Tekst efter A:
Universis presentes litteras inspecturis Magnus diuina
miseracione archiepiscopus Lundensis Swecie primas et apostolice sedis legatus.
salutem in domino et spiritualibus semper proficere incrementis ♦ Sublimis
dei sacra uestigia prosequens mater ecclesia \ licet uniuersos in regnis
celestibus constitutos/ studiis honorare sollicitis/ et sonoris efferre preconiis
non desistat/ gloriosam tamen dei genitricem semper uirginem Mariam que inter
cunctos sanctos primatum optinet. utpote que est sanctis dignior et excellencior
uniuersis/ alcioribus attollere uocibus. laudibus personare precipuis et
specialibus disponit honoribus uenerari ♦ Hac igitur consideracione inducti
quandam elemosinam de bonis nobis a deo collatis uidelicet. curiam nostram in
opido Malmøghe sitam cum pertinenciis suis uniuersis quam emimus de Iohanne
Helmikson ecclesie nostre Lundensi/ scotamus et exnunc per presentes conferimus
iure perpetuo possidendam ordinantes et irrefragabiliter statuentes ex consilio et
consensu dilecti capituli nostri Lundensis quatenus ad diuini nominis gloriam
eiusdem sacratissime uirginis
Mogens af Guds miskundhed ærkebiskop i Lund, Sveriges primas og det apostoliske sædes legat, til alle, der får dette brev at se, hilsen med Gud og for bestandig fremgang i åndelig vækst.
Selv om moderkirken, følgende den ophøjede Guds hellige fodspor, ikke ophører med at forherlige med omsorgsfuld iver alle i de himmelske riger og at fremhæve dem med klingende bønner, bestemmer den dog med stærkere røst at ophøje Guds glorrige moder den evig jomfruelige Maria — der blandt samtlige helgener indtager førstepladsen, eftersom hun er værdigere og fortrinligere end alle helgener — at hylde hende med overordentlige lovprisninger og ære hende med særlige hædersbevisninger. Idet vi da tilskyndes ved denne overvejelse, skøder vi en almisse af det gods, Gud har tilstået os, nemlig vor gård i byen Malmø med alle dens tilliggender, som vi har købt af Jens Helmiksen, til vor kirke i Lund og overdrager den fra nu af med dette brev at besidde med evig ret, idet vi bestemmer og ubrydeligt beslutter med råd og samtykke af vort elskede kapitel i Lund, at der for fremtiden til Guds navns pris, til den samme højhellige jomfrus ære, til ophøjelse af den rette tro og til de troendes frelse til evig tid hver lørdag umiddelbart efter aftenbønnen af de da tilstedeværende gejstlige vandres i procession fra vor kirkes højkor ned i kirken foran den hellige jomfrus billede med vokskærtebærere og røgelseskarbærer på sædvanlig vis i spidsen for processionen, og at der efter forudgående afbrænding af røgelse højtideligt afsynges en vekselsang »Hil dig, allerhelligste stad« eller »Himmeldronning» alt efter årstiden. Når den er endt, skal tilføjes, idet man knæler, dette lille vers »Velsignet være Guds vor herre Jesu Kristi navn og hans moders den glorrige jomfru Marias i evigheders evighed amen« med kollekten »Almægtige, evige Gud, os dine tjenere o.s.v.« Thi idet det er vort ønske at opmuntre Kristi troende til lovprisning af Gud og den rene jomfru ikke blot ved timelige gaver, men også ved åndelige, eftergiver vi alle af begge køn, der føler sand anger, og som personligt er nærværende ved sådan lovprisnings afsyngelse, i tillid til den almægtige Guds miskundhed og de hellige apostles Peters og Paulus' myndighed, for hver gang 40 dage af den dem pålagte kirkebod gældende for evigt. Vi tilføjer ydermere, at ved fordelingen af fornævnte gårds årlige afgift, som straks skal udbetales ved hr. ærkedegnen i Lund eller hans stedfortræder, idet vi med dette brev til evig tid henlægger denne gård til dennes ærkedegnedømme, skal alle vor kirkes kanniker, bygningsfonden og skoleme- steren, så ofte de, iført gejstlig dragt, er nærværende, mens ihukommelsen af den hellige jomfru, således som det ovenfor er sagt, holdes med hæder, nyde seks penninge eller en sterling, enhver af vikarerne, sognepræsterne, hørerne fra skolerne i Lund og ydermere de ministranter, der har opnået gejstlige grader, to penninge eller en lybsk, men enhver af peblingene og klokkeren sammesteds en penning eller en halv penning. Med ovenstående bør dog ikke noget afbræk besvære vor Lundekirkes bygningsfond i nydelsen af de ofre, der måtte forefalde foran fornævnte billede eller i dettes blok. Til vidnesbyrd og fast bekræftelse af alt dette har vi ladet vort segl tillige med vort elskede Lundekapitels segl hænge under dette brev. Givet i det Herrens år 1386 på biskoppen og bekenderen Skt. Ambrosius' dag.