Broder Jens, af Guds miskundhed biskop af Roskilde, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Alle skal vide, at nærværende brevviser Alard, staden Stralsunds notar, i det Herrens år 1339 onsdagen efter palmesøndag i Hiddensee har aflagt regnskab for at have udgivet 85 mark 2 skilling og 4 penning i vendisk mønt for os og til vore formål i tiden fra tirsdagen i ugen efter helligtrekonger i dette år og indtil dags dato. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i det Herrens år, dag og sted som ovenfor.