forrige næste

Tekst efter A:

We Albert van der gnade ghodes koning der Denen. vnde der Wende. vnde we Albert vnde Hinrik van der suluen gnade hertogen to Mekelenborch greuen to Swerin vnde heren to Rostoke bekennet openbare in desseme breue dat we vnde vnse eruen. dem erbaren riddere hern Mathiese Ketelhode vnde sinen eruen schuldich sint van rester schult drehundert lodeghe mark ♦ Dar hebbe we eme vnde sinen eruen vore ghesath. vnde settet ieghenwardeghen in desser scrift/ to ener rechte sathe vnde pande/ dat berk Walnisse vnde Ekenisse myd richte mid rechte myd aller nut vnde tobehoringhe/ vnde gantzliken myd allem konichlikem rechte vnde richte brukeliken to beholende vnde to besittende/ ane ienegherleye hinder vnde wernisse/ vnde vns vnde vnsen eruen. dar nichtes inne to beholdende sunder manschop. vnde kerkenleen. ♦ Vnde dyt vorbenomde ghut scholle we vnde willen entleddeghen. vnde entfriygen. en. twischen hir/ vnde sunte Iacobes daghe de nu neghest to komende is van enem iewelken. vnde wot se neten. vnde vpboren. vte desseme vorescreuenen ghude/ dat schullen se vns nicht afslan. vnde ok nene rekenschop dar van don. ♦ Wanne we auer en de drehundert lodeghe mark* ghentzliken. vnde brukeliken betalet* hebbet/ vp ener stede de en beqweme is dar en ere ghelt nicht entfernet werde. vor ene iewelike lodeghe mark vif schilling grote/ efte ghůde suluer pennynghe alse in der stad to Lubeke ghinghe vnde gheue sint/ also vele alse men vppe dem lande to Lalande vor de lodeghe mark rekent vnde weret/ so schollet vns desse vorben[omde berk ...... qw]yt leddich vnde los wesen. myd sadannem vnderschede/ dat we en de losinghe veer weken to voren wittliken kundeghen [.....] van varender haue in den suluen pannen hedden. wan we en de losinghe kundeghet hebbet \ der se vmme ghelt losen willen d[.....]en. als twe vnser man vnde twe ere vrent spreken/ des de haue wert sy. in reden pennynghen myd dren hundert lodeghe marken. ♦ We[re] ok dat en dyt voreschreuene ghut af ghinghe vnde af ghedrunghen worde/ in welker wise dat yd schude/ so scholle we vnde willen en de drehundert lodeghe mark brukeliken betalen bynnen dem neghesten iare dar na. in aller mathe vnde myd sadannen pennynghen als hir vorescreuen steyt \ ♦ Dede we des nicht so scholle we en vnde willet/ van stunden an/ bynnen den neghesten achte daghen dar na. also vele ghudes antworden. dar yd en wol beleghen is. alse twe vnser man/ vnde twe erer vrent spreken. dat se vor drehundert lodeghe vul hebben. vnde we scollet se vnde willet myd vnsen breuen dar ane wol vorwaren. ♦ We schollet ok vnde willen se truweliken myd dessen panden vordeghedinghen ghelich anderen vnsen mannen wore vnde wanne en des not is vnde se dat van* vns eschen \ ♦ Alle desse vorescreuenen stucke loue we koning Albert/ herteghe Albert vnde herteghe Hinrik vorbenomden. deme vorescreuenen hern Mathiese Ketelhode vnde sinen eruen vnde to erer truwen hant den erliken luden. hern Hinrike van der Oosten. hern Hennynghe Kotelberghe ridderen. Hermene Kotelberghe Hinreke vnde Ludere Kabelde heten. knapen. myd sammederhant in ghuden truwen stede vnde vast to holdende ane ienegherhande arghelist efte hulpere<de>/ ♦ Tho ener grotteren bekantnisse alle desser vorescreuenen ding hebbe we vnse ingheseghele myd witschop vnde willen hengt laten in dessen bref/ vnde we Iohan Knop/ Detlef van Tzule. Benedictus van Aneuelde Clawes Leuetzowe riddere vnde Ghert Basseuisse knape hebbet ouer alle dessen vorescreuenen stucken vnde saken ghewesen. dat se aldus ghedeghedinghet vnde ghescheen sint vnde hebbet des to orkunde/ dorch bede willen vnser vorbenomden heren. vnse ingheseghele myd eren ingheseghelen hengt in dessen bref na ghodes bort drutteynhundert iar in dem sesse vnde seuenteghesten iare an dem hilghen daghe sunte Valentini des hilghen merteleren.

Vi Albrecht, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, og vi Albrecht og Henrik, af den samme nåde hertuger af Mecklenburg, grever af Schwerin og herrer i Rostock, erkender åbent med dette brev, at vi og vore arvinger i medfør af restgæld skylder den hæderlige ridder, herr Mathias Ketelhot og hans arvinger 300 lødige mark. For dette beløb har vi nu til ham og hans arvinger med dette brev pantsat og som ret pantsætning og pant pantsætter vi birket Vålse og Egense med jurisdiktion, med ret, med al nytte og tilbehør og fuldt ud med al kongelig ret og jurisdiktion at fastholde og besidde uindskrænket uden nogen hindring og anfægtelse, således at vi og vore arvinger intet beholder deraf bortset fra tjenesteydelser og kirkelen. Og dette fornævnte gods skal og vil vi mellem nu og førstkommende sankt Jakobs dag frigøre og udfri fra hvem som helst, og hvad de nyder og oppebærer af dette forskrevne gods, det skal de ikke give os afslag for og heller ikke gøre regnskab for. Når vi på den anden side har betalt dem de 300 lødige mark helt og til deres brug på et sted, der er dem bekvemt, hvor deres penge ikke kan blive taget fra dem - for hver lødig mark fem skilling grot eller gode sølvpenge, som er gængse og gæve i Lübeck, så mange som man på landet Lolland beregner og betaler for en lødig mark - så skal dette fornævnte birk ..... være kvit, ledigt og frit med den bestemmelse, at vi skal kundgøre dem indfrielsen åbent fire uger før. Hvad de havde af løsøre i de samme panter, som de vil indløse for penge, det kan de, når vi har kundgjort dem indfrielsen, indløse i rede penge med op til 300 lødige mark for det, som to af vore mænd og to af deres venner siger, at løsøret er værd. Hvis fremdeles dette forskrevne gods bliver afvundet eller aftvunget fra dem, på hvilken måde det end sker, så skal og vil vi uindskrænket betale dem de 300 lødige mark inden for det næstfølgende år derefter på enhver måde og med sådanne penge, som det står skrevet her foran. Gør vi ikke det, så skal og vil vi straks inden de næste otte dage derefter overlade dem så meget gods, hvor det er dem bekvemt beliggende, som to af vore mænd og to af deres venner siger, at de kan få for fulde 300 lødige (mark), og vi skal og vil sikre dem godt derved med vore breve. Vi skal og vil endvidere trofast forsvare dem med hensyn til disse panter ligesom andre af vore mænd, hvor og hvornår det er nødvendigt for dem og de kræver det af os. Alle disse forskrevne artikler lover vi fornævnte kong Albrecht, hertug Albrecht og hertug Henrik med samlet hånd på vor tro at overholde stadigt og fast uden nogen argelist eller udflugt over for den forskrevne herre Mathias Ketelhot og hans arvinger og til deres tro hånd de hæderlige mænd herr Henrik van der Osten, herr Henning Køtelberg, riddere, Herman Køtelberg, Henrik og Lyder, kaldet Kabolt, væbnere. Til større erkendelse af alle disse forskrevne punkter har vi med vidende og vilje ladet vore segl hænge under dette brev, og vi Johan Knop, Detlev v. Züle, Benedikt v. Ahlefeld, Nicolaus Levetzow, riddere, og Gerhard Bassewitz, væbner, har været vidner til alle disse forskrevne artikler og punkter, at de er aftalt og foregået således, og har til vidnesbyrd herom på vore fornævnte herrers bøn hængt vore segl sammen med deres segl under dette brev år 1376 efter Guds fødsel på den hellige martyr sankt Valentins helligdag.