forrige næste

Tekst efter A:

Thet skal alle metn kunnut wære the thette breef se æller horæ læse/ thet wi Henning af Pudbuts Danmarks righes drost Ions Thruwelson landsdomere i Siælend/ Bendit Biyg af Gunnersløfholm/ Johanne Rwt høuetsman af Worthingeborgh ok Michil Rwt af Skioldenes riddere/ Iesse Offesson af Eghethe/ Finkenowe ok Hartwich Bruseke kiennes ok witnæ meth thette worth obne bref thet wi efter wors herre føthelsø aar thusende thryhunderde fiiresinnetiughe aar a thet siuende aar pa then othensdagh nest fore sente Bertelmeusdagh først i sente Knuts kirke i Ringsteth ok pa Siælentsfare landsthing narwæri<n>des woræ/ ok sielue alle stukke meth giorthe ok hørthe ok sawe thet biscoppen af Roskilde riddere ok swene abbethe ok andre prelater bøndere ok bokarlle kiøpstethe metn ok menheten af Siælend. ok flere righens af Danmark metn ok menheeth af Møen. af Lalend ok af flere Danma<r>kslande. pa then foresawth dagh i then samme sente Knutskirke ok pa thet samme Siælensfare landsthing/ safnethe woræ ok annamethe ok endrechtleghe kesde/ ok vtwolde/ en hetherlek førstinnæ ok fruwe/ fruwe Margrete Nories ok Swerighes drotning tel there fulmechtighe fruwe ok tel husbunde ok tel gantze righens af Danmark formyndere i alle mathe som her efter staer scriuet ok ingen ther a moeth sauthe/ ♦ Thet efter thet drotning Margrete ær koning Woldemars dater ok koning Oleues mother ther bathe wore herrer woræ/ ok fram æra farne/ guth there siele haue/ ok for then gothe williæ ok gønst ther wi af henne haue rønt ok funnet i manghe mathe tha æræ wi endrechtlek meth henne yuer ene würthen ok hun meth os/ thet wi ok the engen herre æller. høfthing. æller nogher man skule tel kong teghe/ ok engen man in at dreye i Danmark ok engen man tel hielp at tæghe ther henne nogherlund a moeth ær/ ok ey nogher man vthen meth henne raeth ok meth henne williæ ok thette samme hauer hun os sauth i geen/ ♦ Ok the ok wi ok there wene ok wore wilæ meth henne di ok forderue/ ♦ Ok hun hauer os theth sauth thet hun wil os lathe nythe skiel ok ræeth/ Ok the priue<le> gier ther henne forældre ok henne søn os hauer giueth/ ♦ Ok wi haue meth en goeth williæ/ ok meth berathen huvf bathe the ok wi endrechtlegh keesd ok vtwold ok hülleth henne tel woer. ok there fruwe ok tel husbunde ok tel gantze righens af Danmark futlmechtich førmyndere/ ok henne at thiæna som donde men bør there fruwe ok there husbunde ok there herre meth tro at thiænær alt tel then dagh/ thet hun ok wi endrechtlegh würthe thes yuer ene/ en kong at keese ok at haue/ meth bathe hennes ok worth raeth ok futl wiliæ/ ok ey fra henne thiæneste ok hielp at skilies/ før hun wiser os meth williæ fra segh/ tel then samme kong ther bathe hun ok wi meth bathe hennes raeth ok wiliæ ok wort keese/ ♦ Alle thesse forescrefne stukke/ haue biscop riddere ok swene abbethe prelater/ bonder ok bokarl ok menheten ok kiøpstemetn forenefnde ok wi meth them. af Sielend / ok flere righens metn ok menheeth af Møen ok af flere andre Danmarks lande louet ok sworet at halde ok at fulkomme for vthen hielperæthe æller argheliste/ Ok hauer hun os sworeth i geen/ ♦ Tel alle thesse stukkes tugh ok tel bewiselse haue wi woræ inseilæ for thette bref meth ia ok meth williæ heng/ thet ær giueth ok scriuet aar ok dagh ok steth som fore stæer scriueth.

Det skal være bekendt for alle, som ser dette brev eller hører det læse, at vi Henning Podebusk, Danmarks riges drost, Jens Troelsen, landsdommer i Sjælland, Bent Byg af Gunderslevholm, Jens Rud, høvedsmand på Vordingborg, og Mikkel Rud af Skjoldenæs, riddere, Jens Uffesen af Egede, Finkenow og Hartvig Bryske, erkender og vidner med dette vort åbne brev, at vi i året 1387 efter Vor Herres fødsel onsdag før Skt. Bartholomæus' dag var til stede først i Skt. Knuds kirke i Ringsted og siden på Sjællands landsting og selv medvirkede ved alle punkter og hørte og så, at biskoppen af Roskilde, riddere og svende, abbeder og andre prælater, bøn- der og bokarle, købstadmænd og det menige folk på Sjælland samt flere Danmarks riges mænd tillige med det menige folk fra Møn og Lolland og fra flere af Danmarks lande føromtalte dag var forsamlede i samme Skt. Knuds kirke og på samme Sjællands landsting og antog, endrægtigt valgte og udpegede den hæderlige fyrstinde og frue, fru Margrete, Norges og Sveriges dronning, til deres fuldmægtige frue, til husbonde og til hele Danmarks riges formynder i enhver henseende, som herefter står skrevet, og ingen talte derimod. Eftersom dronning Margrete er kong Valdemars datter og kong Olufs moder, som begge var vore herrer, og som nu er døde — deres sjæle være hos Gud — og dernæst på grund af den velvilje og den gunst, vi har erfaret og fundet hos hende på mange punkter, så er vi i endrægtighed blevet enige med hende og hun med os, at vi og de ikke skal tage nogen herre eller høvding eller nogen mand til konge, og ikke drage nogen mand ind i Danmark og ikke tage nogen mand til hjælp, som på nogen måde er hende imod, og ikke (tage) en mand uden hendes råd og vilje, og det samme har hun lovet os. Og de (mødedeltagerne) og vi (udstederne) samt deres og vore venner vil følge hende i godt og ondt. Og hun har lovet os, at hun vil lade os nyde billighed og ret, samt de privilegier, som hendes forfædre og hendes søn har givet os. Og med vor gode vilje og med velberåd hu har både de og vi endrægtigt valgt, udpeget og hyldet hende til vor og deres frue, til husbonde og til hele Danmarks riges fuldmægtige formynder, at tjene hende således som dannemænd trofast bør tjene deres frue, husbonde og herre indtil den dag, da hun og vi endrægtigt kommer overens om at vælge og få en konge både med hendes og vort råd og fuldkomne vilje, og ikke at unddrage hende vor tjeneste og hjælp, før hun med vilje viser os bort fra sig til den konge, som både hun og vi med både hendes og vort råd og vilje vælger. Alle de foranskrevne punkter har biskoppen, riddere og svende, abbeder, prælater, bønder og bokarle samt Sjællands foran nævnte menige folk og købstadmænd og vi sammen med dem tillige med flere af rigets mænd og det menige folk fra Møn og flere af Danmarks andre lande lovet og svoret at overholde og fuldbyrde uden kneb eller list. Og hun har til gengæld svoret over for os. Til vidnesbyrd om alt dette og til bevis herfor har vi med vort jaord og vor vilje hængt vore segl under dette brev, som er givet og skrevet foranskrevne år, dag og sted.