Tekst efter Aa3 med enkelte læsemåder efter Aa1 og Aa2a:
Uniuersis presentes literas uisuris seu audituris Iohannes
Jens, ærkedegn, og hele kapitlet ved Ribe (dom)kirke til alle, der får dette brev at se eller høre det læst, hilsen med alles frelser.
Vi gør vitterligt for alle, nulevende og fremtidige, at fredag efter påske i året 1388 efter Herrens menneskevorden mødte i vort kapitelhus — i nærværelse af den ærværdige fader i Kristus og herre, hr. Jens, ved Guds forsyn biskop af Ribe — den velbyrdige mand Henneke Limbek, søn af hr. Claus Limbek, ridder, fordum Danmarks riges drost, og udstyrede et alter for Vor Frue, som han med tilladelse og samtykke af fornævnte ærværdige fader i Kristus hr. biskoppen af Ribe agtede at grundlægge i samme Ribe (dom)kirke, med neden for anførte gods, nemlig i Vardesyssel; for det første i Skast herred i Sneum sogn fem gårde, i hvilke Toste Bondesen, Asser Ankersen, Jens Esbernsen, Jens Tygesen og Niels Eskilsen bor. Fremdeles i (Vester) Nykirke sogn to gårde, i hvilke Peder Lille og Jens Jakobsen bor. Fremdeles i Tjæreborg sogn fem gårde, i hvilke bor Tord Marinsen, Henrik Pedersen, Jens Svendsen, Niels kaldet Web og Åse Tyges. Fremdeles i Jerne sogn en gård, i hvilken en vis Lars bor. Fremdeles i Brøndum sogn øde jorder, af hvilke Esger Nielsen skal yde en skilling årligt. Fremdeles i Øse sogn en gård, i hvilken Jens Laurentsen bor. Fremdeles i Gørding herred i Gørding sogn fire gårde, i hvilke bor Asser Kvist, Åge Brun, Toke Tygesen og Toke Nielsen. Fremdeles i Hunderup sogn tre gårde, i hvilke Jens Pedersen, Tord og Lave Nielsen bor. Fremdeles i Bramminge sogn en gård kaldet Terpgård, i hvilken Niels Larsen bor, og sammesteds et landbosted. Fremdeles i Jernved sogn i landsbyen Jernvedlund en gård, i hvilken Mads Bondesen bor. Fremdeles i Darum sogn en gård, i hvilken Cecilie Jenskone bor. Han henlagde og afstod frit til os og vore efterfølgere rådigheden over dette alter og alt det fornævnte gods med alle dets tilliggender, idet han bønfaldt os om, at vi ville forpligte os til at sørge for hans og hans forældres frelse. Idet vi derfor bedømmer oprigtigheden af samme Hennekes fromhed, som han særligt velvilligt lægger for dagen over for Ribe (dom)kirke og kapitel, forpligter vi efter forudgående moden overvejelse os og vore efterfølgere til til evig tid at holde en daglig messe for dette alter, nemlig en sungen messe, af den hellige jomfru Maria på alle den hellige jomfru Marias større festdage og om lørdagen, og af det hellige kors om fredagen, men på de øvrige dage skal den læses. Desuden forpligter vi os og vore efterfølgere til på sømmelig vis at holde samme alter med passende udstyr, således som det er blevet overdraget til os. I øvrigt forpligter vi os og vore efterfølgere til hvert år at holde årtider for hr. Claus Limbek, ridder, ovenfor nævnte drost, for hans elskede hustru fru Ide, for hr. Johan Limbek, ridder, samt for samme Henneke Limbek og hans elskede hustru fru Jutta, når disse er gået al kødets gang, med vigilier på søndagen Quasimodo geniti efter vespersangen og på dagen efter samme søndag med 24 messer. Ydermere forpligter vi os og vore efterfølgere til at holde og fast at iagttage alle ovennævnte artikler, ifald det, som indeholdes i hans åbne brev, der er affattet om sagen angående dette alter og fornævnte gods, bringes til fuld udførelse. Til vidnesbyrd om alt dette o.s.v. Givet o.s.v.
Henneke Limbeks indstiftelse af et Vor Frue alter i Ribe domkirke 1388 kendes fra kapitlets genbrev og fra Henneke Limbeks forpligtelse, nr. 369, til at hjemle kapitlet gods, som hans grandonkel hr. Johan Limbek havde givet kapitlet til afholdelse af sin årtid og en daglig messe. Tre i fragmentarisk afskrift bevarede tekster, nr. 199, 368 og 370, der også vedrører alterstiftelsen, er af forskningen blevet opfattet som udkast til Henneke Limbeks forpligtelsesbrev, nr. 369, eller til kapitlets genbrev. En nærmere undersøgelse af de ufuldstændigt overleverede tekster viser imidlertid, at de gengiver tre ellers ukendte breve, der til dels tillader os at følge de forhandlinger, som afsluttedes med alterstiftelsen og kapitlets forpligtelsesbrev.
Grundlaget var den formentlig 1354 30. december, cf. nr. 368, indledning, afdøde hr. Johan Limbeks gave af gods til Ribe domkapitel til afholdelse af sin årtid, som kun er kendt gennem et ufuldstændigt udtog, nr. 368, og indirekte gennem Henneke Limbeks forpligtelsesbrev af 1388 3. april, nr. 369. Det står således fast, at hr. Johans gave omfattede i hvert fald 4 gårde i Sneum og I gård i (Vester) Nykirke (nr. 368 og 369) samt sandsynligvis også 1 gård i Næsbjerg, 5 gårde i Tjæreborg, 1 gård i Øse og 1 gård i Darum sogne (nr. 369). Kapitlets modydelse var afholdelse af en daglig messe og af hr. Johans årtid; men det skulle endvidere holde årtid for Henneke Limbek, hans hustru og forældre, idet denne havde henlagt andet gods — der ikke specificeres — til dette formål, nr. 369.
Med disse unævnte ejendomme, som Henneke Limbek havde givet til kapitlet inden 1388 3. april tænkes der efter alt at dømme på det gods, som Henneke Limbek havde erhvervet fra ærkedegnen hr. Tues arvinger, muligvis ved indløsning af panter. Det drejede sig om 1 gård med laksegård og eng i Sneum, 1 gård i Jerne, 1 gård i (Vester) Nykirke sogne, alle i Skast herred, 4 gårde i Gørding, 3 gårde i Hunderup, 1 gård og 1 landbosæde i Bramminge, 1 gård i Jernved sogne, alle i Gørding herred. Dette gods forpligtede Henneke Limbek sig til at afhænde til kapitlet, cf. nr. 199, ligesom han 1388 3. april lovede at hjemle kapitlet det af hr. Johan Limbek givne gods, nr. 369.
Denne samlede godsmasse (bortset fra 1 gård i Næsbjerg) overdrog Henneke Limbek [1388 3. april] til kapitlet (nr. 370), der samme dag gav ham nærværende genbrev derpå. Alt dette gods blev lagt til et alter indstiftet af Henneke Limbek til Vor Frue i Ribe domkirke; kapitlet forpligtede sig til at holde en daglig messe, at vedligeholde alterets udstyr og at holde årtid for hr. Johan Limbek, Henneke Limbek og frue samt Henneke Limbeks forældre.
Henneke Limbek har altså oprindeligt skullet sikre kapitlet besiddelsen af hr. Johans donation, men har samtidigt ønsket, at den daglige messe også skulle komme hans egen, hans forældres og hustrus sjæle til gode. Det har kapitlet ikke kunnet acceptere, og Henneke Limbek har måttet lægge sit fra ærkedegnens arvinger erhvervede gods til de af hr. Johan givne ejendomme. Henneke Limbek havde nu givet for meget og kunne derfor forlange modydelser; kapitlet accepterede, at donationen blev en alterstiftelse, at kapitlet skulle vedligeholde alterets udstyr, at den daglige messe mindst to dage om ugen skulle synges og ikke kun læses, samt at holde årtid ikke blot for hr. Johans, men også for Henneke Limbeks, hans forældres og hans hustrus sjæle.
Et par brevregester fra 1386 (nr. 137, 138 og 139) antyder et modsætningsforhold mellem blandt andre Henneke Limbek og de kirkelige myndigheder angående Puggård i Ribe; selv om en sammenhæng ikke kan udelukkes, er det dog uvist, om denne strid kan sættes i forbindelse med forhandlingerne om Henneke Limbeks alterstiftelse.