Tekst efter Aa, for de forkortede formler se nr. 97:
Dilecto filio Erico Iohannis abbati monasterii Omnium sanctorum prope Lundis ordinis sancti Benedicti salutem etcetera ♦ Suscepti cura regiminis cor nostrum continua pulsat instancia ut solicitudines debitum/ ad quod uniuersis orbis ecclesiis et monasteriis nos apostolice seruitutis necessitas obligat eorum singulis prout nobis ex alto conceditur exoluamus/ in eo potissime ut illorum regimina que propriis sunt destituta pastoribus personis talibus committantur per quarum solerciam circumspectam/ ecclesie et monasteria ipsa in spiritualibus et temporalibus ualeant adaugeri. ♦ Dudum siquidem quondam Benedicto abbate monasterii Omnium sanctorum prope Lundis ordinis sancti Benedicti/ ipsius monasterii regimini presidente/ nos cupientes eidem monasterio cum uacaret per (– – –)/ prouisionem ipsius monasterii disposicioni nostre (– – –). ♦ Postmodum uero prefato monasterio per obitum dicti Benedicti qui nuper extra curiam Romanam diem clausit extremum uacante/ nos uacacione huiusmodi fidedignis relatibus intellecta ad prouisionem dicti monasterii celerem (– – –)/ ne monasterium ipsum longe uacacionis subiret incommoda/ paternis (– – –) preficiendo eidem monasterio personam (– – –)/ demum ad te monachum ecclesie Otho niensis dicti ordinis/ ordinem ipsum expresse professum in presbiteratus ordine constitutum penitenciarium nostrum/ religionis zelo conspicuum. litterarum sciencia preditum/ uite ac morum honestate decorum aliisque multiplicium uirtutum meritis prout fidedignorum accepimus testimonio insignitum/ direximus oculos nostre mentis ♦ Quibus omnibus debita meditacione pensatis/ de persona tua eidem monasterio/ de eorundem fratrum consilio/ auctoritate apostolica prouidemus te<que> preficimus in abbatem curam et administracionem ipsius monasterii tibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo. in illo qui dat gracias et largitur premia confidentes/ quod dextera domini tibi assistente propicia/ prefatum monasterium per tue industrie et circumspectionis studium fructuosum/ regetur utiliter et prospere dirigetur/ ac grata in eisdem spiritualibus et temporalibus suscipiet incrementa. ♦ Quocirca discrecioni tue per apostolica scripta mandamus quatinus onus regiminis prefati monasterii suscipiens reuerenter sic te in eo salubriter exercendo fidelem exhibeas/ ac eciam fructuosum quod idem monasterium per laudabile tue diligencie studium/ gubernatori (– – –). Datum Auinione xvi kalendas iunii anno decimo.
23 exoluamus = exsoluamus.
15 te<que>] te Aa.
Til vor elskede søn Erik Jensen, abbed i Allehelgens kloster nær Lund af St. Benedikts orden, hilsen o.s.v.
Bestridelsen af det lederhverv, vi har påtaget os, fylder hele vort hjerte med en vedvarende iver efter, at vi må drage skyldig omsorg — hvortil vi ifølge den apostoliske tjenergerning er forpligtet over for alle jordens kirker og klostre — for hver enkelt af dem, således som det tilstås os af Gud i det Høje, og særligt hvad det angår, at ledelsen af dem, som er blevet berøvet deres egne hyrder, må blive betroet til sådanne personer, ved hvis omsigtsfulde duelighed disse kirker og klostre kan øges i åndelige og timelige sager. Da vi i sin tid, medens afdøde Bent, abbed i Allehelgens kloster nær Lund af St. Benedikts orden, forestod styret af dette kloster, ønskede, at (— — —) forestå samme kloster, når det blev ledigt, lod vi den gang provisionen af dette kloster særligt reservere for vor bestemmelse, idet vi (— — —). Men da fornævnte kloster senere ved nævnte Bents død, han, som fornylig afgik ved dø den uden for den romerske kurie, blev ledigt, og vi i følge troværdig indberetning blev klar over denne ledighed, og idet vi med faderlig og omsorgsfuld iver giver agt på en hurtig og lykkelig provision af nævnte kloster, som (— — —), har vi, for at dette kloster ikke skulle gå ind til en lang vakances ubehageligheder, (— — —) person i spidsen for samme kloster, endelig rettet vor opmærksomhed mod Dig, som er munk ved kirken i Odense af nævnte orden, som udtrykkeligt har aflagt munkeløfte i denne orden, som har præstegrad, er vor pønitentiar og overordentlig nidkær og from, udrustet med boglig viden, smykket ved et sædeligt liv og levned og prydet med mangfoldige andre dyder og fortjenester, således som vi har hørt ved troværdige mænds vidnesbyrd. Efter at vi med tilbørlig eftertanke har overvejet alt dette, giver vi efter rådslagning med vore brødre (kardinalerne) med apostolisk myndighed Dig personlig samme kloster ved provision og sætter Dig i spidsen for det som abbed, idet vi helt og fuldt betror Dig omsorgen for og styret af dette kloster i åndelige og timelige anliggender, og idet vi med Ham, som uddeler nådesbevisninger og belønninger, stoler på, at fornævnte kloster — når Guds nådige højre hånd står Dig bi — ved Din virksomme flid og frugtbringende omsigt skal styres og ledes på nyttig og heldig vis og få kærkommen tilvækst i samme åndelige og timelige anliggender. Derfor pålægger vi Dig, gode søn, med apostolisk myndighed, at Du, idet Du ærbødigt påtager Dig det byrdefulde styre af fornævnte kloster, viser Dig trofast og ligeledes frugtbringende ved at udøve det på helsebringende måde, således at samme kloster ved Din rosværdige og omhyggelige iver kan glæde (— — —). Givet i Avignon den 18. maj i vort tiende pontifikatsår.