© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Karolus quartus diuina fauente clemencia Romanorum imperator
semper augustus et Boemie rex. nobilibus Andree Petri/ Iohanni Nauensson/
Euerhardo Molteken/ Hennyngho Berchg/ Yesse Mws/ Degenhardo Bugghenhagen/ Nicolao
Thome Petro Niclessen et Frenczelino de Romstorp/ ♦ Conquestus est nobis illustris
Albertus/ senior dux Magnopolensis/ et comes Swerinensis et dominus in Stargarden
et in Rostok princeps et consanguineus noster dilectus. quod quamuis regnum Dacie/
cum principatibus/ dominiis/ castris/ fortaliciis/ et pertinenciis suis prout
clare memorie/ Woldemarus quondam rex Dacie/ illud dum uiueret obtinebat/ iusto
successionis tytulo/ ad illustrtem Albertum nepotem dicti ducis Magnopolensis sit
racionabiliter deuolutum/ eo quod genitus est de seniore filia regis
Karl den fjerde, ved Guds nådige mildhed Romernes kejser, til alle tider øger af riget og konge af Böhmen, til de velbyrdige mænd Anders Pedersen, Jens Navnesen, Evert Moltke, Henning Berg, Jens Mus, Degenhard Buggenhagen, Niels Thomsen, Peder Nielsen og Wrenzel v. Bomenstorp.
Den berømmelige Albrecht den ældre, hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre til Stargard og fyrste i Rostock, og vor elskede slægtning, har over for os klaget over, at skønt Danmarks rige med fyrstendømmer, herredømmer, borge, forskansninger og dets tilliggender, såldes som Valdemar - salig ihukommelse - fordum Danmarks konge, besad det, mens han levede, efter ret arvefølge på gyldig vis er tilfaldet den berømmelige Albrecht, nævnte hertug af Mecklenburgs sønnesøn, derved, at han er søn af den ældste datter af den ovennævnte Danmarks konge, har I alligevel volde ligt og ubesindigt bemægtiget Eder og sidder mod Gud og retfærdigheden inde med nedenforanførte borge og befæstninger, som med umiddelbar ret tilhører fornævnte konge og rige, nemlig du Anders Pedersen borgen Hagenskov, du Jens Navnesen borgen Nyborg, du Evert Moltke borgen Fåborg, du Henning Berg borgen Kærstrup på Tåsinge og du Jens Mus borgen Tranekær, du Degenhard Buggenhagen borgen Ravnsborg, du Niels Thomsen borgen Ålholm, og du Peder Nielsen borgen Grimstrup og hele Falster og du Wrenzel v. Bomenstorp borgen Stegeborg og hele Møn, hvorfor fornævnte hertug af Mecklenburg, formynder for sin fornævnte sønnesøn, i denne sin egenskab af formynder ydmygt har bønfaldet os om, at vi som Romernes kejser, hvem det tilkommer at gøre alle ret, vilde værdiges i denne sag for ham og samme hans sønnesøn at varetage retfærdigheden. Derfor har vi - hverken ubetænksomt eller ved et misgreb - men med velberåd hu og efter modent overlæg med vore fyrster, grever, baroner, stormænd og velbyrdige mænd og med det hellige kejserriges tro mænd efter vor sikre viden og af vor kejserlige magtfuldkommenhed besluttet peremptorisk og iøvrigt lovligt ifølge vort kejserlige hofs skik og sædvane at indkalde Eder og enhver af Eder, idet vi med kejserlig myndighed ved dette brev strengt påbyder og befaler Eder, en for alle og alle for en, at I selv i egen person inden for 18 fulde uger, at regne fra dette brevs givelse, skal give møde for vor kejserlige majestæt eller for den hofdommer, som vi særligt måtte have udpeget hertil, på det sted i Tyskland, hvor vi da måtte opholde os, for at stå til svar angående det fornævnte over for nævnte hertug af Mecklenburg, der optræder som formynder for sin sønnesøn. Men hvis I trodsigt undlader at give møde til ovennævnte tidspunkt, skal vi visselig, så vidt som det måtte være efter retten, skride ind mod Eder og hvem som helst af Eder for Eders trodsigheds skyld. Men for at I kan komme hertil i sikkerhed, når det måtte være belejligt, giver og tilstår vi uden svig Eder og hvem som helst af Eder frit lejde med dette brev over for os og alle andre, som gør og undlader at gøre noget for vor skyld, så at I kan komme til os, opholde Eder hos os og ligeledes i sikkerhed forlade os, når det måtte være til behag, med vidnesbyrd i dette brev under vor kejserlige majestæts segl. Givet i Tangermünde i det Herrens år 1377, i den 15. indiktion, den 12. september i vor regerings 32. år, men i vort kejserdømmes 23. år.
Dette og de efterfølgende to breve af samme dato er skrevet af samme skriver.