Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder ærkebiskoppen af Oristano og til sine elskede sønner ærkedegnen ved kirken i Roskilde og kantoren ved kirken i Slesvig hilsen og apostolisk velsignelse.

Det liv, den vandel i ærbarhed og gode sæder og den retskaffenheds øvrige rosværdige fortjenester og dyder, for hvilke vor elskede søn Jens Konradsen, subdiakon i Roskilde stift, anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise ham nådig gavmildhed. Da derfor, således som vi har hørt, det kanonikat og den præbende ved kirken i København, nævnte stift, som afdøde Jens Ulriksen, kannik ved denne kirke, besad, mens han levede, er blevet ledige ved denne Jens Ulriksens død, han, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, og for tiden er ledige, og da vi ønsker at vise samme Jens Konradsen en særlig nåde under hensyntagen til hans fornævnte fortjenester, pålægger vi Eder, gode sønner, ved apostolisk brev, at I alle tre eller to eller en af Eder personlig eller ved en eller flere andre med vor myndighed sørger for med fuld kanonisk ret og alle rettigheder og tilbehør at overdrage og anvise samme Jens Konradsen nævnte kanonikat og præbende, hvis afkastninger, afgifter og indkomster, som denne Jens Konradsen forsikrer, ikke overstiger en årlig værdi af tolv mark sølv ifølge den almindelige indtægtsangivelseN, hvad enten de er ledige på fornævnte eller enhver anden måde eller fra en hvilken som helst anden person eller ved, at en eller anden, der da besad dem, af egen drift frivilligt har givet afkald på dem uden for nævnte kurie ligeledes i nærværelse af en offentlig notar og vidner, selv om de har været ledige så lang tid, at deres overdragelse ifølge Laterankonciliets bestemmelserN på lovformelig vis er hjemfaldet til det apostoliske sæde, eller dette kanonikat og denne præbende særligt er reserveret for apostolisk rådighed, og der angående dem svæver en uafgjort strid mellem nogen ved nævnte kurie eller uden for den, hvis stilling det er vor vilje skal anses for udtrykt med dette brev, og nævnte Jens Ulriksen eller denne person har været nævnte sædes kapellan, nuntius eller official i øvrigt eller indsamler eller underindsamler af afkastninger og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer, eller i tjeneste hos en eller anden af vore ærværdige brødre, den hellige romerske kirkes kardinaler, eller har været tilhænger af Robertus — fordømmelig ihukommelse — fordum kardinalpresbyter af basilika SS. XII Apostoli, dengang modpave, som i forbryderisk forvovenhed kaldte sig Clemens 7., når blot der ikke på tidspunktet for dette brevs givelse særligt er søgt ret for nogen angående dem. I skal personligt eller ved en eller flere andre med samme myndighed indføre ham eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af fornævnte kanonikat og præbende og deres omtalte rettigheder og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen, idet enhver uretmæssig besidder er fjernet derfra, og skaffe denne Jens eller nævnte befuldmægtigede for ham anerkendelse som kannik og broder med adkomst til denne præbende i samme kirke, efter at I har anvist ham sæde i koret og plads i kapitlet ved denne kirke med nævnte fulde ret og sørge for, at der fuldt ud svares ham af samtlige afkastninger, afgifter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af dette kanonikat og denne præbende, idet Du med vor myndighed tugter dem, der sætter sig op herimod, under udelukkelse af appel, uanset såvel vor forgænger — salig ihukommelse — pave Bonifacius 8.s som alle andre apostoliske bestemmelserN og alle herimod stridende bestemmelser og sædvaner ved denne kirke, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse, eller (uanset) om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendt som kan nikker ved samme kirke eller arbejder på at få anerkendelse eller med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater og præbender ved nævnte kirke, har fået særskilt eller angående kirkelige beneficier i de egne har fået et almindeligt brev af nævnte sæde eller dets legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på en hvilken som helst måde. Det er nemlig vor vilje, at fornævnte Jens Konradsen med hensyn til opnåelse af nævnte kanonikat og præbende skal foretrækkes for alle disse, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre kanonikater og præbender eller beneficier; (Eders overdragelse skal endvidere gælde), uanset om vor ærværdige broder (Peder), biskop af Roskilde, og vore elskede sønner kapitlet ved nævnte kirke i København eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af samme sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af interdikt, suspension eller bandlysning, og at kanonikater og præbender ved denne kirke eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler denne bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke er tydelig omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af nærværende nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (Eders overdragelse skal også gælde), hvis nævnte Jens Konradsen ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirkes bestemmelser og sædvaner, når blot han i sin fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når han kommer til fornævnte kirke, gør det i egen person. Thi vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag. Givet ved S. Pietro i Rom den 8. marts i vort niende (pontifikats)år.