1362

1362. 16. november. Vordingborg249

Kong Valdemar 4. Atterdags og hans søn hertug Kristoffers genbrev til nr. 250.

A: Lübeck Staatsarchiv (Potsdam, Zentralarchiv). Danica nr. 128. Perg. Alle segl hænger i perg.remme. Med anden hånd end brevets er oven over perg.remmene tilføjet de nedenanførte navne på sigillatorerne. 1: Kong Valdemars sekret, DKS. 37. Sigillatorangivelse: Rex. 2: Hertug Kristoffers sekret, DKS. 45. Sigillatorangivelse: C. 3: Biskop Povl af Århus' sekret, DGS. 730*. Sigillatorangivelse: P. 4: Biskop Henriks sekret, DGS. 163. Sigillatorangivelse: H. 5: Biskop Mogens' segl, DGS. 615. Sigillatorangivelse: M. 6: Klaus Limbæks segl, DAS. *543. Sigillatorangivelse: D(apifer). 7: Perg.rem. Sigillatorangivelse: Sti. 8: Palle Jensens segl (Munk), DAS. *553. Sigillatorangivelse: Palno. 9: Anders Frosts segl, DAS. 549. Sigillatorangivelse: A. 10: Henning Podebusks segl, DAS. 520. Sigillatorangivelse: Hennigus. 11: Fikke Moltkes segl, DAS. 550. Sigillatorangivelse: Fykko. 12: Åge Ingvarsens segl (Båd), DAS. 551. Sigillatorangivelse: Prefectus. 13: Lydeke Skinkels segl, DAS. 539. Sigillatorangivelse: Lydichinus. 14: Heine Kabolts segl, DAS. 533. Sigillatorangivelse: Heyno Kabel. 15: Kristian Kules segl, DAS. 552 og Milde, Tafel 6 nr. 73. Sigillatorangivelse: Cristernus. 16: Benedikt v. Ahlefelds segl, DAS. 366. Sigillatorangivelse: Benedictus. 17: Oluf Bjørnsens segl (Bjørn), DAS. 531. Sigillatorangivelse: Olauus Byornsun. 18: Anders Nielsens segl (Due), DAS. 390. Sigillatorangivelse: Andreas.

Tryk: Sartorius, Gesch. d. Hanse II 507 nr. 218c (i udtog); Lüb. UB. III 447 nr. 440; Sverges Traktater II 328 nr. 359; Dipl. Svec. VIII 248 nr. 6705 (i udtog); Mekl. UB. 256 nr. 9103 (i udtog) — Reg. Dan. nr. 2496*; Hanserec. I 210 nr. 279; Hans.UB. IV 33 nr. 64; D. Kausche, Putbusser Regesten 95 nr. 341a. Dipl. Dan. 3. rk. VI nr. 249; DRB. III:6 nr. 249 (i oversættelse).

Brevet er skrevet med anden hånd end nr. 250 og antedateret, cf. nr. 296 og Sverges Traktater II 320-29.

Tekst efter A:

Witlik sy. allen den. de dessen bref seen. vnde horen. dat en velich/ seker/ dach is ghedeghedinghet. twischen vs Woldemare koninghe thu Denemarken. vnde hertoghe Cristofer vsem sone. vnde allen heren vnde luden/ de vse helpere sint vp ene syt vnde den erbaren vorsten. Magnus/ vnde sime sone Haquine koninghen to Sweden. vnde to Norweghen/ vnde allen heren vnde allen steden/ de in der Thudesghen hense sin/ steden vnde luden vp de anderen syden. ♦ Desse seker velighe dach. de stůnd an/ in sunte Mertens auende. vnde scal waren. wente. to dem nehsten twelften vort/ ouer en iar den dach al vt in aller wis. also hir na screuen steyt. ♦ Dat alle lude/ de hir mede begrepen sint. an beiden siden. edder doent/ hebbent de scolen edder m{oe}ghen binnen/ dessen daghen velighe s{vo}ken. med kopenscop. edder anders/ der heren lande vnde de stede. de hir an begrepen sint/ thu tovorende/ vnde. af. tovorende/ thu kopende/ vnde to vork{oe}pende. also. alse koplude pleghen/ to døende. vnde en olde wonheit/ heft ghewesen/ sunder arghelist ♦ Vortmer alle de vanghene/ de wi/ edder vse son in vser wer hebben/ edder vnse voghede hebben/ van vnser weghen. de scolen des daghes al vt bruken/ se hebben ghedinghet. vnde wissent edder nicht. des dat ghelt/ nicht vt ghegheuen sy/ behaluen her Frederik Suderlant. vnde her Iohan Kale. vnde viue dar tů. de wy/ vorwiset hebben. ♦ Des ghelike/ alle vanghene/ de vs vnde vnsen helperen/ in dessem {oe}rloghe/ af. gheuanghen sint/ de scolen/ des vorben{oe}meden daghes bruken al vt/ behaluen de vorwiset sin/ van der stede weghen. er dem daghe/ do her Vicke Moltike de stede sprach tů deme Stralsunde. des men bewisen mach. dat scal ok also wesen. ♦ Were ok/ dat yenich man vorvestet were binnen dessem orloghe. de scal velicheit hebben in den steden. desse daghe al vt. ♦ Were ok/ dat yenich man vorvestet were. van vsen mannen vnde deneren. er dem orløghe. dat scal in velicheit stan wente to dem ersten/ deghedinghes daghe/ den de heren/ vnde de stede/ med vs/ to sunte Walpurghe daghe. de neghest to komende is to Nykøpen scolen holden/ ♦ Ok scolen/ vnde moghen. alle koplude. de in der Thudesken hense sint de in dessem vrede wesen wellen. alle markede s{oe}ken. heringhe to soltende/ vnde alle gh{ov}d to kopende/ vorder en/ nicht af to nemende/ den en olt recht is/ vnde wonheit. des men to rechte nemen scal. ♦ Vortmer scolen wi/ vnde de vsen/ ok bi vsen olden rechten bliuen. ♦ Vortmer we to vsem rike. binnen dessen daghen/ varen edder komen willen. de scolen an vsen steden. hauenen vnde landen/ vnde wedder dar vt velich varen. vnde komen ♦ Vortmer so scole wy/ vse s{ov}n. vnde vse helpere den vorbenomeden steden vnde kopluden/ in yenigher wys scaden d{ov}n. binnen dessen vorben{oe}meden daghen ♦ Ok so scolen. de vorbenomeden stede. vnde koplude. vnde ere helpere. vs. vnsen helperen. vsem ryke. edder nemanne de vs thu behoret welkerhande lude dat sint. in yenegherhande wis scaden d{ov}n. binnen den vorbenomeden daghen\ ♦ Hir enbouen. were dat yenich man hir mede were/ van heren/ edder van steden. de in dessen daghen nicht wesen wolden/ dat scal men witlich d{ov}n twischen hir/ vnde twelften. ♦ De heren. de darinne wesen willen. de scolen ere daghe sunderghen wissenen in beyden syden. ♦ De koningh van Sweden/ vnde sin s{ov}n de scolen ere daghe wissenen/ twischen hir/ vnde twelften den dach vt vor midweghes. twischen Helmstede/ vnde Lagheholm. ♦ De hertoghe van Sleswich. vnde sin s{ov}n. Hinrik vnde Claws br{ov}dere greuen van Holtzsten. vnde iuncher Alf van Skowenborch de scolen/ ere daghe wissenen twischen hir. vndesunte Nicolaus daghe/ vppe Fune ♦ Greue Alf van Holtzten de scal ok binnen der suluen tyd. alse sunte Niclaws dach sine daghe wissenen. vppe Vemeren. ♦ Hertoghe Erik van Sassen/ scal sine daghe wissenen/ binnen Lubeke. med den greuen van Holtzten/ vnde mid den/ van Lubeke van der stede weghen/ twischen hir vnde twelften. ♦ Alle de anderen Dudesken heren. de vse helpere sint/ edder werden willen. de in den daghen wesen willen/ de scolen ere daghe wissenen/ twischen hir vnde wynachten to Damgarden ♦ Vor alle desse vorscreuenen stucke stede. vast. vnd vnbrekelich to holdende. vor vs/ vor vsen s{ov}n/ vnd alle vsen helperen. de. in dessem daghe wesen willen/ den suluen steden vnde eren helperen hebbet ghelouet/ vnde louen. in disme yeghenwardighen breue/ med vs. vnde vsem s{ov}ne. de achbaren manne vnde heren/ her Paul biscop to Arusen/ her Hinrik. biscop to Roskilde/ her Magnus biscop to Wentsusel. her Claws van Lembeke droste/ her Stigh Anderson her Palne Iønsson/ her Anders Vrost marscalk/ her Henningh van Podebuz. her Vicko Moltike houetman to Kopmanhauen/ her Aghe Ynghewaresson/ ghelker to Skone/ her Ludekin Schinkel/ houetman to Nyborch/ her Heyn Kabolt/ her Cristan Kvle/ her Benedictus van Aneuelde her Olf Burensson/ vnd her Anders Nicless{ov}n/ vse truwen riddere. ♦ To ener clareren vnd grotteren betughinghe alle desser dinghe/ so sint vse/ vses sones vser biscope. vnde riddere. vorbenomet ingheseghele vor dessen yeghenwardighen bref ghehenghet. de ghegheuen/ vnd screuen is. to Werdemborch na ghodes bort drutteynhundert iar/ in deme twe vnde sesteghesten iare. des midwekens binnen den achte daghen sunte Mertens des hilghen byscopes\

23-28 Vortmer .. indtil daghen)] for konstruktionen se s. 230 1. 17-22.

25 vorben{oe}meden] vorben{oe}menden A.

Det skal være vitterligt for alle dem, der ser og hører dette brev læse, at der er sluttet en sikker våbenstilstand mellem os, kong Valdemar af Danmark, og hertug Kristoffer, vor søn, og alle herrer og mænd, der er vore hjælpere, på den ene side og de høje fyrster Magnus og hans søn Håkon, konger af Sverige og Norge, og alle herrer og alle stæder, der er i den tyske hanse, stæder og folk, på den anden. Denne tilsikrede våbenstilstand begyndte mortensaften og skal vare indtil næste helligtrekonger og videre et år frem, dagen helt ud, på enhver måde, som herefter står skrevet, så at alle folk, der på begge sider er omfattet heraf eller har med det at gøre, inden for disse dage skal eller kan i sikkerhed søge til de herrers lande og til de stæder, der er omfattet i dette, med varer eller ellers andet, at indføre og udføre, at købe og sælge, som købmænd plejer at gøre, og som det uden svig har været gammel sædvane. Fremdeles skal alle de fanger, som vi eller vor søn har i vor varetægt, eller som vore fogeder på vores vegne har, nyde hele våbenstilstandsperioden, hvad enten de har truffet aftale (om løsepenge) og stillet sikkerhed herfor — dog så, at pengene ikke er udbetalt — eller ikke, undtagen herr Frederik Suderland og herr Johan Kale og dertil fem, som vi har henvist (til andre). På samme måde skal alle de fanger, som er taget fra os og vore hjælpere i denne krig, nyde hele våbenstilstandsperioden, undtagen dem, der fra stædernes side er henvist (til andre) før den dag, da herr Fikke Moltke forhandlede med stæderne i Stralsund); hvad man kan bevise derom, skal også være således. Er det også sket, at nogen mand er lyst fredløs i løbet af denne krig, skal han nyde sikkerhed i stæderne i hele denne våbenstilstandsperiode. Er det også sket, at nogen af vore mænd eller tjenere er blevet lyst fredløs før krigen, skal det stilles i bero og sikkerheden gælde indtil den første forhandlingsdag, som herrerne og stæderne skal have med os i Nykøbing på førstkommende St. Valborgs dag. Ligeledes skal og kan alle købmænd, som er i den tyske hanse og vil være med i denne våbenstilstand, søge til alle markeder for at salte sild og købe alle varer; og man må ikke afkræve dem mere end hvad der er gammel ret og sædvane og hvad man med rette skal kræve. Fremdeles skal vi og vore også bevare vore gamle rettigheder. Fremdeles skal de, der i løbet af denne våbenstilstand vil fare eller komme til vort rige, i sikkerhed fare og komme til vore stæder, havne og lande og tilbage igen. Fremdeles skal vi, vor søn og vore hjælpere på ingen måde tilføje de fornævnte stæder og købmænd nogen skade i løbet af denne fornævnte våbenstilstand. Ligeledes skal de fornævnte stæder og købmænd og deres hjælpere på ingen måde tilføje os, vore hjælpere, vort rige eller nogen, der hører os til — hvilken slags folk det end er — nogen skade i løbet af denne fornævnte våbenstilstand. Hvis derudover nogen er med her af herrer eller stæder, som ikke vil være indbefattet i denne våbenstilstand, skal man gøre det vitterligt inden helligtrekonger. De herrer, der vil være indbefattet, skal særskilt garantere deres våbenstilstand mellem begge parter. Kongen af Sverige og hans søn skal garantere deres våbenstilstand inden helligtrekonger, hele dagen indbefattet, midtvejs mellem Laholm og Halmstad. Hertugen af Slesvig og hans søn, Henrik og Klaus, brødre, grever af Holsten, og junker Adolf af Schauenburg skal garantere deres våbenstilstand på Fyn inden St. Nikolaus dag. Grev Adolf af Holsten skal også i løbet af den samme tid, nemlig St. Nikolaus dag, garantere sin våbenstilstand på Femern. Hertug Erik af Sachsen skal garantere sin våbenstilstand med greverne af Holsten og med dem fra Lübeck på stædernes vegne inden helligtrekonger i Lübeck. Alle de andre tyske herrer, som er vore hjælpere eller vil blive det, og som vil være med i våbenstilstanden, skal garantere deres våbenstilstand inden jul i Dammgarten. For at alle disse forskrevne artikler stadigt, fast og ubrødeligt skal overholdes, har følgende aflagt løfte for os, vor søn og alle vore hjælpere, som vil være med i denne våbenstilstand, og aflægger med dette nærværende brev løfte sammen med os og vor søn til de samme stæder og deres hjælpere: de ærværdige mænd og herrer, herr Poul, biskop i Århus, herr Henrik, biskop i Roskilde, herr Magnus, biskop i Vendsyssel, herr Klaus Limbæk, drost, herr Stig Andersen, herr Palle Jensen, herr Anders Frost, marsk, herr Henning Podebusk, herr Fikke Moltke, høvedsmand på København, herr Åge Ingvarsen, gælker i Skåne, herr Lydike Skinkel, høvedsmand på Nyborg, herr Heine Kabold, herr Kristian Kule, herr Benedikt v. Ahlefeld, herr Oluf Bjørnsen og Anders Nielsen, vore tro riddere. Til klarere og yderligere vidnesbyrd om alt dette er vort, vor søns, vore fornævnte biskoppers og ridderes segl hængt under dette nærværende brev, der er givet og skrevet i Vordingborg i det Herrens år 1362 onsdagen i ugen efter den hellige biskop Mortens dag.