forrige næste

Tekst efter Aa:

Ad honorem dei. beate Marie uirginis et sancti Laurencii ♦ Nos Magnus dei gracia archiepiscopus Lundensis. Suecie primas. et apostolice sedis legatus. cupientes abusiones et defectus. qui prochdolor. in ecclesia nostra Lundensi et choro eiusdem nudiustercius inoleuerant. et propter maximas molestias et persequciones quas ecclesia pro longo tempore passa est. animaduerti non poterant. ad emendacionem reducere. ut hiis correctis per disciplinabiles clericos. deo in domo sua iocundius et consequenter deuocius seruiatur. scilicet primo de uisitacione. secundo de solempnio chori. quorundam articulorum correctionem adiuuante domino. inquantum nunc occurrit. dignum duximus annotandum. ♦ Uolumus igitur. ut quicumque decetero in uicarium choralem assumi debeat. utique sit ad sacros ordines promotus. alias nequaquam nisi quem sufficiens litteratura. constans morigeralitas. fama laudabilis. et alia merita predicant de scolis assumendum ♦ Preterea. quicumque ad chorum assumpti fuerint. si se a choro. officiati uel inofficiati absentauerint. aut presentes officia neglexerint. uel ipsa presentes. negligenter. inordinate. uel eciam culpabiliter expleuerint, secundum quod in antiquis choralibus statutis continetur. puniantur. ♦ Exhinc de sollempnio chori statuimus. uidelicet. quod quicumque ad supplendum officium absentis per sacristam uel suum substitutum. nominatus uel requisitus neglexerit seunon curauerit. multetur sicut absens. ♦ Item uolumus quod meliores libri. anthiphonarius et graduale. sint super pulputum in medio chori. saltem in uesperis et missis. in quibus cantentur infrascripta. Introitus misse. Graduale. Offortorium. Sequencia. Responsorium in uesperis et antiphone ad quos libros accedant scolares scientes cantare et chorales omnes pro cantando. nisi fuerint in choro officiati uel legittime impediti de choro descendant. ad eosdem. quotiens cantabitur aliquid premissorum ♦ Et sicut iam per omnes chorales obseruandum statuerimus ita et per chorales ebdomedarios. per omnia uolumus obseruari. ♦ Canonici autem in suis stallis stantes. cantent in libris quos ante se habuerint. nisi placuerit eos descendere pro corrigendo cantu/ uel regendo ♦ Quem cantum amodo sub certa mensura. in feriis tamen festinancius in festis morosius modulari. ipsumque per dominum cantorem presentem uel suum substitutum regi et corrigi uolumus. alias ipso absente per dominum sacristam pro tempore existentem. qui semper se conformet et concordet cum cantore. ♦ Ad predictos autem libros nullus nisi sciens cantare. admittatur. nescientibus autem conueniat ut in scolis addiscant ♦ Quicumque male expleuerint sua officia. aut abusiones et dissonancias in choro fecerint seu uicia in cantu euomerint. aut seruanda non seruauerint. puniantur discrecione et arbitrio sacriste. et quicumque sue correctioni stare noluerit/ nostre subiacebit ♦ Item uolumus. quod sacrista et custos chori. ecclesie et chori custodiam habeant/ per unum ibidem omni nocte dormientem. cuius socius sit minister cripte. habiturus pro huiusmodi obsequio duos solidos de tutoribus ecclesie preter alia emolimenta que sibi possent deriuari ♦ Item. ne aliquis clericus uel laicus. exsequias. aut diem octauum. tricesimum seu anniuersarium cuiuscumque. in ecclesia nostra tenere. seu funus illuc portare quomodolibet presumat. sine licencia capituli nostri nisi quibus hoc competere dinoscitur ex consuetudine uel priuilegio speciali. ♦ Actum et datum in camera nostra Lundensi. anno domini m ccc lxxx sexto. uigilia beati Andree apostoli. de consilio dilecti capituli nostri. nostro sub secreto.

Til Guds, den hellige jomfru Marias og Skt. Laurentius' ære.

Vi Mogens, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas og det apostoliske sædes legat, ønsker at hidføre en forbedring af de misbrug og mangler, som desværre tidligere har vokset sig fast i vor Lundekirke og sammes kor, og som på grund af de meget store trængsler og forfølgelser, som kirken i lang tid har lidt under, ikke har kunnet påtales, for at Gud, når disse ting bliver rettet, med større lyst og som følge deraf med større inderlighed kan tjenes i sit hus af veloplærte klerke. Vi har derfor ment det værd med Guds hjælp, såvidt det nu lader sig gøre, at angive en forbedring af visse artikler, nemlig for det første angående deltagelse i kortjenesten, for det andet angående korgudstjenesten. Vi vil derfor, at for fremtiden enhver, der skal antages som korvikar, i hvert fald skal være forfremmet til de højere grader, og i øvrigt skal ingenlunde nogen tages fra skolerne, medmindre tilstrækkelig boglig lærdom, standhaftig karakter, rosværdig omtale og andre fortjenester anbefaler ham til antagelse. Fremdeles skal alle de, som antages til kortjeneste, hvis de, uanset om de gør tjeneste eller ikke, fjerner sig fra koret, eller hvis de nærværende forsømmer tjenesten eller nærværende udfører den skødesløst, uordentligt eller endogså dadelværdigt, straffes i overensstemmelse med de i de gamle korvedtægter indeholdte bestemmelser. Dernæst bestemmer vi angående korgudstjenesten, nemlig at enhver, der — når han af sakristanen eller dennes stedfortræder er kaldet til eller opfordret til at gøre tjeneste i stedet for en fraværende — forsømmer tjenesten eller ikke besørger den, skal bøde, som var han fraværende. Fremdeles vil vi, at de bedste bøger, antiphonalet og gradualet skal have deres plads på lektorpulten midt i koret, i hvert fald under vespersangene og messerne, ved hvilke nedennævnte skal synges: messens introitus, gradualet, offertoriet, sekvensen, responsoriet ved vespersangene og vekselsangene, til hvilke bøger de skolarer, som har lært at synge, skal gå, og alle korvikarerne skal, medmindre de gør tjeneste i koret eller er lovligt forhindrede, gå ned fra koret til disse for at synge, så ofte der skal synges noget af ovennævnte. Og det samme, som vi har bestemt skal overholdes af alle korvikarerne, vil vi også skal overholdes til punkt og prikke af de korvikarer, som har ugetjeneste. De i deres korstole stående kanniker skal synge i de bøger, de har foran sig, medmindre de vil gå ned for at retlede eller lede sangen. Og hvad sangen angår, vil vi, at den fra nu af skal afsynges i en bestemt takt, dog til hverdag hurtigere, på festdagene langsommere, og at den skal ledes og retledes af hr. kantoren, når han er til stede, eller af hans stedfortræder, eller, når også denne er fraværende, af den til enhver tid værende hr. sakristan, som altid skal rette sig efter og enes med kantoren. Men til de fornævnte bøger skal kun den have adgang, som har lært at synge, men for dem, der ikke har det, sømmer det sig, at de søger yderligere belæring deri i skolerne. Enhver som dårligt udfører sin tjeneste (i koret) eller begår fejl og anstødelige ting i koret eller begår fejl i sangen eller ikke overholder, hvad der bør overholdes, skal straffes efter sakristanens skøn og kendelse, og enhver, som ikke vil rette sig efter hans rettelse, vil komme til at rette sig efter vor. Fremdeles vil vi, at sakristanen og korets opsynshavende skal have opsynet med kirken og koret, idet de sover der skiftevis hver nat, med bistand af præsten i krypten, som for denne tjeneste skal oppebære to ørtug af kirkeværgerne foruden andre godtgørelser, som kan falde af til ham. Fremdeles må ingen, klerk eller lægmand, på nogen måde fordriste sig til at holde ligbegængelse, ottendedag eller tredivte dag eller årtid for nogen som helst i vor kirke eller føre lig derind uden vort kapitels tilladelse, medmindre det vides at tilkomme dem ifølge sædvane eller særligt privilegium.

Forhandlet og givet i vort kammer i Lund i det Herrens år 1386 dagen før den hellige apostel Andreas' dag i samråd med vort kære kapitel under vort sekret.