Niels Bille, hr. biskoppen af Roskildes official, til alle, hvem dette angår eller på nogen som helst måde vil kunne angå i fremtiden, hilsen med Gud.

Da der i vor nærværelse er opstået årsag til strid ved domstolen mellem hr. Jon Jonsen, evig vikar ved kirken i Roskilde, på den ene side og Evert Moltke af Veksø, væbner, på den anden angående og vedrørende gods, nemlig landsbyen Måløv, og eftersom nævnte hr. Jon fremførte, at en hr. Bo Dyre, hvis datter Evert for nærværende har til hustru, forurettede ham i nævnte landsby, der ligger til vikardømmet, som han for nærværende besidder i kirken i Roskilde, og har påført ham et tab ud over en værdi af 100 mark sølv ved gennem fem år at bemægtige sig nævnte landsby og ved i mellemtiden at oppebære de enkelte afgifter, indtægter og oppebørsler og ved at tage afgifter af landboerne, medens Evert på den anden side gjorde gældende og sagde, at selve landsbyen Måløv med fuld ret tilhørte nævnte hr. Bo Dyre, ridder, og som følge heraf hævdede, at alt hvad han modtog fra selve landsbyen Måløv, oppebar han med retmæssig adkomst, så er vi efter at have hørt begge parter og efter at have fastsat en termin, til hvilken de skulle godtgøre deres retskrav, kommet til det resultat, at nævnte landsby i henhold til dens rette ejeres åbne breveN retmæssigt var og er hjemfalden til det alterN eller det vikardømme, som hr. Jon besidder. Som følge heraf har nævnte hr. Jon også fremlagt breveN fra den berømmelige fyrste hr. Oluf, forhen konge af Danmark, ved hvilke han i overensstemmelse med fædrelandets love tildømte nævnte vikardømme nævnte landsby, idet han pålagde evig tavshed om denne sag, eftersom der ikke var modtaget nogen breve i modstrid hermed. Men Evert har på intet tidspunkt kunnet føre bevis for noget af det, som han har hævdet. Efter at vi således har rådført os med kyndige mænds råd og har gransket sagens rette mening, idet der var fastsat en termin til at høre dommen, og da hr. Jon stillede krav om, at der blev fældet en dom angående og vedrørende besiddelsen af nævnte landsby, erklærer vi siddende på vort dommersæde og under påkaldelse af Guds navn ved endeligt at afgøre, og afgør vi endeligt ved at erklære i domsform i dette brev, at nævnte landsby Måløv med rette tilkommer hr. Jon på hans vikardømmes vegne, idet vi pålægger Evert evig tavshed vedrørende nævnte sag, og vi forbeholder os for en anden gangs skyld ret til domfældelse for uret, tab og udgifter. Denne dom er afsagt i kirken i Roskilde i det Herrens år 1397 den 25. september under vort segl.