forrige næste

Trykt efter Lüb. UB:

Den hochghebornen dorluchtighen vorsten vnde vorstinnen, hern Oleue, koninghe to Denemarken, vnde vrowen Margreten, koninghinnen to Sweden vnde to Norweghen, vnde deme edelen manne hern Henninghe van Pudbuz, drozsten des rykes to Denemarken, vnde allen den genen, de dessen bref sen edder horen lesen, do wy Erik, van ghodes gnaden hertoghe to Sassen, to Engheren vnde to Westfalen vnde here to Louenborgh, witlik, bekennen vnde betughen in desser ieghenwardighen scrift, dat wy vnde vse eruen hebben ghelaten vnde laten den erbaren luden, hern Dankwerde van deme See, hern Iohanne Langhen, hern Hinrike Schonenberghe, raatmannen der stat to Lubeke, Herdere van Stade, Rateken Douendighen, Roleue Muntere, Hanse van Ankem, Hinrike van Essen, Wernere Swartekoppe vnde Mertene Klothekowen, borgheren darsulues, vnde eren eruen veer dusent mark vnde vifhundert mark Lubischer penninghe gheuer munte, dar en bederue man deme anderen vul mede don mach vor alsodanighe scult, alse her Vicke van Hidzacker, riddere, vnde Frederik Wantzebergh, vse ammetlude, en sculdich sin, de se entvanghen vnde vpboren scolen van deme sosten dele tolnes, tintzes, brokes vnde alles gheldes, des dar valt vnde wert to Schonore vnde to Valsterbode den Schonemarket ouer, alse vs dat desse vorbenomede koningh Olef, vrowe Margrete vnde her Henningh van Pudbuz vorbreuet hebben. ♦ Scheghe ok, dat desse vorbenomeden raatmanne vnde borghere in ienighen stucken hir ane ghehindert vnde beworen worden, dat ghot vorbede, so scole wy hertoghe Erik vorghenomet vnde vse eruen en dat helpen manen in ghuden truwen vnde darto don in aller wyse, oft vs dat suluen schelde. ♦ Were ok, dat wy irweruen konden den sosten deel des tolnes to deme Elenboghen, wan wy dat irworuen hebben, so schole wy it en laten to deme anderen in aller wise, alse wy it en ghelaten hebben to Schonore vnde to Valsterbode to hulpe, dat desse vorbenomede svmme gheldes deste eer betalet werde. ♦ Vortmer so hebbe wy den bref, den wy hebben van koningh Oleue, vrowen Margreten vnde her Henninghe van Pudbuz vorbenomet vppe verdehalfdusent lodighe mark, lecht by de erbaren wisen lude, raatmanne der stat to Lubeke, to bewaringhe dessen vorscrevenen beschedenen luden, dat en desse vornomeden veerdusent vnde vifhundert Lubische mark penninghe werden, alse vorscreven is. ♦ Were ok, dat dar wat invelle, also dat en dit vorscrevene ghelt nicht brukliken enworde, alse vorscreven is, dat ghot vorbede, vnde wy des vorsprokenen breues behoueden mede to manende, so scole wy dessen vorbenomeden raatmannen vnde borgheren bewaringhe don vor den bref, also dat wy en den wedder antwerden willen, wan wy darmede ghemanet hebben, vnde wes wy darmede manen, dat schal dessen vornomeden raatmannen vnde borgheren to hulpe komen also langhe, want en desse vornomeden veerdusent vnde vifhundert mark Lubisch betalet sin, vnde wan se en betalet sin, so scolen se vs dessen bref mit deme anderen breue, de vppe de verdehalfdusent lodighe mark sprikt, wedder antwerden. ♦ Were ok, dat de bref, den wy en ghegheuen hebben vppe de veerdusent vnde vifhundert mark Lubisch, den se to Schone voren scolen, vorloren worde, so scole wy en enen anderen bref gheuen, wanne vnde wo dicke en des behof is, doch scolen se vs breue gheuen, wan se den bref hebben willen van vs edder vsen eruen, dat de vorlorne bref vs vnde vsen eruen to neneme scaden kome. t Dat wy vornomede hertoghe Erik vnde vse eruen alle desse vorscreuenen stucke truweliken vnde vnghebroken holden willen, so hebbe wy vse ingheseghel witliken vnde mit gudem willen to tughe an dessen bref ghehenghet laten, de ghegheuen is na ghodes bort drutteynhundert iar darna in deme souenvndesoventighesten iare in sunte Mathias daghe des hilghen apostoli.

Vi Erik, af Guds nåde hertug af Sachsen, Engern og Westfalen og herre af Lauenburg, gør vitterligt over for de højbårne, den fornemme fyrste og fyrstinde, herr Oluf, konge af Danmark, og fru Margrete, dronning af Sverige og Norge, og over for den ædle mand herr Henning Podebusk, Danmarks riges drost, og over for alle dem, der ser dette brev eller hører det læse, og vi erkender og bevidner med dette nærværende brev, at vi og vore arvinger har overladt og overlader de ærlige mænd herr Dankvard van dem See, herr Johan Lange, herr Henrik Schonenberg, rådmænd i staden Lübeck, Herder v. Stade, Radike Dovendeghe, Rolev Munter, Johan v. An kem, Henrik v. Essen, Werner Swartekop og Martin Klotekow, borgere sammesteds, og deres arvinger 4.500 mark lybske penge i gangbar mønt, hvormed en retskaffen mand kan gøre en anden fyldest, for en sådan gæld, som herr Fikke v. Hitzacker, ridder, og Frederik Wanzeberg, vore embedsmænd, er dem skyldige, hvilke de skal modtage og oppebære af sjettedelen af told, afgifter, bøder og al indtægt, som falder og fremkommer i Skanør og Falsterbo Skånemarkedet igennem, således som denne fornævnte kong Oluf, fru Margrete og herr Henning Podebusk har lovet os ved brev. Hvis disse fornævnte rådmænd og borgere i nogle punkter bliver hindret og generet deri, hvad Gud forbyde, så skal vi fornævnte hertug Erik og vore arvinger på vor tro hjælpe dem med at rykke for dem og dertil i al måde gøre, som om vi selv var part i sagen. Hvis vi kan erhverve sjettedelen af tolden i Malmø, så skal vi, når vi har erhvervet det, overlade dem det til det andet i al måde, som vi har overladt dem det i Skanør og Falsterbo, som hjælp til, at denne sum penge bliver betalt desto før. Fremdeles har vi deponeret det brev, som vi har fra fornævnte kong Oluf, fru Margrete og herr Henning Podebusk på 3.500 lødige mark, hos de hæderlige vise mænd, rådmændene i staden Lübeck, til sikkerhed for disse forskrevne gode mænd på, at de får disse fornævnte 4.500 mark lybske penge, således som det er skrevet foran. Hvis fremdeles noget skulde ske, så at de ikke uindskrænket får disse forskrevne penge, således som det er skrevet foran, hvad Gud forbyde, og vi behøver det fornævnte brev til at rykke for pengene med, så skal vi stille disse fornævnte rådmænd og borgere sikkerhed for brevet, således at vi vil give dem det igen, når vi har rykket for pengene med det, og hvad vi rykker for dermed, det skal komme disse fornævnte rådmænd og borgere til hjælp så længe, indtil disse fornævnte 4.500 lybske mark er betalt dem, og når de er betalt dem, så skal de give os dette brev tilbage sammen med det andet brev, som lyder på de 3.500 lødige mark. Hvis det brev, som vi har givet dem på de 4.500 mark, hvilket de skal tage med til Skåne, går tabt, så skal vi give dem et andet brev, når og så ofte de har brug for det; dog skal de, når de vil have brevet fra os og vore arvinger, give os breve på, at det tabte brev ikke skal komme os og vore arvinger til nogen skade. Om at vi fornævnte hertug Erik og vore arvinger i troskab og ubrudt vil overholde alle disse forskrevne punkter, har vi med vidende og god vilje til vidnesbyrd ladet vort segl hænge under dette brev, der er givet år 1377 efter Guds byrd på den hellige apostel sankt Matthias' dag.