Tekst efter Aa:
Wilhelmus primogenitus Iuliacensis dei gracia dux Gelrie et comes Zutphaniensis prudentibus et honorabilibus uiris dominis Lubicensis et Sundensis ciuitatum proconsulibus et consulibus et cuilibet ipsorum amicis nostris salutem et omne bonum ♦ Quoniam serenissima principissa et domina mea domina Margarita dei gracia Norwegie et Swecie regina nobis significauit quod eidem domine regine pro illis de Wismaria et de Rostock ciuitatibus et amicis nostris ad proseruandam treugam pacem et concordiam seu amiciciam dictam forbindwingh inter eandem dominam reginam et suos ex una et prefatas de Wismaria et Rostock ciuitates ex altera parte uos ultra plus quam alie ciuitates marine firmiter promisistis et litteras uestras apercius tradidistis infra quam treugam pacem concordiam seu amiciciam illide Wismaria et Rostock prout ad nos deuenit diffidatione non facta domine regine supradicte et suis iniurias graues intulerunt unde eiusdem domine regine precibus pulsati rogamus uniuersitates uestras nobis dilectas quatenus ipsos de Wismaria et Rostock amicos nostros quibus etiam desuper scribimus uelitis informare ut ab iniuriis supradictis cessent in futurum ac ipsi domine regine et suis propter illatas iniurias faciant quod iustum fuerit iuxta promissionem supradictam contemplacione nostri qui uobis in consimilibus aut aliis negociis uestris libenter uestris amiciciis conplacere cuperemus affectantes nobis discrete rescribi super premissis ♦ Datum etcetera.
Vilhelm, førstefødt af Jülich, af Guds nåde hertug af Geldern og greve af Zutphen, til de kloge og hæderværdige mænd, de herrer borgmestre og rådmænd i stæderne Lübeck og Stralsund, og enhver af dem, vore venner, hilsen og alt godt.
Eftersom den såre høje fyrstinde og min frue, fru Margrete, af Guds nåde Norges og Sveriges dronning, har meddelt os, at I langt mere end de andre søstæder urokkeligt har lovet og åbent givet samme fru dronning Eders brev på deres vegne fra stæderne Rostock og Wismar og vore venner på at bevare våbenstilstand, fred og endrægtighed eller venskab, kaldet 'forbindwingh', mellem samme fru dronning og hendes mænd på den ene side og fornævnte fra stæderne Wismar og Rostock på den anden, under hvilken våbenstilstand, fred, endrægtighed eller venskab de fra Wismar og Rostock, således som vi har fået at vide, uden afbrydelse af venskabsforholdet, har påført ovennævnte fru dronning alvorlige uretfærdigheder, beder vi, drevet af samme fru dronnings bønner, af den grund Eder alle, for os elskede, om, at I vilde underrette dem fra Wismar og Rostock, vore venner, hvem vi desuden også skriver til, om, at de for fremtiden skal afstå fra ovennævnte uretfærdigheder og gøre, hvad der er ret, over for denne fru dronning og hendes på grund af de påførte uretfærdigheder, i overensstemmelse med ovennævnte løfte, af hensyn til os, vi, som over for Eder, venner, kunde ønske gerne at være Eder til behag i lignende eller Eders andre sager, idet vi attrår, at man viseligt skriver tilbage til os angående det fornævnte. Givet o.s.v.
I løbet af maj 1391 sluttedes der forbund mellem hertugerne af Mecklenburg og stæderne Wismar, Rostock, Gadebusch, Grevesmühlen og Schwerin, rettet mod dronning Margrete, cf. nrr. 393, 396, 399, 404 og 411. De i brevet omtalte overgreb kan måske sigte til det af Detmar, ed. Koppmann, II 41-42 beskrevne mecklenburgske togt, der afsluttedes med våbenstilstanden i Nyköping. Først med Rostocks og Wismars indlæg på hansedagen i Hamburg 1391 11. november, nr. 458, måtte hansestæderne tage stilling til konflikten om kong Albrechts løsladelse. Da kongen ikke nævnes i hertugens brev, er det muligvis udstedt inden mødet i Hamburg.