1398

[1398. o. 12. april]. [Lubeck]566

Hansestædernes rådssendemænd meddeler greverne Otto af Schauenburg og Albrecht af Holsten, at Kampens foged var i sin gode ret, da han i 1394 i overensstemmelse med direktiverne hentede to skibe tilbage, som havde forladt fredeskibene i Øresund, og at Stacius v. Northems brev kun viste, at de lovligt var sejlet til Øresund fra Stralsund, og beder dem ikke besvære Kampen i denne sag.

a: koncept, tabt – aa: Ledreborg ms. nr. 6 (lybsk afskrift fra 1404) f. 323r – ab: Hamburg Staatsarchiv. Cl. VI nr. 1a. Vol. 1. Fasc. 1^a, p. 262.

Tryk: Hanserec. IV 428 nr. 448 – Poelman, Oostzeehandel I 161 nr. 635. Dipl. Dan. 4. rk. VI nr. 566; DRB. IV:6 nr. 566 (i oversættelse).

Koncepten er indtaget i forhandlingerne 1398 12. april, nr. 561.

Tekst efter aa:

Eddele here ♦ Vppe dat gi erkennen mogen wo id vmme de sake schapen is de Stacies van Northem menet to hebbende to den van Campen welke tosprake Stacies vnde iuwe manne vor vns brochten so wetet dat in dem iare xciiii to vastelauende do weren hir de stede vorgaddert vnde worden des to rade dat se vmme des menen besten willen wolden de se vreden/ vnde reynigen van den seeroueren vnde makeden desse endracht hir nagescreuen ♦ Alle de coggen etcetera alse de ordinancie vort vtwiset de in dem iare xciiii to vastelauende to Lubeke gemaket ward/ ♦ Na welker eendracht Stacies grotes brokes plichtich were wente de voget van Campen wolde segelen to der tid in den Orssund to den andern vredeschepen alse des geramet was vnde vant twe schepe de vd dem Orssunde van den vredeschepen gesegelt weren sunder der houetlude orlof ♦ Des touede he se vnde brochte se wedder to den houetluden de dar na dem broke hartliken mochten richtet hebben dat doch to der tid nicht en schude sunder den schiphern wart do orlouet vort iegen Bergen to segelende ♦ Vnde eer dat schach vppeden se nenerleyer schaden de en schen were/ ♦ Dar ok de rad tom Sunde Staciese erbenomed na der tid enen bref gaf dar mede Stacies menet syne vnschult to bewisende iodoch in dem breue is wol begrepen dat de schepe dar Stacies sin gud ynne hadde van dem Sunde wente in den Orssund to der vlote sunder broke quemen men dat se vort van dem Orssunde segelden mit orloue der houetlude dat holt de bref nicht ynne/ ♦ Aldus moge gi merken wat schult Stacies heft edder nicht ♦ Bidde wi iuwer herlicheit dat gi vm des willen de van Campen vurder nicht enveyden noch enschaden van iuwen mannen noch den ghennen de Stacies to sik tit vnde togen heft nicht to beswarende wente de van Campen mit alle vnschuldich sind wes se ok dar ane deden des moten en de stede bistendich wesen wente dat deden se na der stede endracht/

19 vmme de sake schapen is] schapen is vmme de to sprake ab.

6 en] mgl. ab. 6-7 Bergen] Berghen ab. 11 sunder broke] ab, mgl. aa – quemen] quam ab. 14 enschaden] enstaden ab – noch (2.)] vnde ab.

24: 1394 [Efter] 1. marts, Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 155.

Ædle herre.

For at I kan erkende, hvordan det er fat med den sag, som Stacius van Northem mener at have med dem fra Kampen, og hvilken klage Stacius og Eders mænd frembragte for os, så vid, at i året 94 til fastelavn var stæderne samlet her og blev enige om, at de for det almene bedstes skyld ville frede havet og rense det for sørøvere, og de indgik den aftale, der herefter står skrevet: Alle de kogger o.s.v., som det videre lyder i den forordning, der blev aftalt i Lübeck i året 94 til fastelavn, efter hvilken aftale Stacius var skyldig at betale en stor bøde, fordi fogeden fra Kampen på den tid ville sejle ud i Øresund til de andre fredeskibe, som det var aftalt, og fandt to skibe, som var sejlet ud af Øresund fra fredeskibene uden høvedsmændenes tilladelse. Derfor opbragte han dem og bragte dem tilbage til høvedsmændene, som da kunne have dømt dem hårdt for brøden, hvilket dog ikke skete på den tid, men det blev tilladt kaptajnerne at sejle bort til Bergen. Og før det skete, meddelte de enhver skade, som var sket dem. Da gav også rådet i Stralsund senere den fornævnte Stacius et brev, hvormed Stacius mener at bevise sin uskyld, dog i brevet står der klart, at skibet, hvori Stacius havde sit gods, uden egen skyld kom fra Stralsund ind i Øresund til flåden; men at de sejlede bort fra Øresund med tilladelse fra høvedsmændene, det siger brevet ikke. Således kan I mærke, hvad skyld Stacius har eller ikke har. Vi beder Eders herlighed, at I på grund af dette ikke mere bekriger dem fra Kampen, ej heller skader dem med Eders mænd, ej heller forulemper dem, som Stacius drager og har draget til sig, thi de fra Kampen er helt uskyldige; hvad de end gjorde i den sag, det har stæderne bistået dem i, thi det gjorde de efter stædernes aftale.