Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn Niels Buterfelt, kannik i Slesvig, hilsen og apostolisk velsignelse.

Dit liv, Din vandel i ærbarhed og gode sæder og Din retskaffenheds øvrige rosværdige fortjenester og dyder, for hvilke Du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at omfatte Dig med apostolisk gunst og nådesbevisninger. Da vi jo for nylig hørte, at kantordømmet ved kirken i Slesvig, som Bo Povlsen, fordum kantor ved denne kirke, besad, mens han levede, ved samme Bos død, han, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, havde været og var ledigt, har vi da ved et brev fra os nådigt befalet, nemlig under dato sidst forbigangne 21. decemberN, at man ved provision skulle give vor elskede søn Johan v. Seven, kannik ved samme kirke, dette kantordømme, hvad enten det var ledigt som fornævnt eller på enhver anden måde, når blot der da ikke særligt var søgt ret for nogen angående det, og da man forelagde os på samme Johans vegne, at samme Johan, da fornævnte kantordømme dengang som fornævnt var ledigt, i kraft af et brev fra os, hvorved han fik ventebrev på en dignitet, et personat eller officium med eller uden sjælesorg, selv om man plejede at antages til denne dignitet i nævnte kirke ved valg, inden det lovmæssige tidsrums udløb havde godtaget samme således ledige kantordømme og havde opnået, at det skulle gives ham ved provision, og at samme Johan tvivlede om, at fornævnte godtagelse og provision af visse grunde kunne stå for en prøvelse, og da vi hørte, at dette kantordømme stadig som fornævnt vidstes at være ledigt, har vi under fornævnte dato ved et andet brev fra os nådigt befalet, at man ved provi sion skulle give samme Johan nævnte kantordømme, hvad enten det var ledigt på fornævnte eller enhver anden måde, når blot der da ikke særligt var søgt ret for nogen angående det, og vi erklærer med fornævnte myndighed ifølge sikker viden, at det såvel med hensyn til det brev, der er tilstået Dig, har været og er vor hensigt at have villet eller ville give Dig og ingen anden det ved provision eller at have befalet eller tilstået, at man skulle give Dig og ingen anden det ved provision, og at disse provisioner, befalinger og tilståelser, der muligvis er ydet nogen som helst anden eller nogle som helst andre angående dette kantordømme af en hvilken som helst form eller udtryksmåde har været og er ugyldige og magtesløse og uden styrke eller betydning, som med hensyn til dette andet brev, hvorved vi har befalet, at man ved provision skulle give samme Johan nævnte kantordømme som fornævnt, at det ligeledes har været og er vor hensigt at have villet vise eller ville have vist denne Johan og ingen anden, hvilken grad eller stilling han end måtte indtage, nåde under fornævnte dato angående dette kantordømme, og hvis man muligvis skulle finde, at vi samme dag ved provision havde givet en eller anden anden eller nogle andre nævnte kantordømme eller tilstået eller befalet, at man skulle gøre det ved provision, selv om denne anden eller disse andre i kraft af vort brev eller nådesbevisninger, der tidligere under enhver form eller udtryksmåde er tilstået ham eller dem, havde godtaget dette som fornævnt ledige kantordømme, og han eller de havde udvirket, at man ved provision skulle give dem det ved provision, kasserer og ugyldiggør vi fra da af ligeledes med fornævnte myndighed sådanne tilståelser og provisioner og befalinger og alt, hvad der er fulgt derefter, og vil, at de skal være uden styrke eller betydning, således som det fuldstændigt indeholdes i fornævnte breve, hvorved vi som fornævnt har befalet, at man ved provision skulle give Dig og samme Johan nævnte kantordømme. Men da fornævnte breve på grund af deres datoers sammenfald bedrager som deres virkning, og da vi ønsker at omfatte Dig med nådig gunst i betragtning af Dine fornævnte fortjenester og yderligere hædre Dig i samme kirke, kasserer og ugyldiggør vi med apostolisk myndighed ved dette brevs ordlyd efter egen tilskyndelse, ikke efter Din eller en andens henstilling, som har forelagt os en ansøgning herom på Dine vegne, men af vor rene gavmildhed fornævnte brev, hvorved vi har befalet, at man ved provision skulle give samme Johan nævnte kantordømme som fornævnt, og de skridt, der er foretaget i kraft af samme, og erklærer, at dette og alt, hvad der er fulgt derefter, skal være uden styrke eller betydning, og vi vil og til står Dig med fornævnte myndighed, at de eksekutorer, der er udpeget for Dig i samme brev, der er tilstået af os, i kraft af såvel dette som nærværende brev derefter skal kunne og bør give Dig nævnte kantordømme ved provision, som om vi slet ikke havde befalet, at man ligeledes under samme dato skulle give samme Johan eller enhver anden eller alle andre fornævnte kantordømme ved provision uanset alle apostoliske bestemmelser og andre, der strider herimod, og ligeledes alt, som det er vor vilje ikke skal lægge sig hindrende i vejen for nævnte brev, der er tilstået Dig af os. Intet menneske må bryde dette vort kasserings-, ugyldiggørelses-, bestemmelses-, tilståelses- og viljesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Men hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig den almægtige Guds og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 31. august i vort tiende (pontifikats)år.