omnibus presens cernentibus Iohannes. dei gratia comes Holsatie. et Stormarie. terrarum Lalandie et Ymbrie dominus salutem in domino sempiternam. ♦ Nouerint uniuersi tam posteri quam presentes quod nos exhibitoribus presentium dilectis nobis uillanis in Saxkøpinghe ex gratia concedimus speciali. omnia iura et libertates consuetudines bonas et honestas quibus ciues Roskildenses et alii uillani aliarum uillarum forensium per Sælandiam melius et liberius coutantur. ♦ Et cum hoc concedimus eisdem quod nulli mercatorum. hospitum. aliunde ad uillam ipsorum declinantium mercandi gratia. liceat aliqualiter in ipsorum uillanorum preiudicium in uenditione uel emptione rerum suarum frui cum ipsis foro et iuribus forensibus aliter. quam in ciuitate Roskildensi. et aliis uillis forensibus predictis communiter est consuetum. nisi forsan ipsis uillanis et eorum communitati per modum bylogh cum ipsorum uoluntate quis associatus fuerit et astrictus. ♦ Uolumus etiam predictos uillanos nostros ulteriori gratia prosequi et fauore. hanc ipsis concedentes libertatem quod debitores suos quoscunque rure habitantes. in uilla ipsorum possint rationabiliter detinere. donec pro debitis quibus ab eis inpetuntur legibus rurensium se purgauerint. uel suffi cientem cautionem fecerint pro eisdem. ♦ Adicimus insuper quod omnes et singuli homines nostri uel uidue ceterique cuiuscunque conditionis aut status existant bona in predicta uilla nostra Saxkøpinghe habentes seu mercimonia in eadem exercentes ad omnes et singulas solutiones nobis tam nunc quam futuris temporibus de ipsa uilla exponendas. iuxta quantitatem bonorum suorum cum eisdem uillanis contribuant et exsoluant. prout amissionem bonorum suorum duxerint euitandam. ♦ Amplius cupimus eisdem et concedimus ut forta communi uille eiusdem adiacente. quæ fæægangh dicitur ad omnes suos terminos. tam in latitudine quam longitudine absque diminutione uel diuisione qualibet adeo libere et quiete de cetero coutantur. sicuti ipsis. temporibus dilecti fratris nostri. domini Erici. quondam regis Danorum. liberius et uberius. post decessum incliti regis quondam Woldemari. fuerat exposita et assignata. concedentes eisdem. quod iidem ciues ratione rerum suarum, tam earum quas infra uillam suam ement uel uendent. quam illarum quas de portu uille ipsorum deducendas uel ad eundem adducendas. duxerint. aduocato suo uel cuiquam alii ad solutionem teolonii de cetero minime teneantur. ♦ Preterea adicimus quod nos priuilegia et omnes libertates quas ciues predicti in Saxkøpinghe. a progenitoribus nostris regibus Dacie. liberius habuerant et ut ciues Roskildenses eas habere dinoscuntur. eisdem concedimus et donamus easdem tenore presentium confirmantes. ♦ Unde sub optentu gratie nostre districtius inhibemus. ne quis aduocatorum nostrorum eorundem officialium seu quisquam alius cuiuscunque conditionis aut status existat predictos uillanos nostros contra tenorem presentium in singulis conditionibus presumat aliquatenus inpedire seu in aliquo perturbare. prout indignationem nostram et ultionem duxerit euitandam. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Datum Nestwed Sæland<ie> anno domini m^o ccc^o tricesimo septimo in die beati Iohannis baptiste in presentia nostra. et consiliariorum nostrorum uidelicet domini Nicolai Langhelowen domini Nicolai de Kilone et Marquardi de Stoue senioris et aliorum fidedignorum.

19 Saxkøpinghe] Saxkopinghe Ad.

25 ipsis] ipsorum Ad.

25-26 forensibus] mgl. Ad.

6 cum] Ad, causa Ab og Ac.

8 communi] cum Ad, mgl. Ac.

27 Sæland<ie>] Sæland Ab og Ac, Sælandiam Ad; originalen har rimeligvis haft Sæland med abbreviaturstreg.

29 Stoue] Scone Ad.

1: cf. Dipl. Dan. 2. rk. VI nr. 31.

Johan, af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn og landene Lollands og Femerns herre, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Alle såvel fremtidige som nulevende skal vide, at vi af særlig nåde tilstår nærværende brevvisere, vore elskede bymænd i Sakskøbing, alle de rettigheder og friheder og gode og hæderlige sædvaner, som borgerne i Roskilde og bymændene i de andre købinger på Sjælland bedst og friest bruger. Og vi tilstår dem desforuden, at ingen købmænd og gæster, som andetstedsfra kommer til deres by for at handle, på nogen måde til samme byboeres skade skal nyde torv og torverettighed med dem ved salg og køb på anden måde, end det er skik og sædvane i staden Roskilde og i de andre fornævnte købinger, medmindre måske nogen med bymændenes samtykke ved »bylov« skulle være i fællig med og knyttet til disse bymænd og deres samfund. Vi vil også vise vore fornævnte bymænd en yderligere nåde og gunst, idet vi tilstår dem den frihed, at de i deres by på sømmelig måde må tilbageholde enhver af deres skyldnere fra landet, indtil de efter loven, der gælder på landet, har renset sig for den gæld, som de kræves for, eller har stillet tilstrækkelig sikkerhed for samme. Vi tilføjer desuden, at vore mænd eller enker og andre, uanset deres stilling eller stand, som har gods i vor fornævnte by Sakskøbing, alle og enhver, sammen med bymændene skal bidrage til udredningen af alle ydelser til os af byen, såvel nu som i fremtiden, efter størrelsen af deres gods, såfremt de vil undgå at miste deres gods. Yderligere under og tilstår vi samme, at de i fremtiden i fællesskab må bruge fællesforten til byen, som kaldes fægang, indtil byens markeskel, såvel i bredden som i længden, uden formindskelse eller rebning og lige så frit og ukæret, som den efter den berømmelige Valdemars død, fordum konge, frit og i udstrakt omfang blev overdraget og opladt dem i vor elskede broder, herr Eriks tid, fordum de Danskes konge. Vi tilstår også samme byboere, at de i fremtiden ingenlunde skal være pligtige til at betale told til deres foged eller nogen anden for deres gods, hverken det gods, som de køber eller sælger inden for deres by, eller det, som de vil udføre eller indføre over byens havn. Desuden tilføjer vi, at vi med dette brev tilstår og skænker de fornævnte borgere i Sakskøbing og over for dem stadfæster alle privilegier og friheder, som de frit har fået af vore forgængere, kongerne af Danmark, og således som borgerne i Roskilde vides at have dem. Derfor forbyder vi strengt ved vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder, deres officialer eller nogen anden, uanset hans stilling eller stand, fordrister sig til på nogen måde at hindre vore fornævnte bymænd imod dette brevs ordlyd eller fortrædige dem på noget punkt, såfremt han vil undgå vor vrede og straf. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Næstved i det Herrens år 1337 på St. Hansdag i nærværelse af os og vore råder, nemlig herr Nicolaus Langelo, herr Nicolaus v. Kiel og Markvard Stove den ældre og andre troværdige mænd.