Til vor elskede søn Jakob Jermer, præst i Lunds stift, o.s.v.

Den oprigtige hengivenhed, hvormed Du ærer os og romerkirken, foranlediger, at vi nådigt bønhører Dine ansøgninger, især når de tager sigte på Din sjæls frelse. Følgelig har vi imødekommet Dine bønner og bevilger Dig, vor fromme søn, med dette brev, at Din skriftefader, hvem Du nu vil vælge, med apostolisk myndighed kan meddele Dig, hvis Du står fast i oprigtig tro, holder fast ved den hellige romerske kirkes enhed og forbliver lydig og hengiven mod os og vore efterfølgere, de romerske paver, som er tiltrådt på kanonisk vis, fuld forladelse for alle Dine synder, som Du angrer af hjertet og bekender med munden, dog kun een gang, når døden truer, og således at samme skriftefader i de tilfælde, hvor der skal ydes anden mand oprejsning, kan pålægge Dig personligt, hvis Du forbliver i live, eller Dine arvinger, hvis du måske skulde gå bort, at udføre det, som Du eller de som anført var pligtige at gøre. Og for at Du ikke — det ske ikke — på grund af denne nådesbevisning for fremtiden skal blive mere tilbøjelig til at begå utilladelige handlinger, er det vor vilje, at hvis Du måske begår sådanne i tillid til denne eftergivelse, skal omtalte eftergivelse ikke på nogen måde hjælpe Dig i så henseende. Intet menneske må bryde dette vort tilladelses- og viljesbrev o.s.v. (— — —)N. Givet i Avignon den 20. april i vort niende pontifikatsår.