1389

[1389.] 23-27. maj. Danzig 34

Højmesteren for den tyske orden svarer Herbrekt Königsmark, der har anmodet om at låne 30 læster rug, at det på grund af landets nødstilstand ikke er muligt, og at man, selv om det var muligt, ikke tør tillade det, da dronningen af Danmark opbringer storskafferens og andres folks skibe.

A: tabt. — Aa: Königsberg Staatsarchiv (nu Berlin, Geheimes Staatsarchiv, Hauptabt. XX). Ordensfol. 2a p. 1 med overskrift Littera. missa. Herbordo. Koningsmarken.

Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 34; DRB. IV:4 nr. 34 (i oversættelse).

Brevet er indført umiddelbart efter nr. 33.

Tekst efter Aa:

Edeler liber frund/ ♦ Also alz ir vns schreibt begerende/ das wir uch lenten xxx. lesten roggen zcu vnsers herren des konigis notdorff. so wisset/ das wir vmb vnsers herren. des koningis libe thun wellen. noch vnserm vormogen. alle cz{ie}t gerne. was synir grosmechtikeit. beheglich. ist vnd anneme/ sundir vnser. land leiden uff disse cz{ie}t selben gebrechin. vmb korn/ vnd czumole tuwir czitunge. hie. ist also das wir vmb vnser armen luten wille nicht mogen. vs vnserm lande korn lasen furen/ vnd bitten uch/ das ir vns nicht vordenket wand wirs mit fuge nicht thun mogen/ vnd were das wirs mit fuge thun mochtin/ vnd sunder vnser lute schaden/ so muste wir vns doch entsitczin vor der koninginne von Denmarken dy vnserm schaffer vnd andern vnsern luten. ire gut hat vffgehalden/ durch des willen das sy spricht/ wir spiseten ire vinde land vnd lisen yn czufuren roggen vnd spise/ ♦ Gegeuen ibidem.

Kære ædle ven.

Når I skriver til os og begærer, at vi låner Eder 30 læster rug til vor herre kongens behov, så vid, at vi af kærlighed til vor herre kongen altid gerne efter vor evne vil gøre, hvad der er hans stormægtighed behageligt og tilpas, men vort land lider for tiden selv under mangel på korn, og der er i høj grad dyrtid her, så at vi for vore arme folks skyld ikke kan lade korn føre ud af vort land, og vi beder Eder om, at I ikke fortænker os deri, da vi ikke kan gøre det med føje, og hvis vi kunde gøre det med føje og uden skade for vore folk, så måtte vi dog frygte for dronningen af Danmark, der fra vor skaffer og andre af vore folk har tilbageholdt deres gods, fordi hun siger, at vi har ernæret hendes fjenders land og ladet dem tilføre rug og mad. Givet sammesteds.