forrige næste

Tekst efter A:

Vnsen willeghin dinst. ♦ Liben heren ♦ Wissit. das wyr her czu Helsynckborgh ghekomen synt an sente Katerinen auende ghesundis libis vnde behaldener habe got habe lof/ ♦ Darnach des anderen taghes redete wyr myd heren Hennyngh van Pudbusch. vmme das gut das dar gheberghit ist. ♦ Vnde wyr antworten em vnse bryue vnde baten en das her vns eyne gůtliche antworte ghebe. ♦ Do her vnse bryue vornomen hatte. do sprach her wy das her altzu grosze moye vnde arbeyd myd dem gute hette ghehat. vnde wolde nicht myn haben wen dey helfte van alle dem gute ♦ Des irscrocke wyr vszer maszen sere. vnde maneten. en an dey priuilegia dey her den steten hette besigeld der her selben eyn hobitman were. vnde her das hůs czu Helsyncborch. heylde van der stete weghin. vnde baten en das her vns by rechte lysze. also dey priuilegia. inne hette vnde neme van vns redelich arbeydes lon. ♦ Myd sůlchen worten. vnde der ghelich der vil ghewest ist. das nů czu langh were. czu scryuen. habe wyr en ghemanyt vnde ghebetin. das her vns by den priuilegia wolde laszen. ♦ Hir ghynghe wyr myd vmme wol drey taghe. ♦ Do antworte her vns of dey priuilegia. vnde sprach also. Ich weys wol. was dey priuilegia innehalden. vnde ich weys wol das ich mich wol bewarit habe an den priuilegia. wante ich en orlof gaf arbeydes lůte czu ghewynnen {vo}m eren phennyngh. des wolden sey nicht tůn. ♦ Des vnderwan ich mich des gutis vnde lys. das brynghen of myn hůs myd groszer. swerer. arbeyd. ♦ Dennoch bot ich en mer do das gůt of mynem hus. was das sey sich des gůtis hettin vnderwunnen vnde hetten das droghen laszen. des wolden sey oc nicht tůn \ ♦ Dese wort gheschaghen alle in keghenwortigheyt Iohannis Lyfholtis. vnde Claken. ♦ Dey bekanten alle der wort. also das her Hennyngh meynet her habe sich wol vorwart in allen saken an den priuilegian. vnde wel das wol vorantworden. ♦ Also doch/ hat her vns das gut lassen volghen. also ixc vnde lxv lakene. dar xxii lakene von vorloren synt. der her vns nicht bekennen wil. vnde lxx pipen olyes. vnde iic.xliiii harras. vnde ii vas myd riis vnde mandel ♦ Dis vorghesprochene gut hat her vns laszen volghen. {vo}me den tzhenden phennyngh vnde her begherte van vns das wyr em solden gheben eyne quitancie. van alle dem gůte. das in dem cogghen ist ghewest. des en wolde wyr nicht tůn. vnde vůghit vns nicht czu tůne. ♦ Also scheydete wyr vns sunder eynde. ♦ Do sprach her ♦ Wol henne das dey schuld nicht myn sii \ ich wil noch hůten czu dem Sůnde wart tzhyen. ♦ Wes mich dey stete vnderwysen dar ich ane bewarit sii. vnde ir oc des wel ich gherne volghen. ♦ Also bescheydelichen sprechen oc dey stete. das ich mer sůlle habin wenne den czhenden phennyngh van dem vorghenanten gůte so sůllit ir myr mer gheben ♦ Vnde das en moghte andirs nicht ghesyn wenne also. ♦ Do wůrde wyr des czu rate vnde volgheten em des vnde lyszen heren Hardwyk Půl myd em tzhyen tzu dem Sůnde. ♦ Vnde wyr hoffen das wyr hy wol by blyuen sůllen vnde magh is bessir werden das neme wyr gherne. ♦ Vort wissit das wyr heren Hennyngh vyl angheredit habin also {vo}me das nagheberghede gůt/ dar wel her noch syne voghete noch nymand van wissen. vnde das wyr. czwyuelen vnde vrochten. das van dem gůte leyder nicht werden sůlle ♦ Dar{vo}me sii wyr myd den saken. vnde oc myd. villen anderen saken. der wyr vch alle nicht scryuen. kunnen. swerlichen bekummert vnde ghemogyt. ♦ Got helfe vns myd ghenaden dar van. ♦ Vort wissit das wyr hůte of desen tagh. schyffen. in Deghenardis schyf. lx. pipen olyes van manygherleyghe ghemerke. vnde nach den ghemerken. moghit ir sey laszen volghen den lůten. vnde nemyt ghewisheyt van en. ♦ Vortmer wissit das wyr hy synt of dem hůse vnde en t{oe}ren nicht ligghen in der b{wo}. vor bosen lůten der hy alczu vil ist got behůte vns vor en. ♦ Vnde wissit das wyr den czhenden gheben haben van dem olye. vnde oc van dem ghewande. ♦ Vnde wyr berichten alle taghe das selbe ghewand vnde packen is also wyr beste moghen. ♦ Vnde wissit das wyr ghetruwelichen ghewarnit synt. van heren Hennyngh. vnde van allen den dey vns hy gůtis ghůnnen. das wyr vns wol vorseen wy wir das gut van hennen brynghen wante man ghewyslich darof hůtit also wyr vornomen habin. ♦ Dar{vo}me můsze wyr beyten. eyner antworte van heren Hennyngh. vnde van heren Hardwik Půl vnde das vns hůlfe vnde rat. kome van den steden. wy wyr moghen van henne komen. ♦ Vortmer wissit das dey heren van dem Sunde vns ghetruwelichen gheholfen vnde gheraten habin. tzu vnsen saken. vnde en hette ir hůlfe vnde ir rat ghetan. wyr hetten vnse sake ny so verne ghebrocht. ♦ Des so bitte wyr oůch. of ir eynyghe breyue odir b<oten> tzu dem Sůnde seynden w{ou}rdit. das ir den heren van dem Sunde ghetruwelichen dankit wante sey sich wol keghen vns bewysit habin also wyr oůch of got wil hirnach bas berichten wyllen ♦ Vortmer so. bitte wyr ouch das ir wol tůt. vnde entrichtet heren Alberto van Baluen xxv. marcas Lůbisch. czu des schifheren behouf/ vor dey vrucht van dem olye dey anderen vrucht habe wir em hy vntrichtit. ♦ Oc wissit das her Hennyngh vnde her Hardwik. ouer vouren czu dem Sunde wart an dem suntaghe also an dem auende sente Andree. ♦ Vart wol in got. vnde gebitet czu vns. ♦ Datum in castro Helsyncborch. in uigilia sancte Barbare uirginis. ♦ Oc wissit das wir schuldich synt Iohanni Schaffenrode. xxiiii mark Lubisch. ♦ Dar sult ir em vor gheben. also vile gheldis also xxiiii Lubisch mark werd synt tzu Danczke ♦

Per Mathyam Wysen. et Wilhelmum de Herne.

Vor villige tjeneste. Kære herrer. I skal vide, at vi er kommet her til Helsingborg dagen før sankt Katharinas dag med sundt legeme og velbeholdent gods, Gud ske tak og lov. Dagen efter talte vi med herr Henning Podebusk om det gods, der er bjerget der. Og vi overgav ham vore breve og bad ham om, at han vilde give os et venligt svar. Da han havde læst vore breve, da sagde han, hvorledes han havde haft alt for stor møje og besvær med godset, og vilde have ikke mindre end halvdelen af alt godset. Det blev vi ud over al måde meget forskrækket over og mindede ham om de privilegier, som han havde beseglet for stæderne, og som han selv var hovedophavsmand til, og at han holdt borgen Helsingborg på stædernes vegne, og bad ham om, at han lod os forblive ved vor ret, som privilegierne indeholdt, og af os (kun) tog rimelig arbejdsløn. Med sådanne ord og deslige, som der var meget af, som det nu vilde være for langt at skrive om, har vi manet og bedt ham om, at han vilde lade os forblive ved privilegierne. Herom forhandlede vi fulde tre dage. Da svarede han os om privilegierne og sagde således: Jeg ved vel, hvad privilegierne indeholder, og jeg ved vel, at jeg har holdt mig nøje til privilegierne, eftersom jeg gav dem tilladelse til at skaffe arbejdsfolk for deres egne penge, det vilde de ikke gøre. Derfor bemægtigede jeg mig godset og lod det bringe til min borg med stor, svær anstrengelse. Dog bød jeg dem yderligere, da godset var på min borg, at de kunde bemægtige sig godset og lade det tørre, det vilde de heller ikke gøre. Disse ord faldt alle i nærværelse af Johan Lifholt og Klak. De hørte alle de ord, nemlig at herr Henning mener, at han i alle sager har holdt sig nøje til privilegierne og vil forsvare det vel. Alligevel har han udleveret os godset, nemlig 965 '1aken', hvoraf 22 'laken' er tabt, som han ikke vil anerkende over for os, og 70 piber olie og 244 stykker klæde fra Arras og 2 fade med ris og mandler. Dette fornævnte gods har han udleveret til os for hver tiende penning, og han forlangte af os, at vi skulde give ham en kvittering på alt det gods, som har været i koggen, det vilde vi ikke gøre, og det passer sig ikke for os at gøre det. Således skiltes vi uden resultat. Da sagde han: Selv om skylden ikke er min, jeg vil endnu i dag drage til Stralsund. Hvad stæderne påbyder mig, forudsat at jeg er vel sikret deri og I også, det vil jeg gerne efterkomme. Med den bestemmelse, at hvis stæderne også siger, at jeg skal have mere end hver tiende penning af det fornævnte gods, så skal I give mig mere. Og det kunde ikke være anderledes end som så. Da blev vi enige om det og samtykkede med ham deri og lod herr Hartvig Pul drage med ham til Stralsund. Og vi håber, at vi vel skal forblive herved, og kan det blive bedre, så tager vi det gerne. Fremdeles skal I vide, at vi har talt meget med herr Henning, nemlig om det bagefter bjergede gods, det vil hverken han eller hans fogeder eller nogen vide af - og at vi tvivler om og frygter for, at der desværre ikke skal blive noget af det med det gods. Derfor er vi alvorligt bekymrede og besværede angående de sager og også angående mange andre sager, som vi ikke alle kan skrive om til Eder. Gud hjælpe os herfra med nåde. Fremdeles skal I vide, at vi dagen i dag indskiber 60 piber olie med mangfoldige mærker, i Degenhards ..... skib, og i henhold til mærkerne kan I udlevere dem til mændene og tage sikkerhed af dem. Fremdeles skal I vide, at vi er her på borgen og ikke tør ligge i byen for slette menneskers skyld, som der er alt for mange af her, Gud bevare os for dem. Og I skal vide, at vi har givet tiendedelen af olien og også af klædet. Og vi kontrollerer hver dag samme klæde og pakker det, som vi bedst kan. Og I skal vide, at vi i troskab er advaret af herr Henning og af alle dem, der under os det godt her, om, at vi ser os godt for, hvorledes vi kan bringe godset herfra, eftersom man sikkert og vist vogter på det, efter hvad vi har hørt. Derfor må vi afvente et svar fra herr Henning og fra herr Hartvig Pul og vente på, at der kommer hjælp og bistand til os fra stæderne, hvorledes vi kan komme herfra. Fremdeles skal I vide, at herrerne fra Stralsund i troskab har hjulpet og bistået os i vore sager, og havde deres hjælp og deres bistand ikke været, så havde vi aldrig bragt vor sag så vidt. Derfor beder vi Eder også, om I vilde sende nogle breve eller bud til Stralsund om, at I i troskab takker herrerne i Stralsund, fordi de har vist sig gode mod os, således som vi, om Gud vil, også senere yderligere vil berette for Eder om. Fremdeles beder vi Eder også om, at I er så venlige at betale herr Albrecht v. Balven 25 mark lybsk til skipperens behov for fragten af olien, den anden fragt har vi betalt ham her. Desuden skal I vide, at herr Henning og herr Hartvig sejlede over til Stralsund om søndagen, nemlig dagen før sankt Andreas' dag. Far vel i Gud og byd over os. Givet på borgen Helsingborg dagen før den hellige jomfru Barbaras dag. Desuden skal I vide, at vi skylder Johan Schaffenrode 24 mark lybsk. For dem skal I give ham lige så mange penge, som 24 lybske mark er værd i Danzig.

Ved Mathias Wiese og Vilhelm v. Herne.