Tekst efter Aa:
Olluf af Guds naade konge til Dannemarck og Norge de Schlavers og Gothers og rette arwing til Suerrig ønsker alle som see nerwærende skriftt salighed i herren. ♦ Giører vitterligt, at vi herved tilskrive nerværende vores maalsmand i dend province Baagherred de otte marck sølfs iord, som viiseren Anders Poulsen haver, givendes hannem tillige med vores andre maalsmænd bestandig friehed, dog, saaledes at hand hver aar skall betale til vor bord efter ovenskrevne iords størrelse, hvorforre vi under vores naades behold strengelig forbyde, at ikke nogen af vores advocater eller deres betiente vove sig ved imoed denne vores naade nogen sinde at hendre samme Andreas, saafremt de ælske vores naade ufortørnet, indtil vi for gott befinde at igien kalde nærværende brev. ♦ Givet Nyborg under vores zignete anno domini 1386 Iacobi apostels dag.
Oluf, af Guds nåde, Danmarks og Norges, de Venders og Goters konge og ret arving til Sverige, ønsker alle, som ser dette brev, salighed i Herren.
Vi gør vitterligt, at vi herved tilskriver vor nærværende målsmænd i herredet Båg herred de otte mark sølvs jord, som brevviseren Anders Poulsen har, idet vi giver ham tillige med vore andre målsmænd evindelig frihed, dog således at han hvert år skal betale til vort bord efter ovenanførte jords størrelse, hvorfor vi under vor nådes fortabelse strengt forbyder, at nogen af vore fogeder eller deres officialer drister sig til i modstrid med denne vor nådesbevisning nogensinde at fortrædige samme Anders, såfremt de ønsker vor nåde ubeskåret, indtil vi finder for godt at tilbagekalde nærværende brev. Givet i Nyborg under vort segl i det Herrens år 1386 på apostlen Skt. Jakobs dag.