© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Na der gaue des hilghen ghesten des hochtiid nv is so sin we Woldemar konyngh tho Denemarken van des rykes weghene beghernde vrede vrůintschop vnde sone mit den seesteden in desser wiis also hir na screuen steyt <1> Tho deme ersten male. ghebede wi allen vnsen ammetlůden vnde vnsen vnderdanen de in vnsem rike sint to Denemarken dat se de seluen koplůde van den vorbenomeden steden edder ere ghud nicht hinderen scholen de vse rike mit vrede søken vnde laten see bi rechteme tolne ♦ Were ouer dat van den borgheren. edder eren boden edder knechten welker breke dat se denne beteren na rechte ♦ Vnde eft en ere ghud nomen edder gherouet wørde tho lande edder to watere in vseme ghebede vnde worde dat gheclaghet vor vns edder vor vsen ammetlůden so schole wi vnde willen en helpen rechtes eft we kůnnen\ ♦ Møghe wi ouer des allene nicht don so helpen se vns vnde wi en wedder also langge bet deme cleghere de sin ghud verloren heft recht ghescheen is. <2> Vmme den seefunt den late wi en alse in vseme Denschen rechte screuen steyt in desser wiis/ ♦ Eft welk man gheplaghet worde vnde schipbrøkich wørde des ghod nicht en wille/ vnde komen de tho vseme lande dar wi ghewaldych sint. de scholen vnde moghen ere ghud berghen eft se kunnen. ♦ Møghen se ouer dat allene nicht donso ghůnne wi en des dat se lůde hůren dar to vmme ere ghelt de en ere ghud berghen helpen vnde den scholen se gheuen arbeydes lon ♦ Were ok dat welk ghud to lande sløghe vnde nůmmende leuendich dar by were. dat selue ghud møghen vse ammetlůde berghen vnde holden dat yar vnde dach. ♦ Vnde kůmpt bynnen der tiid welk recht erfname dar na edder dede recht tho deme suluen ghůde heft mit vulkomener bewisinge den schalme dat ghud wedder gheuen vnde se scholen den yenen de dat ghud gheberghet hebben arbeydes lon gheuen ♦ Were ok dat de yene de ok seefunt hebben in vsen landen dat also nicht holden wolden also hir vorscreuen steyt. so scholen de vorbenome den stede vs helpen vnde wi en wedder also lange bet en gheschůde alse vorscreuen steyt <3> Ok wille wi dat. dat de seluen koplude edder ere kopenschop nyman van vser weghene hinderen schal. wenne se vp schepen tho Schonør vnde to Falsterbode denne alse en olt recht is. <4> Vortmer welke tiid se ere ghud vorkopen also alse se van rechtes weghen vorkopen scholen so schalmen se by ereme rechten tollen bliuen laten alse en olt recht heft ghewesen <5> Vortmer so wille wi wat se kopen in vsen landen dat in der tiid nicht verboden is tho verkopende. dat se dat kopen vnde vtuøren møghen vnde gheuen dar vøre eren rechten tollen <6> Vortmer so ghůnne wi en in deme yarmarkede tho Schonør vnde tho Falsterbode ere voghede tho hebbende vnde to richtende also alse van oldes gherichtet hebben <7> Were ok eft yenich man in deme vorbenomeden markede størue edder anders wor in vseme rike dat markede sint dar schalmen van des doden ghude nicht mer esschen den en olt recht heft ghewesen vnde des anderen ghudes moghen se brůken de dar to denne recht hebben. <8> Vortmer wenne se ere ghud vøren edder schepen willen so scholen se gheuen eren rechten tollen vnde bliuen bi ereme olden rechte <9> Vortmer wenne se komen vnde willen vpschepen edder vorlůchten dat scholen se also holden alse en olt recht is <10> Ok wille wi dat se mit des rikes můnte van Denemarken. nicht eer kopen scholen denne en olt recht is ♦ Vnde we des nicht en doyt de schal beteren alse en olt recht to seght. <11> Ok schal vp eren vitten nyman liggen denne den van rechtes weghen gheboret dar to gheligkende <12> Ok scholen se nyne krøghe mer hebben vppeeren vitten den se van oldes ghehat hebben <13> Ok wille wi dat se ere b{ov}den beholden scholen alse se van oldes ghehat hebben ♦ Vnde wil yenich man boden kopen edder verkøpen dat schalmen holden vnde don alse en olt recht heft ghewesen <14> Vortmer we brekt in vseme rike de schal beteren alse en olt rechtis <15> Vortmer vmme de waghene vnde prame dat schalmen holden. alse en olt recht heft ghewesen <16> Were yemant de ghesten schuldych were de scholen it vørderen vnde manen alse in vseme lande en recht is. vnde den schalmen helpen alse in vseme lande en recht is <17> Vortmer møghen se mit vrede ere ghud in vsen landen vnde wedder van vsen landen vøren vnde dat se dar vøre don also en recht is <18> Vortmer alle priuilegia dede vørbenomeden stede vnde ere vøruaren hebben van vsen olderen de se an wolmacht vt ghegheuen hebben vnde ok wi mit des rikes rade van Denemarken vnde mit den yenen den it mede an gheyt de holde wi stede vnde vnghebroken <19> Ok scholen de vorbenomeden stede deme konynge van Denemarken don vor de priuilegia alse ere voruaren sinen olderen hebben ghedan.
19 cleghere] herefter slettet syn Aa.
19 se] tilf. o. l. Aa.
24 ghehat] gheghat Aa.
Efter indskydelse af den helligånd, hvis festdag det nu er, begærer vi kong Valdemar af Danmark på rigets vegne fred, venskab og udsoning med søstæderne på den måde, som herefter skrevet står. <1> For det første befaler vi alle vore fogeder, mænd og vore undersåtter, der findes i vort rige Danmark, at de ikke må lægge hindringer i vejen for de samme købmænd fra de fornævnte stæder, som søger til vort rige med fred, eller for deres gods, men de skal lade dem blive ved den rette told. Men sker det, at nogen af borgerne eller deres bude eller svende begår lovovertrædelser, så skal de bøde efter loven. Og hvis deres gods bliver taget eller røvet fra dem til lands eller til vands i vort område, og det bliver indklaget for os eller for vore fogeder, så skal og vil vi hjælpe dem til deres ret, hvis vi kan. Men kan vi ikke gøre det alene, så skal de hjælpe os, og vi dem igen, indtil klageren, som har mistet sit gods, har opnået sin ret. <2> Angående strandretten: den lader vi dem have, således som det står skrevet i vor danske lov, på denne måde. Hvis nogen bliver ramt af uheld og lider skibbrud, hvad Gud forbyde, og de kommer til vort land, hvor vi hersker, skal de have lov til at bjærge deres gods, hvis de kan. Men kan de ikke gøre det alene, så tilsteder vi dem, at de for deres penge lejer folk dertil, som hjælper dem med at bjærge deres gods; og dem skal de give arbejdsløn. Hvis endvidere noget gods driver i land og der ikke er nogen overlevende, må vore embedsmænd bjærge og forvare dette gods i år og dag. Og kommer der i løbet af den tid en ret arving til det eller nogen, som fuldt beviseligt har ret til samme gods, skal man give dem godset igen; og de skal give arbejdsløn til dem, der har bjærget godset. Hvis endvidere de, der ligeledes har strandret i vore lande, ikke vil overholde det, som her står skrevet foran, så skal de fornævnte stæder hjælpe os og vi dem, indtil der vederfares dem det, som står skrevet foran. <3> Ligeledes vil vi, at ingen på vore vegne skal lægge hindringer i vejen for de samme købmænd eller for deres varer, når de losser i Skanør og i Falsterbo således, som det er gammel ret. <4> Fremdeles når som helst de sælger deres varer således, som de med rette skal sælge, så skal man lade dem blive ved deres rette told, som det har været gammel ret. <5> Fremdeles vil vi, at hvad de køber i vore lande, som det til den tid ikke er forbudt at sælge, det kan de købe og udføre og give deres rette told derfor. <6> Fremdeles tilsteder vi dem at have deres fogeder på årsmarkedet i Skanør og Falsterbo og holde dom, således som de fra gammel tid har holdt dom. <7> Sker det også, at nogen mand dør på det fornævnte marked eller der, hvor der andetsteds i vort rige er markeder, skal man ikke kræve mere af den dødes gods, end hvad der har været gammel ret; og det øvrige gods kan de bruge, der da har ret til det. <8> Fremdeles når de vil fragte eller sejle deres gods bort, så skal de give deres rette told og blive ved deres gamle ret. <9> Fremdeles når de ankommer og vil udskibe eller losse, skal de overholde det således, som gammel ret er. <10> Ligeledes vil vi, at de ikke skal købe med Danmarks riges mønt før den termin, som gammel ret fastsætter. Og den, der ikke overholder det, skal bøde, som gammel ret foreskriver. <11> Ligeledes skal der ikke ligge andre på deres fed end dem, hvem det med rette tilkommer at ligge der. <12> Ligeledes skal de ikke have flere kroer på deres fed, end de fra gammel tid har haft. <13> Ligeledes vil vi, at de skal beholde deres boder, som de fra gammel tid har haft. Og vil nogen købe eller sælge boder, skal man overholde og gøre, hvad der har været gammel ret. <14> Fremdeles den, som forbryder sig i vort rige, han skal bøde i overensstemmelse med gammel ret. <15> Fremdeles angående vognene og prammene skal man overholde det, som har været gammel ret. <16> Hvis der er nogen, der står i gæld til gæster, skal disse indkræve det og mane om det, som det er ret i vort land; og dem skal man hjælpe, som det er ret i vort land. <17> Fremdeles må de med fred føre deres varer til vore lande og bort fra vore lande igen og betale derfor således, som det er ret. <18> Fremdeles overholder vi fast og ubrydeligt alle de privilegier, som de fornævnte stæder og deres forfædre har af vore forgængere, og som disse har udstedt i deres velmagt, og ligeledes dem, som vi med Danmarks riges råd og med dem, hvem det vedrører, har udstedt. <19> Ligeledes skal de fornævnte stæder betale kongen af Danmark for privilegierne, således som deres forfædre har betalt hans forgængere.