© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy Rodolph van ghodes gnaden byscop to Zwerin vnde hertoch to Mekelenborgh vnde
wy Iohan van der sůluen gnade hertoghe to Mekelenborgh to Stargharde vnde to
Rostok heren bekennen vnde bethugen openbare an desseme breue vor vns vnde vor de
dorluchteghen vorsten Iohanne herthoghen to Mekelenborgh vnsen leuen vader vor
Vlrik vnde vor Albrechte vnse brodere vnde vor hertoch Magnus sone Iohanne vnsen
leuen vedderen alle herthoghen to Mekelenborgh vnde vor vnse eruen vnde vor al
vnse man rydder vnde knechte stede vnde slote in den landen Stargarde Sterneberghe
vnde Røbele dat wy vns myt ghantzer endrach vnde myt ghuden wyllen vns hebben
ghesad vnde vorbunden vnde vns setten vnde vorbinden to den erliken wysen luden
vnsen leuen trůwen borghermesteren raatmannen Ro
stok der staat
vnde to eren nakømelinghen alzo dat wy myt vnsen ridder vnde knechten landen vnde
sloten en myt ghantzen trůwen scholen vnde wyllen beholpen wesen van staden an
ieghen de dorluchteghen vorstynnen vrowe Margareten koningynnen to Norweghen vnde
ieghen de ryke Dennemarken Norweghen vnde Sweden vnde alle ynwonere der suluen
ryke vnde de der sůluen koningynnen beholpen syn se syn ghestlik edder werlik
beyde hyr to lande vnde over de see vnde scholen vnde wyllen vns van den
vorbenomeden borghermesteren vnde raatman vnde eren nakomelinghen nummermeer
s{ov}nen vreden daghen edder setten er vnse here vnde veddere her Albrech koning
to Sweden vnde syn sone vnde ere vrunt vnde de rydder vnde knechte de myt em
ghevanghen syn ghantzliken quyd vnde loos syn vnde se des kryghes enen ghantzen
ende hebben. ♦ Ok so schole wy edder de vse de myt vns in desseme kryghe van vnser
weghen begrepen syn nummende roven schynnen edder beschedeghen de vnser vnde
desser vorbenomeden borghermestere vnde raatmanne velych syn ♦ Were ok dat syk
yenych man dar vth thoghe de hir nyne hulpe vnde
Vi Rudolf, af Guds nåde biskop af Schwerin og hertug af Mecklenburg, og vi Johan, af den samme nåde hertug af Mecklenburg, herrer af Stargard og af Rostock, erkender og bevidner åbent med dette brev for os og for de høje fyrster Johan, hertug af Mecklenburg, vor kære fader, for Ulrik og for Albrecht, vore brødre, og for hertug Magnus' søn Johan, vor kære fætter, alle hertuger i Mecklenburg, og for vore arvinger og for alle vore mænd, riddere og væbnere, stæder og borge i landene Stargard, Sternberg og Röbel, at vi i fuld endrægtighed og med god vilje har forenet og forbundet os og forener os og forbinder os med de ærlige vise mænd, vore kære tro borgmestre og rådmænd i staden Rostock og med deres efterkommere, således at vi med vore riddere og væbnere, lande og borge i uindskrænket troskab skal og vil være dem behjælpelige fra dette øjeblik mod den høje fyrstinde, fru Margrete, Norges dronning, og mod rigerne Danmark, Norge og Sverige og alle indbyggerne i de samme riger, og som er den samme dronning behjælpelige, de være sig gejstlige eller verdslige, både her til lands og på den anden side havet, og skal og vil aldrig ved fred, våbenstilstand, overenskomst eller ellers skille os fra de fornævnte borgmestre og rådmænd og deres efterkommere, før vor herre og fætter, hr. Albrecht, konge af Sverige, og hans søn og deres venner og de riddere og væbnere, der er fanget med dem, er helt frit og løse, og de har en fuld afslutning på krigen. Desuden skal vi eller vore mænd, der er omfattet af denne krig på vore vegne, ikke hærge, udplyndre eller skade nogen, der er under beskyttelse af os og disse fornævnte borgmestre og rådmænd. Hvis endvidere nogen drager sig her ud af, der ikke vil gøre nogen hjælp eller bistand heri og ikke vil være med til at give brev og segl på dette, han være sig ridder eller væbner, han være, hvem han være vil, så skal og vil vi med de fornævnte borgmestres og rådmænds hjælp dømme derover som over en, der lader sin rette herre i stikken og ikke gør for ham, som det sømmer sig for ham at gøre for ærens skyld. Desuden skal og vil vi, så ofte det behøves og er nødvendigt, være rede til at fare og gøre krigstogt til det samme rige Danmark for at angribe og skade fjenderne af os og af de fornævnte borgmestre og rådmænd, riddere og væbnere, og af de andre stæder, der er i dette forbund, og deres hjælpere efter råd af disse fornævnte borgmestre og rådmænd, riddere og væbnere og de andre stæder og troligt blive hos dem i skade og gavn og ikke trække os ud af krigstogterne, når vi kommer sammen, medmindre vi gør det efter alle disse fornævntes råd, og enhver på sin egen bekostning og skade. Alle disse forskrevne punkter og artikler lover vi fornævnte biskop Rudolf af Schwerin for os og vore mænd og vore borge i stiftet, nemlig Bützow, borg og stad, og Warin, og vi fornævnte hertug Johan af Mecklenburg lover for os og for fornævnte vor kære fader, brødre og fætre, hertuger af Mecklenburg, og for vore arvinger og for vore mænd og stæder på vor gode tro og i ære at overholde stadig og fast uden nogen udflugt og argelist over for disse fornævnte borgmestre og rådmænd. Desuden skal alle disse aftaler og dette nærværende brev forblive uden skade for alle de aftaler, som grevinderne af Holsten og kongens rådmænd og stæder tidligere har aftalt med vor kære fader og har givet brev på. Til vidnesbyrd og til sikkerhed for alle disse ting har vi fornævnte Rudolf, biskop af Schwerin, og vi fornævnte hertug Johan med fuldt vidende ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet i Wismar i året 1391 efter Guds byrd mandagen efter den hellige trefoldigheds dag.