Jakob, af Guds nåde udvalgt ærkebiskop ved kirken i Lund, til alle, der får dette brev at se eller hører det læse, hilsen evindelig med Gud.

Eftersom de herrer provsten, dekanen og hele vort for os i Kristus elskede kapitel i Lund ydmygt har bønfaldet os omN, at vi nådigt vilde værdiges at stadfæste deres privilegier, som de vides hidtil at have fået af vore forgængere, især med hensyn til de nedenfor anførte artikler, bøjer vi os for deres fromme bønner og giver vort bifald, idet vi ønsker at træde i vore fornævnte forgængeres fodspor, og anordner med samme vort kapitels enstemmige samtykke, at det til evige tider ubrydeligt skal overholdes. <1> For det første, at når en af prælaterne eller kannikerne i dette kapitel afgår ved døden, da skal hans eksekutor, udpeget i kapitlet, sammen med hans andre testamentseksekutorer nyde alle afkastninger, afgifter og tjenesteydelser, der hidrører fra hans dignitet og præbende samt fra fællesbordetN, hvis han har holdt residens, i et helt år, at regne fra hans dødsdag, for dermed hæderfuldt at holde hans begravelse og samvittighedsfuldt at betale hans gæld; og han (eksekutoren) skal have fuld og uindskrænket dispositionsret over nævnte beneficiers gods, alt og hver enkelt, indtil den omtalte termin. Og hvis der, når de testamentariske gaver og gælden er betalt, bliver noget til overs af fornævnte indtægter eller ydelser, da skal det fuldt ud uden nogen svig overdrages til den afdødes rette arvinger, dog med undtagelse af den virningN, der hører til fornævnte beneficier. <2> Fremdeles skal de herrer prælater og kanniker i Lund, såvel de nuværende som de til enhver tid værende, og deres vikarer, som residerer ved de kirker, deres præbender har navn efterN, eller som er henlagt til deres præbender eller digniteter, være fri og undtagne for ydelse af cathedraticumN til bispen og for alle andre ærkebiskoppelige rettigheder og tynger. <3> Fremdeles at samme prælater og kanniker i Lund skal have hele den ærkebiskoppelige jurisdiktion over deres bryder, landboer, gårdsæder og deres undergivne, hvad enten de bor på deres gejstlige eller verdslige gods. De skal også i hele stiftet frit oppebære den ærkebiskoppelige tiende af korn, sild og alt andet, og de skal fuldt ud nyde den af samme. <4> Fremdeles at disse prælater og kanniker med deres egne breve frit skal kunne tvinge genstridige og halsstarrige blandt samme undergivne under trussel om kirkens straf, dog med undtagelse af skærpede bandlysningsdomme, skilsmissedomme og andre større sager. <5> Fremdeles at de herrer prælater og kanniker i Lund frit skal kunne oppebære bøden angående fyrremarkssager og lavere med bansletN i hele stiftet og fredkøbN af deres undergivne. <6> Fremdeles at fornævnte prælaters og kannikers undergivne, indstævnet på ærkebiskoppens ting, skal stå til svar og gøre fyldest for forseelserne i deres herrers nærværelse. <7> Fremdeles at vi efter evne vil holde nævnte prælaters og kannikers gods, det fælles og det særlige, ved samme frihed som vort eget gods. <8> Fremdeles at nævnte prælater og kanniker skal foretrækkes for alle andre ved forpagtning af fogedier til samme afgift. Men vi stadfæster med dette brev ikke blot fornævnte artikler, men også alle de privilegier og nådesbevisninger, som de hidtil havde fået af alle vore forgængere tillige med alle de artikler i den ærværdige fader — i sin tid ærkebiskop af Lund - hr. Niels' testamenteN, der vedrører fornævnte prælater og kanniker og Lundekirkens bygningsfond, og lover at overholde dem uanfægtet. Til vidnesbyrd herom er vort segl sammen med segl tilhørende vort elskede kapitel og vor LundegårdN hængt under dette brev. Givet i Lund i det Herrens år 1392 på jomfruen sankt Priscas dag.