Niels, af Guds miskundhed ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, til alle, der får dette brev at se eller hører det læse, hilsen evindelig med Gud.

Blandt vore øvrige bekymringerN er den største vel den, om vi med Guds hjælp sammen med vort højtelskede Lundekapitel kunde ordne det således, at kannikerne i vor kirke, som med os skal styre og værne denne, kan udmærkes ved passende æresbevisninger og værdige gunstbevisninger, og at de må have et hæderligt underhold, som det sømmer sig. Derfor finder vi det urimeligt, at disse, som efter deres stilling og værdighed er af højere rang end andre klerke, og som tjener ved et mere fremstående sted, nemlig ved den ærkebiskoppelige kirke, er fattigere og lider større mangel end disse. Efter derfor, under påkaldelse af Guds navn forud, at have haft omhyggelig rådslagning herom med vort kapitel og forskellige andre vise mænd har vi med samme kapitels enstemmige samtykke, idet vi træder i visse af vore forgængeres, de tidligere Lundebispers fodspor, bestemt, anordnet og ved en for evigt gældende forordning strengt påbudt, at nedennævnte artikler fast og ukrænkeligt skal overholdes. <1> For det første nemlig, at nævnte Lundekanniker, de nuværende og de til enhver tid værende, og deres vikarer, som residerer ved de kirker, deres præbender har navn efterN, eller som er annekteret til deres præbender eller digniteter, skal være ganske kvit, fri og undtagne for ydelse af cathedraticum og andre ærkebiskoppelige afgifter og byrder. <2> Fremdeles at samme kanniker skal have hele den ærkebiskoppelige jurisdiktion over deres bryder, landboer og gårdsæder og undergivne, hvad enten de bor på deres gejstlige eller deres verdsligeN gods, og at de frit skal oppebære biskoptiende af samme. <3> Fremdeles at de frit skal kunne tvinge genstridige og trodsige blandt samme undergivne med samme kannikers egne breve under trusel om kirkens straffe, dog med undtagelse af domme i volds-, skilsmisse- og andre større sager. <4> Ydermere giver vi de samme kanniker hvert år herefter for vor levetid en indtægt på 200 mark nye skånsk af vort ærkebiskoppelige mensalgods til bestridelse af de daglige distributioner i koret i vor kirke i Lund på de enkelte dage i overensstemmelse med den fra gammel tid af overholdte ordning; disse penge, påbyder vi, skal årligt ud gives, overdrages og udbetales til samme kanniker af kældermesteren og officialen i vor Lundegård, de nuværende eller de til enhver tid værende, til følgende terminer, nemlig 100 mark på dagen for den hellige jomfru Marias himmelfart og de resterende 100 mark penge til næste midfastesøndag, således at de fornævnte distributioner i løbet af et år afholdes af disse to beløb, således som det ovenfor er sagt. Vi pålægger ydermere fornævnte kældermester og official i vor Lundegård, de nuværende eller de til enhver tid værende, i almindelighed og i særdeleshed, at de uden noget som helst andet særligt pålæg fra os og uden nogen vanskelighed og tøven rundhåndet udgiver, betaler, overgiver og anviser omtalte herrer kanniker fornævnte pengesummer til fornævnte terminer, og ikke på nogen måde undlader det. Men vi for vort vedkommende aflægger det løfte på tro og love, at dette skal blive overholdt, såvidt det står til os. Men for at denne vor tilståelse, gave og anordning, der udspringer af så agtværdige, fornuftige og tvingende grunde, skal forblive fast, gyldig og stå ved magt for bestandig og uigenkaldelig og uanfægtet iagttages af vore efterfølgere, har vi ladet dette brev affatte og til yderligere bestyrkelse og sikkerhed ladet det stadfæste med vedhængte segl, nemlig vort og vort kapitels og Lundegårdens. Forhandlet og givet i det Herrens år 1362 dagen efter abbeden og bekenderen St. Egidius' dag.