© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy Magnus vnde Haquin sin sone .. van godes gnaden koninghe tho Sweden vnde tho Norweghen bekennen vnde betughen an desser scrift/ dat wi vns vorbunden. belouet vnde voreneghet hebben. mit den steden bi der see. also Lubeke Hamborgh. Wysmer/ Rozstoch/ Stralessund. Gripeswold Tangkilym. Stetin/ Colberghe. Bremen vnde Kil. also. dat wi volghen scolen. mit twen dusent ridderen vnde knechte ghewapent mit scepen. vnde wes dar tho not vnde beh{ov}f is vppe den koningh van Denemarken vnde sine hulpere vnde vp alde ghene\ de de see rouet hebben edder nocht rouen odder arghen willen\ tho thende also vppe Schone. Gotlande vnde {Ov}lande\ ♦ Des scole wi wedder setten vnde setten an desser scrift den steden vorben{ov}met. dat hus tho Bahusen mit Mastrande mit der rente. vnde ghulde. vnde mit siner thohoringhe also it van oldes gheleghen is. vor allerleye. koste. it sin van schepen vtthomakende van wapenden luden. vnde van erer vengnisse. oft yement van eren luden vanghen worden. de se losen scolden vnde och vmme ere solt. edder wes scaden se nemen in eren schepen/ de se kopen odder hůren. de scolen nu vppe den neghesten sůndagh tho mit vasten rede wesen ♦ Hulpe vns got mit der vorscreuen stede hulpe dat wi den koningh van Denemarken vnde sine hulpere. krenkeden an sinen schepen vnde an luden. neme wi. dar yeneghen vromen ane wor ane dat. dat were. dat scal gan na man tale. ♦ Wolde wi den vppe Schone then. mit der vorscreuene stede hulpe. so scole wi en setten vnde antworden thovoren dat slot tho Wardberghe. mit al siner thohoringhe vrucht vnde nut. vnde so scolen se vns Bahusen wedder antworden in aller wis also hir vorscreuen steyt. edder also vele wissent dar vor d{ov}n dat den steden ghen{ov}ghe/ ♦ Were ok dat <de> vorscreuen stede dat hus tho Bahusen vor Wardberghe beholden wolden dat scal stan tho ereme willen vnde kore/ ♦ Were ok also dat de stede mer koste deden de slote thomannende vnde thospisende. wen de slote rente vnde ghulde hedden de scolen se rekenen tho den kosten. ♦ Leppe dar ok ouer dat scolen se afrekenen vanden kosten de se d{ov}n an desser verbindinghe odder dan hebben/ ♦ Were ok dat wi Schone winnen vtghenomen den Lintholm so scole wi den vorscreuenen steden. setten vnde antworden dat hus tho Helsingheborgh. mit al siner thohoringhe ghulde vnde rente. de slote Schonør vnde Falsterboden mit al eren thobehoringhe. mit luuden vnde der munte dar sulues. vnde mit deme tolne. den market. th{ov} Falsterboden. vnde Schonør vnde tho deme Elenboghen vnde mit deme Elenboghen. vnde also wide also dat lant tho Schone is vtghenomen den grum Diderich Veregden sine iar schar. alz sine summe siner schult tho secht. vnde den Lintholm. mit siner thohoringhe. alse Drelborgh. Vsteden. Ahusen. Somershauen. vnde dat dordendeel der herde dese horen scolen tho deme Lintholme vnde twedel tho Helsingheborgh. ♦ Went dit geschen is/ dat de stede dit inne hebben/ so scal man vns antworden. Wardberghe edder Bahusen. welker se inne hebben. vnde so scolen de vorbenomeden stede de vorscreuen slote vnde hus alz Helsingheborgh. mit siner thohoringhe. Schonør vnde Falsterbode mit erer thohoringhe vnde allen market vnde tollen dar sulues vnde alle vrucht vnde ghulde an Schone beholden/ behaluen den. Lintholm vnde dat grum vorbenomet/ vnde vpboren vriliken tobesittende. sunder vnser odder yeneghes mannes hinder also langhe went se. al ere koste de se hat hebben odder dan hebben. mit dessen sloten thoholdende/ thobuwende thobeeterende vnde thovestende. odder lude vppe dat slot thowinnende. edder an welker wiis dat se se d{ov}n. odder dan hebben. mit schepen vt tho makende mit vanghenen tholosende odder anders wo se gheschen sin. odder schen moghen/ <vpgheboret hebben> ♦ Wan de vorscreuen steden al ere koste vnde wes se vtgheleghet hebben wedder thohus. vnde vpgheboret hebben. van deme lande tho Schone. so scolen se vns Helsingheborgh wedder antworden. vnde beholden. Schonør vnde Falsterboden. vnde den market vnde tollen. vnde alle vrucht vnde rente van deme lant tho Schone twe iar dar na. vor ere vnlust vnde euenture. de se dor vnsen willen dan hebben. ♦ Men dat scole wi en. so wissen eer se Helsingheborgh růmen. dat se dar ane bewaret sin also dat se vnghehindert vnde vnbedrovet de twe iar dar ane bliuen. ♦ Were ok dat dessen vorbenomeden steden. desse slote. odder yenicht van den vorbenomeden sloten. de wile dat se se inne hebben. afgheraden. ghesleken odder afghewůnnen worden mit ghemaght hemeliken. odder openbare. odder anders vorwarloset van yeneghen vnghelucke worden dat scal den vorscreuenen steden vnhinderlik. vnde ane schaden wesen. vnde ane maninghe. odder vorwiit. vnser vnde vnser nakomelinghe odder yenighes mannes van vnser weghene/ ♦ Were ok dat yenicht here odder yenicht man de vorscreuene slote odder yenich slot van den vorbenomeden mit. macht bestallen wolde. de wille dat se in eren henden sint. so scole wi en helpen mit wller macht. vnde se vns wedder. dat dat wedder dan werde. ♦ Were ok dat na desser tiid. wi mit den steden des. tho rade worden dat wi wolden in De<n>emarken then. mit macht ofte vns got hulpe. dat wi slote odder lant wůnnen odder anders vromen nemen an welker achte dat it were. odder in kiuen vanghene vinghen den vromen scole wi mit den steden. vnde se mit vns rekenen. vnde vpboren na mantalen. were ok wol dat se mer man vtbraghten de stede wen twe dusent de vorbenomet sin/ ♦ Vortmer were dat na desser tiid. de koningh van Denemarken sine hulpere. odder anders yenich man de see bedroven vnde berouen wolde. odder de vorscreuene stede. odder yeneghe eerer arghen* wolde. so scole wi vnde vnse hulpere ere vullenkomen hulpere werden mit vuller macht also dicke. alz en des behof is. ♦ Were ok dat yenich twistinghe orlof odder veyde den vorbescreuenen steden an tokomenden tiiden vnstunden van desser vorbindinghe dat scole wi en helpen wedder d{ov}n. mit ganser macht. vnde des nicht tho s{ov}nende vnde tho likende. se en hebben des enen gansen ende/ ♦ Vortmer so loue wi den vorscreuenen steden dat wi en holden willen alle olde vriheyt. wonheyt. rechtticheyt. vnde priuilegia alse se eer gy best ghebruket hebben. vnthobroken mit dessem bande. vnde mit dessem breue/ ♦ Vortmer so scole wi. vnde de vnse. nener leye wiis der vorscreuenen stede odder yenigher van eerer weghen. viande werden de wile dat wi leuen ♦ Vortmer were dat wi dat vorscreuene lant tho Schone wen it vns wedder wert versetten wolden odder scholden dat en scole wi nicht d{ov}n men na rade vnde vulbort der stede vorbescreuen. vnde wo we it vorsetten moghen. so scole wi it en thouoren beden. vnde dar scolen se de neghesten thowesen. thobeholdende ofte se willen/ ♦ Vortmer were dat de steden vorbescreuen yeneghen kif vorl{ov}ren odder anders yenich vnghelucke. anvelle des got nicht en wille dat wi Schone. nicht bekreghtegen kunden. yo doch. so scolen de suluen stede de slote vorscreuen in eerer were beholden mit aller thobehoringhe. also langhe bet se van allen kosten vnde van allen stucken de vorscreuen stan. ghenomen sin vnde vntworen ♦ Vppe dat al vnde elk desse vorscreuenen stucke sunder yenerleye arghelist vast vnde truweliken. vnde vnthoghebroken werden gheholden den vorbenomeden steden. des loue wi en vnde mit. vns. mit ener sameden hant in ener gantzheyt vntruwen\ vnse bischop vnse greue riddere vnde knechte vnse man de hir na screuen stan mit handen vnde mit munden. also bischop Nikels tho Linkopinghe. her Erengysel. Sonssone. greue van Orkenø. her Nikels Thursone droste to Sweden. her Bendit Philippussone her Karl Olauussone her Yon Heirne her Peter Bunde riddere Bo Yonessone. Anundus Hemminghessone/ Arwider Gustauessone vnde Torke *Erengyselssone. knechte ♦ Vnde tho merer bekantnisse vnde tugnisse. so sint vnse yngheseghele. na vnser rike rade. mit den yngheseghelen vnser bischopes. greue. riddere vnde man. van vnser vnde eerer rechten witlicheyt ghehenghet in dessen yeghenwardighen bref. ♦ Ghegheuen vnde screuen. na godes bort\ druttenhundert vnde en vnde sesticht iar. in vnser vrowen daghe also se wart gheboren ♦ Tughe sint desser dingh her Herman van Vitzen ridder vnde Diderich Veregde knecht vnse truwen vnde andere vele dese louen wert sin.
29 vppe] vuppe eller vnppe A.
34 mit) herefter slettet aller og skrevet et andet, ulæseligt ord, som også er slettet A.
12 <de>] mgl. A.
24 grum] herefter to behof b.
32 sulues] suluers A.
3 se (2)] indføjet, efter at hat var skrevet A..
8 <vpgheboret hebben>] mgl. A.
27 De<n>emarken] Dememarken A.
2 arghen*] herefter wolden A.
31 Erengyselssone] Erengyselssonsone A.
Vi Magnus og Håkon hans søn, af Guds nåde konger af Sverige og Norge, erkender og bevidner med dette brev, at vi har sluttet forbund, indgået forpligtelser og forenet os med stæderne, nemlig Lübeck, Hamburg, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Anklam, Stettin, Kolberg, Bremen og Kiel, således at vi skal stille med to tusind riddere og udrustede væbnere, tillige med skibe og hvad der er nødigt og behøves dertil, mod kongen af Danmark og hans hjælpere og drage mod alle dem, der har begået rov eller endnu vil begå rov eller gøre fortræd på søen, nemlig mod Skåne, Gotland og Øland. I den anledning skal vi pantsætte og pantsætter vi med dette brev borgen i Bohus med Marstrand til de fornævnte stæder med oppebørsler og afgifter og med dens tilliggender, således som de fra gammel tid ligger dertil, (til dækning) af alle slags omkostninger, det være sig ved udrustning af skibe og bevæbnede folk og i medfør af deres fangenskab, hvis nogen af deres folk bliver taget til fange, som de skal udløse, og også for deres sold eller hvad skade de lider på deres skibe, som de køber eller lejer; de skal være rede til den nu førstkommende søndag i midfaste. Hjælper Gud os med de forskrevne stæders hjælp til, at vi skader kongen af Danmark og hans hjælpere på hans skibe og folk, og vi derved får noget bytte, hvori det end består, skal det fordeles efter mandtal. Vil vi da drage mod Skåne med de forskrevne stæders hjælp, så skal vi i forvejen pantsætte og overlade dem borgen Varberg med alle dens tilliggender, afkastninger og nytte, og til gengæld skal de tilbagelevere os Bohus på enhver måde, som det står beskrevet her foran; eller (vi skal) stille så megen sikkerhed herfor , at det tilfredsstiller stæderne. Hvis de forskrevne stæder vil beholde borgen i Bohus i stedet for Varberg, skal det afhænge af deres vilje og forgodtbefindende. Hvis ligeledes stæderne har flere udgifter ved at bemande og levere kost til borgerne end borgerne har oppebørsler og afgifter, skal de regne disse til omkostningerne. Løber de derimod op over disse, skal de regne dem fra de udgifter, som de har eller har haft i medfør af dette forbund. Hvis vi vinder Skåne undtagen Lindholm, så skal vi pantsætte og overlade de forskrevne stæder huset Helsingborg med alle dets tilliggender, afgifter og oppebørsler, borgene Skanør og Falsterbo med alle deres tilliggender, med folk og mønten sammesteds og med tolden, endvidere markedet i Falsterbo og i Skanør og i Malmø og med Malmø, og lige så vidt som landet Skåne rækker, undtagen den grum, som tilkommer Didrek Vieregge på hans åremål, således som summen af hans tilgodehavender angiver det, og undtagen Lindholm med dens tilliggender, nemlig Trelleborg, Ystad, Åhus, Simrishamn og tredjedelen af de herreder, der skal høre til Lindholm, (mens de) to dele (skal høre) til Helsingborg. Når dette er sket, at stæderne sidder inde hermed, så skal man overdrage os Varberg eller Bohus, hvilken af dem de indehaver, og til gengæld skal de fornævnte stæder beholde de forskrevne borge og huse, nemlig Helsingborg med dets tilliggender, Skanør og Falsterbo med deres tilliggender og endvidere al marked og told sammesteds og alle afkastninger og indtægter i Skåne — undtagen Lindholm og den fornævnte grum — og opkræve og besidde dem frit uden hindring fra vor eller nogen mands side, indtil de har fået dækket alle deres udgifter, som de har haft eller har udlagt ved at holde, bygge, forbedre og befæste disse borge eller ved at skaffe folk til borgen eller på hvilken anden vis de bestrider eller har bestridt disse udgifter: ved at udruste skibe, at udløse fanger eller hvordan det ellers er sket eller kan ske. Når de forskrevne stæder har alle deres udgifter, og hvad de har lagt ud, hjemme igen og oppebåret dem fra landet Skåne, så skal de tilbagegive os Helsingborg og derefter beholde Skanør og Falsterbo og markedet og tolden og alle afkastninger og afgifter fra landet Skåne i to år til erstatning for det besvær og den fare, som de har døjet for vor skyld. Men før de rømmer Helsingborg, skal vi tilsikre dem dette således, at de har garanti derfor, nemlig at de kan forblive uhindret og uforstyrret derved i de to år. Hvis fremdeles disse fornævnte stæder, disse borge eller nogen af de fornævnte borge, mens de sidder inde med dem, bliver taget ved forræderi, ved list eller erobret med magt, hemmeligt eller åbenbart, eller på anden måde går tabt ved noget uheld, skal det ikke føre til forulempelse af og være til skade for de forskrevne stæder men være uden krav eller påtale fra os eller vore efterfølgere eller fra nogen mand på vore vegne. Hvis fremdeles nogen herre eller nogen mand vil belejre de forskrevne borge eller en af de forskrevne borge med magt, mens de er i deres hænder, så skal vi hjælpe dem af al magt, og de os til gengæld, så at det bliver afvist. Hvis vi fremdeles efter denne tid bliver enige med stæderne om, at vi vil drage mod Danmark med magt, og hvis Gud hjælper os til, at vi erobrer borge eller land eller får andet bytte, af hvilken slags det end er, eller under strid tager fanger, skal vi afregne det udbytte med stæderne, og de med os, og oppebære efter mandtal; også hvis stæderne bringer flere mænd i felten end de to tusind, der er nævnt foran. Endvidere hvis kongen af Danmark, hans hjælpere eller nogen anden mand efter denne tid vil forstyrre roen eller drive rov på søen eller vil skade de forskrevne stæder eller nogen af dem, så skal vi og vore hjælpere blive deres uindskrænkede hjælpere af al vor magt, så ofte der er behov for det. Hvis der endvidere i fremtiden opstår nogen tvist, strid eller fejde for de forskrevne stæder på grund af dette forbund, skal vi hjælpe dem med at afvise dette med hele vor magt og ikke bilægge eller forlige det, førend de har fuld afslutning på det. Endvidere lover vi de forskrevne stæder, at vi med dette forbund og med dette brev ubrydeligt over for dem vil overholde al gammel frihed, sædvane, rettighed og privilegier, således som de bedst har haft dem på noget tidligere tidspunkt. Endvidere skal vi og vore folk på ingen måde blive fjender af de forskrevne stæder eller af nogen på deres vegne, så længe vi lever. Endvidere hvis vi vil eller må pantsætte det forskrevne land Skåne — når det er kommet tilbage til os — skal vi ikke gøre det uden efter råd og med samtykke af de forskrevne stæder; og hvis vi kan pantsætte det, så skal vi først tilbyde dem det, og de skal være de nærmeste til at beholde/det, hvis de vil. Endvidere hvis de forskrevne stæder taber nogen strid eller nogen anden ulykke indtræffer, hvad Gud forbyde, så at vi ikke kan erobre Skåne, så skal de samme stæder alligevel beholde de forskrevne borge i deres varetægt med alle tilliggender, lige til de er løst og frigjort for alle udgifter og artikler, som foran skrevet står. For at alle og ethver af disse forskrevne artikler uden nogen art af svig, fast og troligt og ubrydeligt skal blive overholdt over for de fornævnte stæder, aflægger vi løfte til dem og sammen med os med samlet hånd som en enhed på deres tro, med hånd og mund, vor biskop, vor greve, vore riddere og væbnere, vore mænd, som herefter står skrevet, nemlig biskop Nils af Linköping, herr Eringisl Sunesson, greve af Orkneyøerne, herr Nils Turesson, drost i Sverige, herr Bengt Filipsson, herr Karl Ulfsson, herr Jon Hjärne, herr Peter Bonde, riddere, Bo Jonsson, Anund Hemmingsson, Arvid Gustavsson og Torkil Eringisleson, væbnere. Og til yderligere erkendelse og vidnesbyrd er vore segl efter vore rigsråders råd tillige med vor biskops, greves, vore riddere og mænds segl med vor og deres rette vidende hængt under dette nærværende brev. Givet og skrevet i det Herrens år 1361 på vor Frues dag, da hun blev født. Vidner til disse ting er herr Herman v. Vitzen, ridder, og Didrik Vieregge, væbner, vore tro folk og mange andre, der er troværdige.
Ifølge udtalelser fremsatte af kong Håkon og hansestæderne i 1370, Hanserecesse II nr. 1-3, førtes de svensk-tyske forhandlinger i 1361, der resulterede i traktaterne nr. 80-82 og privilegiebrevet nr. 83, fra svensk side af gesandter, der var udstyrede med blankofuldmagt, således at de fra Sverige medførte ubeskrevne, men forud beseglede pergamenter. Ifølge S. Engströms undersøgelse, Bo Jonsson I 246-63, kan de svenske forhandlere identificeres som rigsråderne Bengt Filipsson og Karl Ulvsson af Ulvåsa samt de tysk-svenske adelsmænd Herman v. Vitzen og Didrik Vieregge. Endvidere har S. Engström understreget, at det kun er udkastene, der er vedtaget den 8. september, mens originalen er skrevet noget senere, men antedateret.