Tekst efter Aa:
Ad honorem dei. beate Marie uirginis et sancti Laurencii
♦ Nos Magnus dei gracia archiepiscopus Lundensis. Suecie primas. et
apostolice sedis legatus. cupientes abusiones et defectus. qui prochdolor. in
ecclesia nostra Lundensi et choro eiusdem nudiustercius inoleuerant. et propter
maximas molestias et persequciones quas ecclesia pro longo tempore passa est.
animaduerti non poterant. ad emendacionem reducere. ut hiis correctis per
disciplinabiles clericos. deo in domo sua iocundius et consequenter deuocius
seruiatur. scilicet primo de uisitacione. secundo de
Til Guds, den hellige jomfru Marias og Skt. Laurentius' ære.
Vi Mogens, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas og det apostoliske sædes legat, ønsker at hidføre en forbedring af de misbrug og mangler, som desværre tidligere har vokset sig fast i vor Lundekirke og sammes kor, og som på grund af de meget store trængsler og forfølgelser, som kirken i lang tid har lidt under, ikke har kunnet påtales, for at Gud, når disse ting bliver rettet, med større lyst og som følge deraf med større inderlighed kan tjenes i sit hus af veloplærte klerke. Vi har derfor ment det værd med Guds hjælp, såvidt det nu lader sig gøre, at angive en forbedring af visse artikler, nemlig for det første angående deltagelse i kortjenesten, for det andet angående korgudstjenesten. Vi vil derfor, at for fremtiden enhver, der skal antages som korvikar, i hvert fald skal være forfremmet til de højere grader, og i øvrigt skal ingenlunde nogen tages fra skolerne, medmindre tilstrækkelig boglig lærdom, standhaftig karakter, rosværdig omtale og andre fortjenester anbefaler ham til antagelse. Fremdeles skal alle de, som antages til kortjeneste, hvis de, uanset om de gør tjeneste eller ikke, fjerner sig fra koret, eller hvis de nærværende forsømmer tjenesten eller nærværende udfører den skødesløst, uordentligt eller endogså dadelværdigt, straffes i overensstemmelse med de i de gamle korvedtægter indeholdte bestemmelser. Dernæst bestemmer vi angående korgudstjenesten, nemlig at enhver, der — når han af sakristanen eller dennes stedfortræder er kaldet til eller opfordret til at gøre tjeneste i stedet for en fraværende — forsømmer tjenesten eller ikke besørger den, skal bøde, som var han fraværende. Fremdeles vil vi, at de bedste bøger, antiphonalet og gradualet skal have deres plads på lektorpulten midt i koret, i hvert fald under vespersangene og messerne, ved hvilke nedennævnte skal synges: messens introitus, gradualet, offertoriet, sekvensen, responsoriet ved vespersangene og vekselsangene, til hvilke bøger de skolarer, som har lært at synge, skal gå, og alle korvikarerne skal, medmindre de gør tjeneste i koret eller er lovligt forhindrede, gå ned fra koret til disse for at synge, så ofte der skal synges noget af ovennævnte. Og det samme, som vi har bestemt skal overholdes af alle korvikarerne, vil vi også skal overholdes til punkt og prikke af de korvikarer, som har ugetjeneste. De i deres korstole stående kanniker skal synge i de bøger, de har foran sig, medmindre de vil gå ned for at retlede eller lede sangen. Og hvad sangen angår, vil vi, at den fra nu af skal afsynges i en bestemt takt, dog til hverdag hurtigere, på festdagene langsommere, og at den skal ledes og retledes af hr. kantoren, når han er til stede, eller af hans stedfortræder, eller, når også denne er fraværende, af den til enhver tid værende hr. sakristan, som altid skal rette sig efter og enes med kantoren. Men til de fornævnte bøger skal kun den have adgang, som har lært at synge, men for dem, der ikke har det, sømmer det sig, at de søger yderligere belæring deri i skolerne. Enhver som dårligt udfører sin tjeneste (i koret) eller begår fejl og anstødelige ting i koret eller begår fejl i sangen eller ikke overholder, hvad der bør overholdes, skal straffes efter sakristanens skøn og kendelse, og enhver, som ikke vil rette sig efter hans rettelse, vil komme til at rette sig efter vor. Fremdeles vil vi, at sakristanen og korets opsynshavende skal have opsynet med kirken og koret, idet de sover der skiftevis hver nat, med bistand af præsten i krypten, som for denne tjeneste skal oppebære to ørtug af kirkeværgerne foruden andre godtgørelser, som kan falde af til ham. Fremdeles må ingen, klerk eller lægmand, på nogen måde fordriste sig til at holde ligbegængelse, ottendedag eller tredivte dag eller årtid for nogen som helst i vor kirke eller føre lig derind uden vort kapitels tilladelse, medmindre det vides at tilkomme dem ifølge sædvane eller særligt privilegium.
Forhandlet og givet i vort kammer i Lund i det Herrens år 1386 dagen før den hellige apostel Andreas' dag i samråd med vort kære kapitel under vort sekret.