Både dette og det efterfølgende brev, der stadfæster biskop Niels 1. af Børglums udaterede gavebrev til klostret i Løgum, Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 242, må på grund af de forkerte årstal og bispenavne anses for uægte. Da Niels 1. var biskop i Børglum i årene 1283-97, kunne det tænkes, at årstallene i dette og efterfølgende brev var fejlskrevne i Løgumbogen, cf. Dipl. Dan. 2. rk. p. 124, hvor denne mulighed antydes. Foreliggende brev må imidlertid, da det omtaler det her efterfølgende brev af biskop Jens, der er udstedt 1305 5. februar, være udstedt samtidigt med dette eller i tiden derefter. Men efter biskop Niels 1. (1283-97), som skænkede gården i Dover til klostret, er der kun een biskop med navnet Jens i Børglum, nemlig Jens 3. (1365-1369). Opfatter vi imidlertid ham som udsteder af det følgende brev, opstår den vanskelighed, at der både i bispens og kapitlets brev siges, at en biskop Svend af Børglum også har stadfæstet klostrets besiddelse af godset i Dover (afskriften i Løgumbogen af kapitlets brev har forbogstavet D, men eftersom der aldrig har været en biskop i Børglum, hvis fornavn begyndte med D, må der her antages at foreligge en afskriverfejl i Løgumbogen for S, og Suenonis i bispebrevet opfattes som den korrekte gengivelse af forlægget). Men mellem Niels 1. (1283-1297) og Jens 3. (1365-1369) var der ingen biskop med navnet Svend i Børglum. En Svend var biskop 1280 (1281)—1283, en anden 1370-1396. Både årstal og bispenavn må derfor være forkerte, og de to breve må opfattes som sene forfalskninger, fore taget i klostret i Løgum på et tidspunkt, da man ikke vidste, hvornår den biskop Niels af Børglum, af hvem man havde et udateret gavebrev, Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 242, og som mindedes i klostrets nekrologium, cf. SRD. IV 578, levede.