Tekst efter A:
In nomine domini amen ♦ Anno natiuitatis eiusdem
millesimo trecentesimo octuagesimo septimo \ indictione decima die uero uicesima
sexta mensis augusti pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri
domini Urbani diuina prouidencia pape sexti anno decimo in mei notarii publici et
testium infrascriptorum ad hoc uocatorum et rogatorum presencia personaliter
constituta serenissima principissa ac domina domina Margareta dei gracia Norwegie
et Swecie regina illustrissima me notarium publicum. tanquam personam autenticam
ad omnes et singulos actus qui anno domini indictione et pontificatu predictis die
uero uicesima prima mensis augusti predicti Ryngstadis Selandie in monasterio
sancti Canuti ducis et martiris ordinis sancti Benedicti Roskildensis diocesis ac
Guds navn, amen. År 1387 efter sammes fødsel, i den tiende indiktion, men den 26. dag i august måned i den højhellige fader i Kristus og vor herre hr. Urban den 6., ved Guds forsyn paves, tiende pontifikatsår mødte den ophøjede fyrstinde og frue, fru Margrete, af Guds nåde Norges og Sveriges meget berømmelige dronning, personligt i nærværelse af mig, offentlig notar, og nedenfor anførte vidner, der særligt var tilkaldt og udbedt hertil, og opfordrede særligt mig, offentlig notar, som autentisk person!) til at bringe alle de handlinger på offentlig form, som i fornævnte Herrens år, indiktion og pontifikatsår, men den 21. i fornævnte august måned foregik og blev forhandlet i Ringsted på Sjælland i den hellige hertug og martyr Knuds kloster af Skt. Benedikts orden, Roskilde stift, og samme dag sammesteds på landstinget, eftersom jeg, der var til stede på det tidspunkt, med vished har set og hørt det. Jeg Henrik, nedenfor anførte offentlige notar, der derfor ønsker at aflægge vidnesbyrd herom for sandheden, erklærer, at jeg på det tidspunkt har været til stede, har set og i sandhed hørt, at i samme kloster, på samme landsting og samme dag den 21. i august måned som fornævnt mødte personligt adskillige ærværdige fædre i Kristus og herrer, de herrer ærkebiskopper og biskopper og de andre sækulære og regelbundne kirkers prælater samt riddere, riddermændsmænd, bønder, bymænd fra køstæderne og det menige folk fra landet Sjælland og ligeledes fra landene Møn og Lolland og ligeledes fra flere andre dele af Danmarks rige i talrig mængde og med enstemmigt samtykke og enslydende stemme, idet i sandhed ingen løftede sin røst derimod, og velvillige modtog, antog, nemlig 'annameden' og endrægtigt valgte og forsonede sig med, nemlig 'huldeghen', den såre berømmelige fyrstinde og frue fru Margrete, fornævnte dronning, datter af hr. kong Valdemar og moder til hr. kong Oluf, deres og Danmarks riges sidste herrer og konger — salig ihukommelse — som deres rette frue, fyrste og hele Danmarks riges fuldmyndige rigsforstanderinde, nemlig 'vormunder', hvilket er påkrævet på grund af denne fornævnte fru dronning Margretes overordentlig store fortjenester: Oprigtig gunst, god vilje og mangfoldige velgerninger, som de alle bekendte, at de på mangfoldige måder havde fundet og havde erfaret fra hendes side, og ligeledes på grund af det nære slægtskab, eftersom de sagde, at der ikke var eller levede nogen mand, som var nærmere end hun selv i slægtskabslinie af dette blod, idet de garanterede og lovede, at de ikke ville antage nogen herre eller fyrste eller nogen mand til konge eller herre og ikke indføre nogen mand i Danmark og ikke antage nogen mand til hjælp, som på nogen måde er fjende eller vil være modstander af denne fornævnte fru dronning Margrete og absolut ikke modtage nogen mand undtagen med hendes fulde vilje, anmodning og råd, men at de ville forblive fast og uadskilleligt hos hende, nemlig fornævnte fru dronning Margrete, i medgang og modgang og trofast tjene hende således, som det sømmer sig for gode mænd over for deres frue, deres konge og deres rette herre at tjene trofast og aldrig at unddrage denne fru Margrete deres tjeneste eller hjælp, medmindre denne fornævnte fru dronning Margrete med god vilje ville sende dem alle bort fra sig til en konge, som de efter fornævnte fru dronning Margretes råd, vilje og anmodning ville vælge med enslydende samtykke. Alt dette fornævnte og hvad som helst af det omtalte lovede endrægtigt de enkelte fornævnte ærkebiskopper, biskopper, riddere, riddermændsmænd, prælater ved sækulære og regelbundne kirker, bønder, bymænd fra købstæderne og ovennævnte menige folk og adskillige andre fra flere dele af Danmarks rige i Ringsted fornævnte år, indiktion, dag, måned og pontifikat i fornævnte kloster og på fornævnte landsting - med hænderne løftet mod det indviede brød og med ed aflagt til hende herom — urokkeligt at iagttage, at det forblev gyldigt og ved magt, idet ingen indsigelse eller intet påskud skulle være til hinder derfor. Men jeg erklærer desuden, at jeg har set, hørt oplæst forståeligt og læst et autentisk og åbent skriftligt vidnesbyrd udstedt af de velbyrdige og mægtige mænd de herrer Henning Podebusk, drost i nævnte Danmarks rige, Jens Troelsen, landsdommer på fornævnte Sjællands landsting, Bent Byg af Hørsholm, Jens Rud af Vordingborg, Mikkel Rud af Skjoldenæs, riddere, Niels Uffesen af Egede, Finkenow og Hartvig Bryske, væbnere, helt og holdent, beseglet med deres rette hængende segl, hvorved de erklærer, at alt det fornævnte og hvert enkelt punkt af det fornævnte er foretaget af dem og af de andre ovennævnte nævnte år, indiktion, dag, måned, pontifikat, i omtalte kloster og på omtalte ting, således som det er udtrykt her oven for i enkeltheder. Dette er forhandlet i landsbyen Vedby og på oftnævnte fru dronning Margretes gård fornævnte år, indiktion, dag, måned og pontifikat, i nærværelse af den ærværdige og fromme mand broder Niels, abbed i Sorø kloster af cistercienserordenen, og Lars Jensen, præst af Roskilde stift, der særligt var tilkaldt til det fornævnte og anmodet derom.
(Notarmærke). Og eftersom jeg Henrik Vrisak, gejstlig af Havelberg stift, med apostolisk og kejserlig autorisation offentlig notar, sammen med fornævnte vidner personlig har deltaget i alt det fornævnte, medens det således skete og forhandledes, har jeg optegnet det, som jeg så og hørte ske således, som koncept, ud fra hvilken jeg affattede, skrev og offentliggjorde dette offentlige dokument, og jeg har opsat det i dette offentlige aktstykke og undertegnede det med mit sædvanlige og tilvante mærke og navn, anmodet og opfordret hertil til troværdigt vidnesbyrd om det fornævnte.
Diplomet har nr. 233 som forlæg.