Tekst efter Aa:
Irluchter furste grosmechtiger herre/ ♦ Als vns uwer grosmechtikeit/ geschrehben hat von Lembeke wegen/ wy das her vor uch gewest sye/ vnd. uch swerlich geclagt/ das ym dy vnsern. sin schiff. vnd sin gut. genomen han/ vnd weg. gefuret/ vff den rame/ das sie meynten. her wer ein zerowber etcetera wir thun. uch zcu wissen das wir. von der sachin nicht gewust han/ sunder vnsir schaffer. den wir dorumbe gefregit habin vns hat. vndirrichtet/ vnd von des gemeinen kowffmans wegin. den dy selbe sache anruret vns. hat. dy sache vorgelegit/ als ir das wol vornomen mogt. in desir. ingeslossenen czedel. etcetera vnd mit rate. vnsir mitgebitiger/ so habe wir dem selbin Lembeke bescheiden. vor den gemeinen kowfman. nu vff sinthe Michels tag. nestkomende. ken Lubeke/ dar wirt der gemeine kowfman zcu samen komen/ vnd so sullen vnsir sendebotin/ von. Prussin. ouch. do vff di selbe zc{ie}t sin/ den habe wir bepfolen dy sache zcu vorantwurtin/ vnd das her do. dem gemeinen kowffmanne. sine schelunge vorlege/ was. der gemeyne kowffman.. beiden teilen. noch clage/ vnd noch antwurt. vor ein recht vindet/ das her ym dorane lase genugen/ vnd vor in do recht gebe vnd neme/ ♦ Wir han. ym ouch geschrehen/ wůrde. ym dy zc{ie}t zcu kurcz vnd zcu swere/ das her nicht. dar komen mochte so habe wir ym bescheiden. vff vnser frowin tag. lichtmesse. in vnser land. Prussin. zcu komen/ vnd han. ym sichern geleidt. in sym bref. frie, vs vnd yn. zcu czien gegebin vor all den ienen dy vmb vnsern. willen thun vnd lasen wellin/ vnd das her noch vnsers landes gewonheit sin gut mit rechte vordere/ do zcu welle wir ym volkomens rechtis beholffin sin/ ken allen den her dorumb zcu spricht/ ab si in vnsern lande sint besessin/ doch also bescheidlich/ das her recht gebe/ vnd neme/ ♦ Gegeuen. zcum Reden. crastino exaltacionis crucis/
Høje fyrste, stormægtige herre.
Da I, stormægtige herre, har skrevet til os om Limbæk, at han har været for Eder og har klaget meget over, at vore folk har taget hans skib og hans gods fra ham og ført det bort, i den tanke, at de mente, han var sørøver o.s.v., kundgør vi for Eder, at vi ikke har kendt til sagen, men at vor skaffer, som vi har spurgt derom, har underrettet os, og på hansekøbmandens vegne, som samme sag vedrører, har forelagt os sagen, som I klart kan se i dette vedlagte brev o.s.v., og efter råd fra vore medadministratorer har vi stævnet samme Limbæk for hansekøbmanden til nu førstkommende sankt Mikkelsdag i Lübeck, dér vil hansekøbmændene komme sammen, og så skal vore sendebud fra Preussen også være dér på samme tid, dem har vi befalet at varetage sagen og (har meddelt ham) at han da skal forelægge hansekøbmanden sit stridsspørgsmål, og at han lader sig stille tilfreds med, hvad hansekøbmanden over for begge parter efter klage og efter svar finder for ret, og da for dem giver og tager ret. Vi har også skrevet til ham, at hvis tiden bliver ham for kort eller for svær, så han ikke kan komme derhen, så har vi stævnet ham til at komme til vort land Preussen på Vor Frues kyndelmissedag og har i et brev til ham givet ham sikkert lejde til at drage frit ud og ind, hvad angår alle dem, der vil gøre og undlade at gøre noget for vor skyld, og (har meddelt ham,) at han skal kræve sit gods med rette efter vort lands sædvane, deri vil vi være ham behjælpelig til fuld ret mod alle dem, som han anklager derfor, hvis de er bosiddende i vort land, dog på den betingelse, at han giver og tager ret. Givet i Rheden dagen efter korsets ophøjelse.
Brevet er indført blandt brevene for 1389.