© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Anno domini m ccc xcviii in festo beati Petri ad uincula Copenhauene domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum ad placita congregati uidelicet de Lubeke domini Hinricus Westhof et Henningus de Rinteln de Hamborch Albertus Schreye/ de Stralessundis Gherardus Papenhagen Wulffardus Wlflam et Nicolaus Vøge/ de Prussia de Thorn Hinricus Hituelt de Elbingo Iohannes de Thorn de Dantzik Tidericus Rodenpoel/ de Tarpato Gosscalcus Remelincrode de Gripeswold Lodewicus Nyenkerke de Stetyn Hinricus Rynlender hec infrascripta pertractauerunt negocia
<1> Int irste na der tiid alse der stede sendeboden de den koning vdgeborget hebben to Copenhauene gekomen weren/ do leit de vrowe koninginne se bidden dat se to er komen wolden to dem Hertesholme. ♦ Des duchte den sendeboden wol dat se er des nicht weygern mochten vnde wogent vor dat beste vnde reden darsulues ♦ Do se dar gecomen weren do degedingede se de vrowe koninginne an darumme dat se er nicht vnboden hadden vp den sondach trinitatis negest geleden vm de losinge des koninges alse wes he willen hadde darumme to donde vp sunte Michaels dach negest komende/ ♦ Dat de sendeboden vorantwordeden dat se des wol tostunden dat se er gelouet hadden dat to vnbedende alse vorscreuen is vnde dat des nicht geschen were dat hadde en nen quaet wille benomen wente se ere muntliken boden vnde ok ere breue darumme bi en gehat hadden vnde ok ene bi sinen rade bidden leten vnde ghearbeydet hadden vm en antworde des van em to hebbende allene en van em nen entlik antworde wedderuaren konde/ ♦ Iodoch wanneir de tiid vmme queme so wolden se sik also dar ane bewisen alse eren eren toborde\ ♦ Dar ane de vrowe koninginne sik nicht genogen leit sunder se manede de sendeboden noch hartliker begerende dat se er noch helden alse se er gelouet hadden vppe dat er nener maninge vnde clage ouer en darumme nod en were/
<2> Na velen degedingen vmme der sendeboden bede willen gaf en de vrowe koninginne en swigent bette des negesten sondages na sunte Bartolomeus dage do negest komende vnde de sendeboden loueden vp de tid to secgende welk van den dren vntfaen schal sunder lenger vortoch vnde sanden darumme hern Wulf Wulflamme vmme vurderer bewaringe willen to koning Alberte mit erem breue van lude alse hir nascreuen steit ♦ Na der grute/6#9830; Hochgeboren furste (etc. = nr. 619) .
<3> Bynnen desser tid begunden de sendeboden mit der vrowen koninginnen to sprekende vmme andere sake dar se nicht gerne eren willen to gheuen wolden vor dem vorscreuen antworde iodoch ward mit er vorramet also dat me in etlike sake spreke vnde etliker artikele ramede mit sodanem vnderschede/ dat een islik scolde vnuorsproken wesen vnde dat nen artikel scolde macht hebben id en were dat se alle gevulbordet worden
<4> De her Wulf Wulflam wedderquam do brochte he enen antwordesbref van koning Alberte van lude als hir nascreuen steit ♦ Albertus dei gracia Sweorum Gotorumque rex (etc. = nr. 623) .
<5> Do de sendeboden den bref gehoret hadden vnde en anders nen antworde en quam do worden se to rade der vrowen koninginnen to secgende van sik to antwordende dat se in den weren hadden mit sodanen vnderschede alse de bref vdwiset de hir screuen steit wente de koninginne mit nichte des antwordes lenk beyden wolde
<6> Vortmer schal de here koning vnde de vrowe koninginne den vamme Stokholme breue besegelen eer en de Stokholm geantwordet wert van lude alse hir nascreuen steid/ ♦ Wi Erik van godes gnaden to Denemarken (etc. = nr. 627). Desses breues gelik van worde to worde schal ok de vrowe koninginne den vamme Stokholme besegelen
<7> Vm de schelinge tusschen Hans Nielsson vrunden vnde den borgeren van Calmarn vnde van alle der ghennen wegene de in eren dren riken sind wonaftich der de vrowe koninginne mechtich is vnde de vm eren willen doen vnde laten willen vp ene side vnde den houetluden der stede alse Lubeke vnde der stede van Prussen de se vdgesant hadden de se to vredende vppe de andere side/ vmme de schicht de schach vnder Gotland is also eengedregen in iegenwerdicheit des heren koninges vnde der vrowen koninginnen vnde eres gantzen rades der drier rike alse Denemarken Norwegen vnde Sweden de dat beiawordet vnde vulbordet hebben also dat se an beyden siden der sake mynne edder rechtes gebleuen sin bi twen van den dren riken/ alse Denemarken Norwegen vnde Sweden de men dar to nomende werd bi twen vd dem orden de de meister van Prussen dar to sendende werd bi twen vd dem rade van Hamborch vnde bi twen vd dem rade to Stralessunde vnde dar up is genomen en dach vp pinxten negest komende to Werdingborch to holdende ♦ Welke achte personen vorscreuen vulmechtich wesen scolen bynnen veirtein nachten dar na alse me de degedinge begript edder begrepen heft de sake vnde schelinge to vorschedende mit mynne edder mit rechte to enem gantzen ende konden se auer des nicht eens werden so scolen de suluen achte twe vd erem hupen kesen mit eendracht vnde wat de twe van sik secgen vor mynne edder vor recht dar schal dat bi bliuen sunder ienigerhande weddersprake/ ♦ Hir mede schal al dink van der sake vnde schelinge wegene in leue vnde in vruntscop bestande bliuen de ene des andern beste to wetende/ ♦ Vnde de vrowe koninginne schal de stede alse Hamborch vnde Stralessund vormogen to dem suluen dage to komende/ ♦ Des gelik scolen ok de stede alse Lubeke vnde de stede vd Prussen en ere breue scriuen vnde bidden se darsulues to komende/
<8> Vm des willen dat de schuldeginge de de menen stede ere borgere coplude vnde inwonre der suluen stede to der drier rike mannen vnde vndersaten des heren koninges to Denemarken Norwegen vnde Sweden menen to hebbende to ende kome is vorramet dat de here koning wil vnde schal al syne manne vnde vndersaten de me in schuldeginge holt van den steden eren borgeren vnde copluden vorscreuen vorboden laten vp den dach des vorramet is to Werdingborch to holdende to pinxten negest komende darsulues ok komen scolen de genne de se in schuldeginge holden edder ere vulmechtige boden de mechtich sin desuluen heren koninges manne vnde vndersaten geistlik edder wertlik to schuldegende vnde mynne edder recht van en to nemende dar de here koning schal ouer syne manne vnde vndersaten rechtes edder mynne behulpen wesen vnde de stede scolen bynnen desser tid vnde sunte Nicolaus dage negest komende der vrowen koninginnen edder koninge bescreuen senden we de ghenne sind de ere borgere in schuldeginge holden vnde worumme me se schuldegen wil vp dat se de vorboden mogen laten vp den dach vorscreuen/ ♦ Vnde werit also dat er ienich de dar geschuldeget worde dar vppe de tid nicht en queme de schal der sake de me eme tolecht vorwunnen wesen vnde de here koning schal deme clegere ouer sin gud edder ouer syne eruen eft he gestoruen were mynne edder rechtes behulpen wesen vnvortogert/ Werit ok also dat de stede ienich edder der borgere vorsumeden dar to komende edder sinen vulmechtigen boden dar nicht en sande alse vorscreuen is deme darf me vmme der sake willen nenes rechtes plegen na der tid.
<9> Allene de here koning vnde de vrowe koninginne vmme der stede leue vnde der sendeboden bede willen alle den steden de in der hense sin sodane priuilegie rechticheit vnde vriheit alse se in den riken Denemarken Norwegen vnde Sweden confirmeret vnde bestediget hebben iodoch hebben se vthescheden de van Rostok vnde Wismer vnde de andern stede des landes to Mekelenborch vnde de stad to Wysbu. bet to der tid dat se mit mynne edder mit rechte van en gescheiden sin vmme de schuldeginge de se menen to en to hebbende vnde dar vp hebben se den sendeboden de confirmacien in sodanem louen geantwortet alse de bref de hir nascreuen steid vdwiset ♦ Wi Hinrik Westhof vnde Henning van Ryntelin van Lubek. (etc. = nr. 630). ♦ Wy Margareta van godes gnaden koningh Waldemares dochter to Denemarken. bekennen (etc. = nr. 629).
<10> De vrowe koninginne heft mit den sendeboden vnde de sendeboden mit er vmme de vitalienbrodere de noch in der zee sind edder sik wor to lande gelecht hebben also en gedregen/ also dat de vrowe koninginne mit den eren de voruolgen schal wor se dat enden kan an eren wech to lande edder to watere des gelik scolen ok de stede doen an eren wech vnde oft de vrowe koninginne der stede hulpe begerde so schal de hulpe nichtmer wesen men iic gewapent mit dren groten schepen vnde mit bussen vnde mit anderm gerede alse men to dem donde behoff heft alse de stede mit der vrowen koninginnen bi eer allene des eens sind sunder de vrowe koninginne bat dat de sendeboden wolden vorluden laten vor des rikes rade ♦ Werit also dat de vrowe koninginne der stede hulpe begerede wanneir dat were so scholde se dat den steden vnbeden vnde de stede scolden eer denne to hulpe komen alse se des begerende were/ uppe dat id een ruchte worde dat de rike mit den steden vnde de stede mit den riken eens weren de vitalienbrodere to voruolgende ♦ Vnde de vrowe koninginne heft den sendeboden so gesecht dat id en sunder begrip wesen schal vnde de hulpe ok nicht mer wesen schal men alse vorscreuen is also dat de sendeboden er des gelouet hebben vnde alse vorscreuen is vor des rikes rade vorluden laten ♦ Ok schal me in beiden siden sodane houetlude setten de gelouet sin vnde den men des hore also dat nen vnwille tusschen den vrowen koninginnen mannen/ vnde der stede vrunden vntsta/ ♦ Dit hebben de stede to rucge getogen in eren raden darumme to sprekende den heren van Lubeke en antworde vnuortogert to vnbedende/ de dat der vrowen koninginnen vort vnbeden scolen
<11> Vnde werden des de stede also eens alse vorscreuen is so hebben se der were vorramet alse nascreuen steit also dat de van Lubeke scolen vtmaken enen groten coggen mit veftich gewapend/ de van Hamborch en clene schip mit xv gewapend/ de vamme Sunde Gripeswold vnde Stetin vnd alle de andern stede alse Colberg Stargarde etcetera vnde de andern bi en belegen en grot schip mit lxx gewapent/ de stede van Prussen en grod schip mit lxxv gewapent/ de stede van Liflande en clene schip mit xxxv gewapent ane schepes kindere/ ♦ Vnde desse wepenere scolen alle platen hebben/ vnde ere vulle harnisch vnde dat mestendeel der wepenere scolen mede schutten wesen mit guden starken armborsten ♦ Vnde en iewelik grot schip schal hebben twe edder dre gude grote bussen vnde dar to also vele klener steenbussen vnde loetbussen alse en redelik dunket wesen ♦ Vnde me schal alles dinges rede wesen to miduasten also dat se sik yo vor palmen vinden scolen vnder Bornholme ♦ Vnde up islikem groten schepe schal wesen en houetman vd der stede rade dar dat schip van is
<12> Vortmer werit also dat den steden nicht n{ue}tte enduchte in desser wiis der koninginnen hulpe to donde. so duchte en doch yo nutte wesen de were to voriaren in de zee to lecgende vnde dat me denne en islik syne were noch eens so stark make alse vorscreuen is. ♦ Dit hebben. ok de stede to rucge togen in eren rade darumme to sprekende. vnde den heren van Lubeke en antworde dar van to scriuende.
<13> Vortmer hebben de sendeboden den vogeden vppe Schone breue gescreuen van lude alse hir nagescreuen steit ♦ Na der grute/♦ Leuen vrunde (etc. = nr. 633).
<14> De sendeboden hebben gesproken van Wissolt van dem Bruke na deme dat he den steden wol ansinnende wesen heft dat se ene wolden tho gnaden nemen vnde eme to geuen dat vortids van em geschen were also dat en islik in sinem rade darumme spreken wil/ wes er guddunkent dar an si/ eft men en also vd der see bringen mochte/ vnde he sik dar tho vorbinden wolde dat des gelik van em nicht mer en schege vnde ok alsodanne seerouere voruolgede wor he dat enden konde vnde en islik stad schal den heren van Lubeke er guddunkent dar van vnbeden/ ♦ Vnde werit also dat id den steden nicht duchte n{ue}tte wesen en to gnaden to nemende so hebben se breue vorramet an de stede in Vlandern to scriuende van lude alse hir nagescreuen steit vnde hebben den heren van Lubeke beuolen ift des behoef were de van sik to scriuende van der stede wegene. ♦ Erbaren leuen vrunde ♦ Alse gi (etc. = nr. 634).
<15> Van dessen suluen materien schal me denne ok scriuen deme copmanne in Vlandern also dat he dar to arbeide bi den steden van Vlandern dat van en to voriaren de were in de zee gelecht werde/
<16> Ok hebben de sendeboden gescreuen an den copman in Vlandern alse nasereuen steit ♦ Na der grute/♦ Leuen vrunde (etc. = nr. 635.)
<17> Den sendeboden ward geopenbaret wo etlike schepe dor den Sund gesegelt weren to dem Zwene vnde to Holland ward vor sunte Iacobs dage vnde er en orlof gegeuen ward dat iodoch vorboden was ♦ Darumme sind de sendeboden des eens geworden dat en islik in siner stad vorvaren schal we de ghenne sin vnd wanneir vnde wor se vdgesegelt sin vnde scholen de in borgehant bringen bet to dem irsten dage dar de stede wor in Dudesche lant tosamende komen vnde en islik schal in sinem rade darumme spreken wo me id mit den ghennen holden schal/
<18> De sendeboden hebben gevulbordet dat de copmanne to Bergen puntgelt nemen mach van dem gude dat dar gebrocht vnde vpgeschepet werd/ alse van islikem punt grote ii Engelsche edder vi Lubesche penninge/ dat punt grote to rekende vor xi mark Lubesch vnde iiii β bet tor tid dat se upgeboret hebben iiiɉc mark Lubesch de de confirmacie vppe de priuilegie gekostet heft vnde dat darumme voreret ynde vorteret is/♦ Vortmer openbareden de Bergenvar wo se ok noch tachter weren wol .l. punt Engelsche de vm des copmans willen vorteret vnde vdgelecht weren begerende dat se ok de vndereninges mit dem vorscreuen gelde vpboren mochten dat de sendeboden to rucge getogen hebben ift de stede dat vulborden willen vnde deme copmanne dat vnbeden/
12 Copenhauene] Kopenhauenis B, Ca, Coppenhauenis Da. 14 Lubeke] Lubek B – Westhof] Westhoff Da – Henningus] Heningus B, Henninghus Da – Rinteln] Ryntelin B, Ca, Rentelen Da – Hamborch] Hamborg B, Ha[......] Ca, Hamborgh Da. 15 Gherardus Papenhagen] B, Gherrardus Papenhauen Ca, Gherardus Papenhauen Da, mgl. Aa – Wulffardus] Wulfhardus B, Wulphardus Da – Wlflam] Wulflam B, Ca, Da – et Nicolaus Vøge] mgl. Da. 16 Vøge] Vøghe B, Ca, mgl. Da – Prussia] Prusia Da – Thorn (1.)] Thorun B, Ca, Da, herefter tilf. dominus Ca – Hituelt] Hitueld Ca, herefter tilf. qui termino in eodem obiebat Da – Thorn (2.)] Thorun B, Da, T[.....] Ca. 16-17 Dantzik indtil de (1.)] mgl. Ca – Dantzik] Danczik B, Da, mgl. Ca. 17 Tidericus] Tydericus Da, mgl. Ca – Rodenpoel] Rodepol B, Rodepul Da, mgl. Ca – Tarpato indtil Nyenkerke] Gripeswold Lodewicus Niebur de Tarpato Gosschalkus Remmelingr[..] Ca – Tarpato] Tarbato Da – Gosscalcus Remelincrode] Gotschalkus Remmelingrode B, Gosschalkus Remmelingr[..] Ba, Godschalcus Remelingrode Da – Gripeswold] Grypeswold B, Gripeswaldis Da. 18 Nyenkerke] Niebur B, Ca – Stetyn] Stetin B, Da – Rynlender] Rindeler B, Ca, Da. 18-19 hec indtil negocia] pertractauerunt negocia infrascripta B, Ca, negocia infrascripta ibidem pertractarunt Da. 20-21 de indtil hebben] mgl. Da. 21 Copenhauene] Kopenhauene Ca. 22 Hertesholme] Hertisholme Da.
1 degedingede] herefter tilf. den Da – vrowe] mgl. Da. 3 Michaels dach] Michel[s] dach Ca. 4 vorantwordeden] Ca, Da, vorantworden Aa. 7 ok] se Da, mgl. Ca. 8 des] mgl. Ca. 8-9 van (2.) indtil antworde] nen endelik antwerde van em Da. 10 also dar ane] dar ane also Da. 11 sik] mgl. Ca. 15 Bartolomeus] Bartholomeus Ca, Bartholomei Da. 16-17 vp indtil vortoch] sunder lengher vortoch vp de tiid to segghende welk se van den drén vntfan sal Da. 17 hern] mgl. Ca. 18 Wulflamme] Wulflam Ca, Da – Alberte] Albrechte Da. 22 ward] mgl. Da – in] mgl. Da. 27 Alberte] Albrechte Da.
1 den] Ca, Da, de Aa – anders nen] nene redelike Da – en (2.)] mgl. Da. 4 screuen] nagescreuen Da – beyden wolde] wolde beyden Da. 5 Vortmer] Item Da. 10 Vm)] Int erste vmme B – schelinge] herefter tilf. de was Ca – Nielsson] Nyelsson Da. 10-11 Calmarn] Calmern B, Ca. 11 eren] den B, Ca, Da, rettet fra eren B – sind wonaftich] wonaftich sind Ca, herefter tilf. vande Da. 12 vnde (2.)] edder B. 13 Prussen] Prusen Da. 15 Gotland] Gotlande B, Ca, Godlande Da. 16 alse] mgl. Da. 18 van] vt Da. 20 Prussen] Prusen Da. 21 Hamborch] Hamborgh Da – vnde (1.)] mgl. Da – Stralessunde] dem Stralessunde B, Ca, Da. 22 Werdingborch] Werdingenborch B, Ca, Werdingborgh Da – personen] mgl. Ca. 25 edder] vnde Da – auer des] des ouer Da. 27 vor (2.)] mgl. B, Ca, Da – ienigerhande] yenerleye Da. 29 in] mgl. Da.
1 Hamborch] Hamborgh Da – vnde] mgl. Da, 3 Prussen] Prusen Da – komende] herefter følger afskr. af nrr. 629, 625 Ca, nrr. 624, 625, 628, 629 Da. 4 schuldeginge] B, Ca, beschuldegunge Da, schelinge Aa – ere] mgl. Ca. Da. 6 kome] to komen Da. 9 to (1.)] up Da – Werdingborch] Werdingenborch B, Werdyngeborge Da. 11 desuluen] dessuluen B. 12 edder (1.)] vnde Da. 13 here] mgl. Da. 15 koninge] dem koninge Da. 18 er] der Da. 20 gud] mgl. Ca – edder (1.)] vnde Da – ouer (2.)] van Ca, Da. 23-24 nenes indtil tid] na der tiid vorder nenes rechtis plegen Da, herefter følger afskrift af nr. 625 Aa. 26 hense] henze B, Ca, hanse Da. 27 se in] sie hebben Da – Norwegen] Norwegin Da. 28 vthescheden] utgescheiden Ca. 29 Wismer] de van der Wysmer Da – Mekelenborch] Mekelenborg Da.
1 Wysbu] Wisbu Ca. 3-4 de (1.) indril vdwiset] in sodanen louen gheantwordet de confirmacien B, herefter følger afskr. af nrr. 625 og 624 B, nr. 630 Ca, nr. 630 Da, herefter tilf. Consimiliter sonant alie due confirmaciones super regno Norwegie et regno Swecie mutatis mutandis B. 7 <10>] overskr. Hir folgen na de articule van der were in de see to legende Da, 9 also (1.)] herefter tilf. ouer Da. 14 vrowen] mgl. Da. 17 denne] mgl. Da. 20 heft] mgl. Da – so] dat also B, Ca, also Da. 21 nicht] mgl. Da. 22 vorluden] Da, vorlud Aa, B, Ca – laten] herefter tilf. dit is to rugge togen islic an synen rad Da. 23 de] herefter tilf. des B, Ca.
1 Hamborch] Hamborg Da. 2 Gripeswold] Gripeswol Ca – vnde] mgl. Da – Colberg] Colberch Ca, Colleberg Da – Stargarde] Stargard Da. 4 Liflande] Liefflande Da. 6 ere] B, Ca, Da, er[.] Aa – der] der suluen B, Ca, desser suluen Da, 7 iewelik] islic Da. 8 gude] mgl. Da. 9 wesen] mgl. Ca. 10 scolen] mogen Da – Bornholme] Borneholme B, Ca, Bornholm Da. 12 is] herefter tilf. dit is to rugge togen islic an synen rad Da. 13 dat] dat id Da – nitte enduchte] enduchte nutte B, herefter tilf. wesen B. 14 doch] mgl. Da. 15 me] mgl. B. 16 ok de stede] de stede ok B, Da. 17 vnde] herefter tilf. ok B – dar van] wedder B. 18 Vortmer] herefter tilf. so Da – breue] enen briff Da. 19 van] na Da. 20 van (1.)] vmme B, Ca, Da – Wissolt] Wissold B, Wyss[...] Ca, Wysold Da. 21 wesen heft] heft gewesin Da. 22 dat (1.)] B, Ca, Da, dar Aa. 23 en] mgl. B, Da – also] se Da. 24-25 van indtil schege] nicht meer van em gheschege B, nicht meer geschege van em Ca – en schege] ghescheghe B, Ca, geschee Da. 25 seerouere] herefter tilf. vort Da. 26 den heren van] dem rade to B, Ca, Da.
1 id] mgl. B– nutte] herefter tilf. en duchte Da. 2 in] van B, Ca – Vlandern] Flandern Ca, Vlandren Da – van] na Da. 3 hebben] herefter tilf. dat B, Ca, Da – des] it B, Ca, is Da – were] is Ca, Da. 4 van indtil wegene) mgl. Ca – der] herefter tilf. gemeynen Da. 5 denne] mgl. Da – denne ok] ok denne B, Ca – scriuen] mgl. Da. 6 Vlandern (1.)] Flandren Da – also] mgl. B – Vlandern (2.)] Flandern Ca, Flandren Da. 6-7 to voriaren de were] de were to voriaren B, Ca, Da. 8 sendeboden] herefter tilf. breue B, Ca, Da – in Vlandern] to Flandern Da, herefter tilf. van (na Da) lude B, Ca, Da – alse] herefter tilf. hir B, Ca, Da, 11 Zwene] Swene Da – Holland] Hollande Ca, Da – lacobs] Iacobes B, Ca. 12 iodoch] doch yo Da. 15 dar] dar dar ved linieskifte B – Dudesche lant] Dutschen landen Da. 17 Bergen] Berghen B. 22 de Bergenvar] de Berghervaare B.
I det Herrens år 1398 på den hellige Peter i lænkers dag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra nedenfor anførte stæder i København til forhandlinger, nemlig fra Lübeck de herrer Henrik Westhof og Henning v. Rentelen, fra Hamburg Albert Screye, fra Stralsund Gerhard Papenhagen, Wulf Wulflam og Nicolaus Voge, fra Preussen fra Thorn Henrik Hetveld, fra Elbing Johan v. Thorn, fra Danzig Didrik Rotepful, fra Dorpat Godskalk Remelincrode, fra Greifswald Ludvig Nienkerke, fra Stettin Henrik Rynlender og gennemdrøftede disse nedenfor anførte sager.
<1> For det første efter at stædernes sendebude, som havde udløst kongen mod sikkerhed, var kommet til København, da lod fru dronningen dem bede, om de ville komme til hende til Hjortholm. Derom syntes sendebudene visselig, at de ikke kunne nægte hende det, og besluttede for det bedstes skyld at ride sammestedshen. Da de var kommet dertil, rejste fru dronningen anklage mod dem, fordi de ikke havde indkaldt hende til nærmest forgangne trinitatis søndag vedrørende udløsningen af kongen, som han havde tilladelse til på næstfølgende sankt Mikkels dag. Sendebudene svarede, at de visselig anerkendte, at de havde lovet at meddele det, som forskrevet er, og at det ikke var sket, det havde ikke en ond vilje forårsaget, thi de havde deres mundtlige bude og også deres breve desangående hos sig og havde også gennem hans råd ladet ham bede og bestræbt sig på at få et svar derpå fra ham, dog at de ikke kunne få noget svar fra ham. Dog når tiden kom, så ville de vise sig således, som det tilkom deres ære. Dermed lod fru dronningen sig ikke nøje, men hun formanede sendebudene og begærede endnu mere indtrængende, at de stadig skulle gøre mod hende, som de havde lovet hende, så at ingen ryk ning eller klage over dem var nødvendig.
<2> Efter mange forhandlinger gav dronningen dem på sendebudenes bøn en udsættelse til næste søndag efter næstfølgende sankt Bartholomæus' dag, og sendebudene lovede til den tid at sige, hvilken af de tre hun skal modtage uden udsættelse, og de sendte derfor til yderligere sikkerhed hr. Wulf Wulflam til kong Albrecht med deres brev med den ordlyd, som herefter står skrevet. Efter hilsenen. Højbårne fyrste (o.s.v. = nr. 619).
<3> Inden for denne tid begyndte sendebudene at tale med fru dronningen om andre sager, hvortil hun ikke gerne ville give samtykke før det forskrevne svar; dog blev det aftalt med hende, at man diskuterer nogle sager og aftaler nogle artikler med sådanne betingelser, at enhver skulle være uforpligtet, og at ingen artikler skulle have gyldighed, medmindre at de alle var vedtaget.
<4> Da hr. Wulf Wulflam kom tilbage, da bragte han et svarbrev fra kong Albrecht med den ordlyd, som herefter står skrevet. Albrecht af Guds nåde de svenskes og de goters konge (o.s.v. = nr. 623).
<5> Da sendebudene havde hørt brevet, og der ikke ellers kom noget svar til dem, blev de enige om at anmode fru dronningen om selv at svare, hvad hun havde i sin varetægt med sådanne betingelser, som brevet viser, der her står skrevet, fordi dronningen på ingen måde ville vente længere på svar.
<6> Fremdeles skal hr. kongen og fru dronningen besegle breve til dem fra Stockholm, før Stockholm bliver overdraget til dem, med den ordlyd, som herefter står skrevet. Vi Erik, af Guds nåde (o.s.v. = nr. 627). Et lignende brev skal også fru dronningen besegle dem fra Stockholm ord for ord.
<7> Angående stridsspørgsmålet mellem Hans Nilssons venner og borgerne i Kalmar og på alle deres vegne, der er bosiddende i de tre riger, som fru dronningen hersker over, og som for hendes skyld vil gøre og undlade at gøre på den ene side og høvedsmændene fra stæderne Lübeck og Preussens stæder, som de havde udsendt for at fredeliggøre havet, på den anden side, angående den hændelse, der skete under Gotland, er de, i nærværelse af hr. kongen og fru dronningen og deres hele råd fra de tre riger, nemlig Danmark, Norge og Sverige, der har godkendt og samtykket deri, således blevet enige om, at de på begge sider afgør sagen i mindelighed eller ved proces ved to fra de tre riger, nemlig Danmark, Norge og Sverige, som man vil udnævne dertil, ved to fra orde nen, som mesteren fra Preussen vil sende derhen, ved to fra rådet i Hamburg og ved to fra rådet i Stralsund, og dertil er der fastsat et møde, der skal holdes i Vordingborg næstfølgende pinse. Disse otte forskrevne personer skal have fuldmagt til inden for 14 dage efter det, man nedfælder eller har nedfældet i aftalen, at føre sagen og tvisten til endelig afgørelse i mindelighed eller ved proces; men kunne de ikke blive enige herom, så skal de samme otte i samdrægtighed vælge to af deres midte, og hvad de to selv siger med hensyn til mindelighed eller proces, ved det skal det blive uden nogen slags modsigelse. Hermed skal alle ting vedrørende sagen og stridsspørgsmålet forblive gældende i kærlighed og venskab til bedste for begge. Og fru dronningen skal formå stæderne Hamburg og Stralsund til at komme til det samme møde. Ligeledes skal også stæderne, Lübeck og de preussiske stæder, skrive deres breve til dem og bede dem komme sammestedshen.
<8> For at det stridsspørgsmål, som hansestæderne, deres borgere, købmænd og indbyggere i de samme stæder mener at have med de tre rigers mænd og den herre kongen af Danmark, Norge og Sveriges undersåtter, skal komme til en afgørelse, er det aftalt, at hr. kongen vil og skal lade alle sine mænd og undersåtter, som man har under anklage fra de forskrevne stæder, borgere og købmænd indkalde til det møde, som er aftalt til at holdes i Vordingborg den næstfølgende pinse; derhen skal også de folk komme, der anklager dem eller deres befuldmægtigede sendebude, som har myndighed til at anklage den samme herre konges mænd og undersåtter, gejstlige eller verdslige, og til at træffe afgørelse i mindelighed eller ved proces, hvor hr. kongen skal være til stede og hjælpe sine mænd og undersåtter ved en proces eller i mindelighed, og stæderne skal inden for denne tid og næstfølgende sankt Nicolaus' dag sende fru dronningen eller kongen et brev om, hvem det er, der anklager deres borgere, og hvad man vil anklage dem for, så at de kan lade dem indkalde til det forskrevne møde. Og skulle det være således, at nogen af dem, der blev anklaget, ikke kommer derhen til den tid, så skal de gælde som skyldige i den anklage, som man retter mod dem, og hr. kongen skal ufortøvet hjælpe anklageren til en afgørelse i mindelighed eller ved proces ufortøvet med hensyn til hans gods eller hans arvinger, hvis han skulle være død. Skulle det ske, at nogen af stæderne eller borgerne undlod at komme derhen eller ikke sendte sit befuldmægtigede bud, som forskrevet, ham kan man efter den tid ikke tilstå en retssag i det spørgsmål.
<9> Alene hr. kongen og fru dronningen (giver) af kærlighed til stæderne og på sendebudenes bøn alle de stæder, som er i hansen, sådanne privilegier, rettigheder og friheder, som de har stadfæstet og bekræftet i rigerne Danmark, Norge og Sverige, dog har de udskilt dem fra Rostock og Wismar og de andre stæder i landet Mecklenburg og staden Visby indtil den tid, hvor de i mindelighed eller efter proces fik en afgørelse angående det stridsspørgsmål, som de mener at have, og derpå har de overdraget sendebudene stadfæstelserne med sådanne løfter, som det brev, der følger nedenfor, viser. Vi, Henrik Westhof og Henning van Rentelen fra Lübeck (o.s.v. = nr. 630). Vi Margrete af Guds nåde, datter af kong Valdemar af Danmark, erkender (o.s.v. = nr. 629).
<10> Fru dronningen er enedes med sendebudene, og sendebudene med hende er enedes angående de fetaljebrødre, der endnu er på havet eller har lagt til land et eller andet sted, om at fru dronningen med sine (folk) skal forfølge dem, hvor hun kan ordne det på sin vej, til lands eller til vands, således skal også stæderne gøre på deres vej, og hvis fru dronningen begærer stædernes hjælp, så skal hjælpen ikke være mere end 200 bevæbnede med tre store skibe og med bøsser og med andre redskaber, som man behøver (dem), således er stæderne hos fru dronningen alene blevet enige med hende, men fru dronningen bad sendebudene om at ville udtale sig for rigets råd. Skulle det ske, at fru dronningen begærede stædernes hjælp, hvor som helst det var, så skulle hun meddele det til stæderne, og stæderne skulle komme hende til hjælp, som hun begærede det, for at det kunne rygtes, at riget var enigt med stæderne og stæderne (enige) med rigerne om at forfølge fetaljebrødrene. Og fru dronningen har sagt således til sendebudene, at det skal være uden bindende aftale for dem, og hjælpen skal heller ikke være mere end forskrevet står, nemlig det som sendebudene før har lovet hende og, således som det er forskrevet, har udtalt for rigets råd. Endvidere skal man på begge sider sætte sådanne høvedsmænd, som er edsvorne, og som man hører på, så at der ikke opstår nogen ufred mellem fru dronningens mænd og stædernes venner. Det har stæderne henvist til at tale om det i deres råd og ufortøvet meddele de herrer fra Lübeck et svar, som de videre kan overdrage fru dronningen.
<11> Og bliver stæderne således, som forskrevet er, enige derom, så har de fastsat forsvaret, som står skrevet nedenfor, således at de fra Lübeck skal udstyre en stor kogge med 50 bevæbnede, de fra Hamburg et lille skib med 15 bevæbnede, de fra Stralsund, Greifswald og Stettin og alle andre stæder, som Kolberg, Stargard o.s.v. og de andre, der ligger ved dem, et stort skib bevæbnet med 70, de preussiske stæder et stort skib bevæbnet med 75, de livlandske stæder et lille skib bevæbnet med 35, mandskabet ikke iberegnet. Og disse bevæbnede skal alle have brystharnisk og deres fulde harnisk, og den største del af krigerne skal være med skytter med gode armbrøster. Og ethvert stort skib skal have to eller tre gode, store bøsser og dertil lige så mange små stenbøsser og lodbøsser, som det synes passende. Og man skal have alt parat til midfaste, så de med sikkerhed kan mødes før palmesøndag under Bornholm. Og på hvert stort skib skal være en høvedsmand fra rådet i de stæder, hvorfra der er et skib.
<12> Fremdeles skulle det være således, at det ikke synes stæderne nødvendigt at yde dronningen hjælp på denne måde, så synes det dem dog helt sikkert nødvendigt at lægge forsvaret på havet i foråret, og at man gør enhvers forsvar engang så stærkt, som det er foreskrevet. Det har stæderne også henvist til deres råd for at tale om det og for at skrive et svar til herrerne fra Lübeck.
<13> Fremdeles så har sendebudene skrevet breve til fogederne i Skåne med den ordlyd, der står skrevet herefter. Efter hilsenen. Kære venner (o.s.v. = nr. 633).
<14> Sendebudene har talt om Witold van dem Bruke, efter at han har forventet, at stæderne ville tage ham til nåde og tilgive ham det, der før i tiden var sket fra hans side, så enhver vil tale om i sit råd, hvad han mener, der er i det, hvis man således kunne bringe ham væk fra havet, og hvis han ville forpligte sig til, at noget lignende ikke mere skete fra hans side, og han også forfulgte sørøvere, hvor han kunne ordne det, og enhver stad skal meddele herrerne fra Lübeck deres mening derom. Og skulle det ske, at det ikke syntes stæderne nødvendigt at tage ham til nåde, så har de aftalt at skrive breve til stæderne i Flandern med den ordlyd, som står skrevet herefter, og de har overdraget herrerne fra Lübeck selv at skrive på stædernes vegne, hvis det var nødvendigt. Ærlige kære venner. Da I (o.s.v. = nr. 634).
<15> Om disse samme sager skal man da også skrive til købmanden i Flandern, således at han hos de flanderske stæder arbejder på, at forsvaret bliver lagt på havet af dem i foråret.
<16> Fremdeles har sendebudene skrevet til købmanden i Flandern, som herefter står skrevet. Efter hilsenen. Kære venner (o.s.v. = nr. 635).
<17> Sendebudene fik meddelelse om, hvordan nogle skibe var sejlet gennem Øresund til Zwijn og Holland, det var før sankt Jakobs dag, og der var givet dem tilladelse, hvilket dog var forbudt. Derfor er sendebudene blevet enige om, at enhver skal finde ud af i sin stad, hvem de er, og hvornår og hvor de er sejlet ud, og de skal stille sikkerhed for dem indtil den første dag, hvor stæderne kommer sammen et sted i det tyske land, og enhver skal tale om det i sit råd, hvordan man skal ordne det med dem.
<18> Sendebudene har samtykket i, at købmanden i Bergen skal tage pundtold af det gods, der bliver bragt dertil og udskibet, nemlig for hvert pund grot to engelske eller seks lybske penninge, et pund grot er at regne for 11 mark lybsk fire skilling, indtil den tid, hvor de har oppebåret 350 mark lybsk, som bekræftelsen på privilegiet har kostet, og som derfor er foræret og fortæret. Fremdeles meddelte bergensfarerne, at de også endnu var bagud vel 50 pund engelsk, der var fortæret og udlagt for købmandens skyld, idet de begærede, at de også kunne oppebære dem på én gang sammen med de forskrevne penge, som sendebudene har taget tilbage, hvis stæderne vil samtykke og meddele købmanden det.