Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine ærværdige brødre (Jakob)N, ærkebiskop af Lund, og (Everhard), biskop af Lübeck, hilsen og og apostolisk velsignelse.

Vi giver gerne vort bifald til de bedendes rimelige og agtværdige ønsker, især dem, hvorved domkirkernes immuniteter og rettigheder og de personer, der i Guds navn har hengivet sig til tjeneste, og deres gods værnes både mod modstandernes uforskammetheder og afpresninger og omfatter dem med gunstige nådesbevisninger. En ansøgning, der for nylig er forelagt os på vor ærværdige broder (Tord), biskop af Strängnäs, og vore elskede sønner kapitlet og hver enkelt prælat, kannik og præsts vegne ved kirken i Strängnäs indeholdt da, at de velbyrdige mænd Sten Bengtsson, ridder, Magnus Sture, Filip Nilsson, Bertold Dume, Herman Nypertze og Zabel v. Helpte, junkere, og borgmestre og rådmænd i byen Stockholm, Uppsala, Linköping og Västerås stifter, idet visse af deres medskyldige i denne henseende sluttede sig til dem, fordum i forbryderisk forvovenhed trængte ind på nævnte kirkes medgift og af egen dumdristighed besatte et grundstykke tilhørende denne kirke og beliggende nær samme kirke og dristede sig til at grundlægge og opføre en befæstning eller borg på samme grundstykke og på enhver måde hærgede, besatte og beslaglagde og hærger, beslaglægger og holder fornævnte kapitels, prælaters, kannikers, præsters og kirkes afgifter samt alle indtægter, fordele og alt gods, der på enhver måde er henlagt til denne kirkes bygning og bygningsfond, og oppebørsler beslaglagt, opbrød og ødelagde ligeledes fuldstændigt fornævnte kapitels, prælaters, kannikers, præsters og kirkes huse og bortførte alt rørligt gods tilhørende samme kapitel, prælater, kanniker og præster, og som fandtes i eller uden for samme huse, derfra som bytte, idet de med lignende dumdristighed notorisk plyndrede samme biskop, kapitel, prælater, kanniker, præster og kirke for denne medgift, dette grundstykke, disse huse, fordele, indkomster og dette gods til fare for deres sjæle og til stor skade for fornævnte biskop, kapitel, prælater, kanniker, præster og kirke og til anstød for såre mange, hvorfor man på samme biskop, kapitel, prælater, kanniker og præsters vegne ydmygt har ansøgt os om, at vi, da fornævnte er så notorisk, at det ikke kan skjules ved nogen slags udflugterN, skulde værdiges at drage omsorg herfor med et formålstjenligt middel. Idet vi derfor bøjer os for disse bønner, pålægger vi Eder, brødre som vor befaling ved apostolisk brev, at I eller den ene af Eder efter at have stævnet fornævnte ridder, junkere og borgmestre og rådmænd og andre, som bør hidstævnes, og efter at have hørt, hvad der fremføres fra begge sider, enkelt, kortfattet, summarisk uden formelig rettergang under tilsidesættelse af appel afgør, hvad der er retfærdigt, idet I sørger for, at hvad I afgør urokkeligt overholdes gennem kirkens straf om nødvendigt under påkaldelse af den verdslige arms hjælp, uanset såvel vor forgænger pave Bonifacius 8.s — salig ihukommelse — bestemmelseN, hvori forordnes, at ingen undtagen i visse bestemte tilfælde må stævnes for retten uden for sin stad og sit stift og i så tilfælde ikke ud over een dagsrejse fra sit stifts grænser, eller at nogen, der er udpeget til dommere af fornævnte sæde, ikke må driste sig til at føre proces mod nogen, hvem det end er, uden for den stad og det stift, i hvilke de er udpeget, eller overdrage deres hverv til en eller flere andre eller stævne nogen ud over en dagsrejse fra sammes stiftN og bestemmelsen om de to dagsrejser på generalkoncilietN som alle andre herimod stridende apostoliske bestemmelser, eller (uanset) om fornævnte ridder, junkere, borgmestre og rådmænd eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller bandlysning eller stævnes for retten uden for eller ud over bestemte steder ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling. Givet ved S. Pietro i Rom den 11. februar i vort tredie pontifikatsår.