Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn Detbern Hevenstrit, kannik ved kirken i Lübeck, hilsen og apostolisk velsignelse.

Dit liv, Din vandel i ærbarhed og gode sæder og Din retskaffenheds øvrige rosværdige fortjenester og dyder, for hvilke Du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise Dig nådig gavmildhed. Idet vi derfor under hensyntagen til Dine fornævnte fortjenester og desuden i betragtning af den bøn, som vor såre kære datter i Kristus Margrete, Danmarks, Sveriges og Norges dronning, ydmygt har rettet til os på Dine vegne, hendes elskede privatsekretær og vedvarende bordfælle, overdrager vi Dig med apostolisk myndighed et kanonikat ved kirken i Lübeck og et andet ved sankt Marie kirke i Hamburg, Bremen stift, i hvilke der vides at være større, middelstore og mindre præbender, med fuld kanonisk ret og giver Dig dem ved provision. Hvis en præbende ved fornævnte kirke i Lübeck og en anden ved fornævnte sankt Marie kirke, selv om de måtte være større eller middelstore præbender, og desuden en dignitet, et personat eller officium med eller uden sjælesorg ved den ene af samme, selv om denne dignitet måtte være den største ved fornævnte kirke i Lübeck efter den biskoppelige eller en betydningsfuld ved fornævnte sankt Marie kirke, og man plejer at antages til den ved valg, for tiden er ledige, eller når de på en gang eller efter hinanden bliver ledige, og Du eller Din dertil lovformeligt indsatte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at Du eller samme befuldmægtigede har fået kendskab til deres ledighed, beslutter at godtage dem, reserverer vi dem til apostolisk overdragelse til Dig, at overdrage Dig med al ret og tilbehør efter denne godtagelse. Vi forbyder strengt vore ærværdige brødre, ærkebiskoppen af Bremen og biskoppen af Lübeck og vore elskede sønner kapitlerne ved nævnte kirker, og den eller dem, under hvem overdragelsen, provisionen, præsentationen af eller valget til eller al anden rådighed over præbenderne og desuden disse digniteter, personater eller officier ved disse kirker i fællesskab eller hver for sig hører, at driste sig til også i tiden før denne godtagelse på nogen måde at træffe bestemmelse om disse præbender og digniteter, personater eller officier, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at Du eller fornævnte befuldmægtigede ikke har villet godtage dem. Og vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag, uanset bestemmelser om et vist antal kannikker, og alle andre herimod stridende bestemmelser og sædvaner i disse kirker, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse og især de bestemmelser, som siges at fastsætte, at ingen sammesteds kan opnå en større præbende, medmindre han gradvis og ved option stiger fra en mindre til en middelstor og fra en middelstor til en større præbende, eller uanset om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendt som kannikker i samme kirker eller arbejder på at få anerkendelse, eller med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater og præbender og på digniteter, personater eller officier ved disse kirker, har fået særligt eller angående kirkelige beneficier i de egne har fået et almindeligt brev af det apostoliske sæde eller dets legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på en hvilken som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at Du med hensyn til opnåelse af disse præbender og denne dignitet, dette personat eller officium skal foretrækkes for alle disse undtagen for dem, der med vor myndighed har fået anerkendelse i samme kirke eller har ventebrev på præbender og desuden digniteter, personater eller officier sammesteds ligeledes med en lignende eller afvigende klausul om fortrin eller begunstigelse, dog med undtagelse af vore ærværdige brødre, den hellige romerske kirkes kardinaler, og vore elskede sønner, vor husstand og vedvarende bordfæller, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deret ret til at opnå andre præbender og digniteter, personater eller officier eller beneficier; (vor overdragelse gælder endvidere), uanset om samme ærkebiskop, biskop og kapitler eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af samme sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil, og at kanonikater og disse præbender og digniteter, personater eller officier eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation, valg eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler denne bevilling; fremdeles uanset en hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke er tydeligt omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (vor overdragelse gælder også), hvis Du ikke har været til stede for at aflægge de sædvanlige eder på at ville overholde disse kirkers bestemmelser og sædvaner, når blot Du i Din fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge dem og, når Du kommer til disse kirker, gør det i egen person, eller (uanset) at Du, som Du forsikrer, vides at besidde provstiet ved kirken i Odense. Thi vi giver Dig med dette brevs ordlyd af en særlig nåde dispensation til, at Du frit og uhindret kan modtage en dignitet eller et personat eller officium med sjælesorg, hvis det måtte blive over draget Dig i kraft af dette brev, og beholde det sammen med nævnte provsti, som ligeledes er en dignitet med sjælesorg og den største efter den biskoppelige i samme, uanset det almindelige kirkemødesN og alle andre apostoliske forordninger og desuden bestemmelser og sædvaner, der strider herimod, forudsat at fornævnte dignitet eller personat eller officium med sjælesorg og provsti ikke bedrages for tilbørlig tjeneste, og den dermed forbundne sjælesorg på ingen måde forsømmes. Intet menneske må bryde dette vort overdragelses-, provisions-, reservations-, forbuds-, bestemmelses-, viljes-, og dispensationsbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 3. april i vort niende (pontifikats)år.