Jakob, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas og det apostoliske sædes legat, til alle, der får dette brev at se eller hører det læse, hilsen evindelig med Gud.

Eftersom de herrer provsten, dekanen og hele vort for os i Kristus elskede kapitel ydmygt har bønfaldet os omN, at vi nådigt vilde værdiges at stadfæste deres privilegier, som de vides hidtil at have fået af vore forgængere, især med hensyn til de nedenfor anførte artikler, bøjer vi os for deres fromme bønner og giver vort bifald, idet vi ønsker at træde i vore fornævnte forgængeres, Lundeærkebispernes, fodspor og anordner, at følgende ubrydeligt skal overholdes. For det første, at, når en af prælaterne eller kannikerne afgår ved døden, da skal hans eksekutor, udpeget i kapitlet sammen med hans andre testamentseksekutorer nyde alle afkastninger, afgifter og tjenesteydelser, der hidrører fra hans dignitet og præbende samt fra fællesbordetN, hvis han har holdt residens, i et helt år, at regne fra hans dødsdag, for dermed hæderfuldt at holde hans begravelse og samvittighedsfuldt at betale hans gæld; og han (eksekutoren) skal have fuld og uindskrænket dispositionsret over nævnte beneficiers gods, alt og hver enkelt, indtil den omtalte termin. Og hvis der, når de testamentariske gaver og gælden er betalt, bliver noget til overs af fornævnte indtægter eller ydelser, da skal det fuldt ud overdrages til den afdødes rette arvinger, dog med undtagelse af den virningN, der hører til fornævnte beneficier. <2> Fremdeles skal de herrer prælater og kanniker i Lund, såvel de nuværende som de til enhver tid værende, og deres vikarer, som residerer ved deres kirkerN, der er henlagt til deres præbender og digniteter, være fri og undtagne for ydelse af cathedraticumN til bispen og for alle andre ærkebiskoppelige rettigheder og tynger. <3> Fremdeles at prælaterne og kannikerne skal have hele den ærkebiskoppelige jurisdiktion over deres bryder, landboer, gårdsæder og deres undergivne, der bor på deres gejstlige og verdslige gods, på landet og i torvekøbingerne. De skal også i hele vort stift frit nyde den ærkebiskoppelige tiende af samme af korn, sild og alt andet. <4> Fremdeles at disse prælater og kanniker med deres egne breve frit skal kunne tvinge genstridige, trodsige og halsstarrige, der bor på deres gods, under trussel om kirkens straf, dog med undtagelse af skærpede bandlysningsdomme, skilsmissedomme og andre større sager. <5> Fremdeles at nævnte prælater og kanniker skal kunne oppebære bøden angående fyrremarkssager og lavere med bansletN og fredkøbN af deres undergivne i hele stiftet. <6> Fremdeles at fornævnte prælaters og kannikers undergivne, indstævnet på ærkebiskoppens ting, skal stå til svar og gøre fyldest for forseelserne i deres herrers nærværelse. <7> Fremdeles at vi efter evne vil holde fornævnte prælaters og kannikers gods, det fælles og det særlige, ved samme frihed som vort eget gods. <8> Fremdeles at nævnte prælater skal foretrækkes for alle andre ved forpagtning af vore fogedier til samme afgift. Vi stadfæster med dette brev alle de fornævnte artikler med deres betingelser og lover at overholde dem uanfægtet. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Lund i det Herrens år 1392 på sankt Dionysius' og hans fællers dag.